Er erfaring nødvendig for at kunne lave min egen hjemmeside?
De guider du finder her på siden er skrevet med henblik på at alle skal kunne forstå dem. De tager dog udgangspunkt i at du har en basal viden om hvordan du bruger en computer og f.eks. opretter en mappe eller omdøber en fil.
Hvis du ser dig selv som en der ikke er god til computere, så lad dig ikke skræmme. Du kommer dog til at bruge noget tid på at sætte dig ind i de værktøjer du skal bruge for at kunne vedligeholde og opdatere din hjemmeside på længere sigt.
Webdesigner.dk er skrevet til begyndere - Erfaring kommer hen af vejen
For at kunne lave din egen hjemmeside er det altså ikke nødvendigt med en masse erfaring. Især ikke hvis du vælger den løsning som webdesigner,dk tager udgangspunkt - WordPress. Ideen med webesigner.dk er at du starter simpelt, men på længere sigt selv opbygger den erfaring er skal til, for at kunne lave præcis den hjemmeside du ønsker.
Med WordPress får du en færdig hjemmeside klar til brug. Ønsker du så at ændre i den måde din standartside opbygget, er det her reel hjemmeside kodning kommer ind i billedet.
Hjemmeside programmering - Et godt program til redigering af kode
På længere sigt er det ikke til at kommer uden om, selv at skulle redigere i selve koden på din hjemmeside. Dette behov opstår for langt de fleste efter et stykke tid med deres første hjemmeside. Det kommer helt naturligt at man gerne selv vil kunne tilpasse ens side - flytte rundt på elementer, ændre i sidens tema etc. Selvom mange ting kan gøres uden kendskab til programmering af hjemmesider, opstår behovet for kunne gøre ting selv, praktisk talt for alle.
- Skal det være gratis kan du tage et kig på Aptana Studio. Dette er godt program til redigering af kode og har en lang række gode funktion der lettere for dig at kode dine sider. Vil du have det absolut bedste er Dreamweaver ikke til at komme uden om.
- Selv bruger jeg udelukkende Dreamwaever, der er et af de mest velkendte og brugte værktøjer til kodning af hjemmesider. Det er forholdsvis dyrt, men alle pengene værd, da det gør hele arbejdsprocessen med kodning af hjemmesider langt hurtigere.
Grafik og design - Et godt program til billedbehandling
Hvis du ønsker selv at lave grafik og redigere i billeder til din hjemmeside er det nødvendigt at du sætter dig ind i et billedbehandlingsprogram.
- Skal der være gratis er GIMP det bedste bud i øjeblikket. I GIMP kan du altså redigere billeder til din hjemmeside og arbejde med grafisk design. Mit foretrukne værktøj til billedbehandling er dog Photoshop.
- Photoshop er det værktøj som langt de fleste professionelle bruger og derved også et af de absolut bedste billedbehandlingsprogrammer på markedet. Det er så også rigtig dyrt og som nybegynder vil Photoshop sjældent vil være din første prioritet. Vil du have det absolut bedste og mest fleksible billedbehandlingsprogram er PhotoShop ikke til at komme uden om.

