Bedste WordPress temaer oversat til dansk

Vil du gerne lave en hjemmeside til dit firma eller noget helt andet, er det i dag muligt at få et professionelt WordPress tema ganske billigt. Der er ekstremt mange WordPress temaer at vælge imellem, men en stor del af temaerne er opbygget helt forkert.

Gode WordPress temaer - Elegantthemes
I denne artikel får du derfor et par anbefalinger til gode WordPress temaer der både er professionelle, sælges til en god pris og er oversat til dansk. Samtidig er disse temaer optimeret til søgemaskinerne, responsive, bliver løbende opdateret og tilbyder god support.

Fuld gennemsigtighed. Bemærk at denne artikel indeholder affiliate links. Dette betyder at jeg modtager en mindre kompensation hvis du vælger at købe. Kommissionen koster dig ikke noget. Jeg anbefaler disse produkter fordi de er værdifulde, jeg selv bruger dem og at de kan hjælpe dig som hjemmesideejer – samtidig hjælper du med at holde webdesigner.dk i luften! :-)

Mine anbefalede WordPress temaer

Nedenstående temaer hører til blandt de mest populære WordPress temaer – og med god grund. Der er dedikerede hold bag dem alle, og dette er en nødvendighed i dag, da alle temaer skal opdateres løbende for at følge med udviklingen. Eventuelle sikkerhedshuller skal altså lukkes med det samme og nye features skal tilføjes.

WordPress temaerne herunder er alle optimeret bedst muligt til søgemaskinerne, tilbyder god support og er oversat til dansk:

GeneratePress
Årligt
$59
Hurtig indlæsning
Brug temaet på så mange hjemmesider som du ønsker.
Gratis opdateringer, gode hjælpe-filer & support.
Oversat til dansk.
Køb nu
Avada
Årligt
$60
Meget fleksibelt
Et af de mest solgte WordPress temaer, med et utal af features.
Let at ændre på dit design med drag and drop.
Oversat til dansk.
Køb nu

Findes der nogle gode danske WordPress temaer?

Når du installerer WordPress på dansk, er det som udgangspunkt kun admin-delen der bliver oversat. Det tema du vælger til din hjemmeside eller blog skal altså understøtte dansk, ellers vil diverse tekster på din hjemmeside stå på engelsk.

Standart-temaet der kommer sammen med WordPress installationen er oversat til dansk. Problemet er dog at det ikke er særligt inspirerende, plus at der er så mange andre som bruger temaet. Derfor vil et købt tema være vejen frem for langt de fleste.

Den bedste løsning er at købe et af de gode og anerkendte WordPress temaer. Ved at betale, får du et professionelt opbygget tema. Med et godt betalt tema er du altså sikret at din hjemmeside fra start til slut er oversat.

Samtidig er det yderst vigtigt at dit tema vises korrekt på alle enheder. Over 40% af trafikken til en hjemmeside kommer i dag fra de mobile enheder, dit tema skal altså være responsive.

At dit tema er gennemtænkt når det kommer til søgemaskinerne, er også et punkt hvor mange temaer hænger gevaldigt i bremsen. Resultatet af dette er ganske enkelt, at du vil miste massevis af gratis målrettede besøgende fra Google.

Elegant Themes – DIVI

Divi tema til WordPress DIVI temaet fra Elegant Themes er hurtigt blevet et af de mest brugte WordPress temaer. Målet med deres tema er, at alle skal kunne lave en flot WordPress hjemmeside uden at skulle kode.

Dette opnås gennem en yderst fleksibel editor, hvor du blot trækker de enkelte elementer rundt. Nemt, hurtigt og der er mange flotte layouts og temaer at vælge imellem.

Elegant Themes tilbyder også andre temaer end DIVI, dette er blot deres mest fleksible og populære tema.


Generate Press theme

Generate Press temaEt lidt mindre kendt WordPress tema er Generate Press. I mine øjne burde det dog være langt mere brugt. Temaet er rigtig hurtigt til at indlæse og meget let at tilpasse.

Deres egen theme builder gør det nemt for dig at lave lige præcis den hjemmeside du ønsker.

Der er også tænkt på integration af Woocommerce, de mobile enheder og fleksible layout muligheder. Generate Press er selvfølgelig optimeret til søgemaskinerne, har mange lækre features og ikke mindst god support.


Avada WordPress theme

Avada WordPress temaEt andet og meget udbredt WordPress tema er Avada. Ud over at være oversat til dansk er Avada perfekt for nybegynderen der ønsker stor fleksibilitet.

Via admin-delen kan du selv designe din hjemmeside – uden at kende noget til programmering.

Avada udmærker sig ved at være et af de WordPress temaer, der har aller flest indstillingsmuligheder. Temaet er ligeledes optimeret til søgemaskinerne, har et utal af features og tilbyder god support.


Genesis WordPress theme

Anbefaling af Genesis WordPress temaGenesis Pro fra StudioPress kan også anbefales. Det er en forholdsvis dyr løsning, men kvaliteten er også helt i top.

Med Genesis Pro får du adgang til alle deres temaer, og kan bruge dem på ligeså mange hjemmesider som du ønsker.

Vælger du et Genesis Pro får du en stabil, hurtig og søgemaskinevenlig hjemmeside. Genesis temaer hører (som de andre temaer her på siden) til de bedste på markedet.


Hvilket tema er det bedste for en begynder?

Der bliver løbende udviklet på både DIVI, Genesis, Generate Press og Avada. Ved at købe et af disse er du altså sikker på at eventuelle fejl bliver rettet og at der kommer nye opdateringer. Når det kommer til features ligger de fire WordPress temaer efterhånden ganske tæt op ad hinanden.

Jeg vil dog mene at DIVI tager førertrøjen hvis du er nybegynder. Denne anbefaling kommer jeg med til trods for at jeg bruger Genesis, på de fleste af mine egne WordPress hjemmesider.

Min anbefaling skyldes at DIVI som nybegynder er lettere at sætte sig ind i, yderst fleksibelt og at du får over 200 layouts med i prisen.

Er du på udkig efter et professionelt tema til din firmahjemmeside eller andet, er DIVI et rigtig godt valg.

Er et betalt tema pengene værd?

Hvis du er bare lidt seriøs med din hjemmeside er DIVI helt klart pengene værd. Den store fleksibilitet i admin-delen gør det nemt at tilpasse designet og tilføje nye features. Samtidig er du sikker på at eventuelle fejl bliver rettet, din hjemmeside er optimeret til søgemaskinerne og at du ikke skal spekulere på oversættelser ved fremtidige opdateringer.

Er du vild med den minimalistiske stil WP Enigne (StudioPress) temaerne har, og vil du have en nemt løsning hvor det hele er installeret, er WP Enigne også en glimrende løsning. Jeg bruger selv StudioPress temaer på de fleste af mine WordPress hjemmesider, og er yderst tilfreds, både med den tekniske del og de professionelle designs jeg har adgang til.

Temaet påvirker din hjemmesides hastighed

Din hjemmeside skal være hurtig, og her er valg af tema også en faktor. En del WordPress temaer henter indhold fra andre hjemmesider. Dette kan være ikoner, skrifttyper eller andre scripts.

Dette kan gøre din hjemmeside ganske langsom og skyldes at designerne ikke har tænkt hastighed ind fra starten. En del af disse ting kan rettes efterfølgende, men det er langt bedre at vælge et godt tema fra start.

Hvorfor er hastigheden så vigtig?

Langsom hjemmeside på mobil
Ifølge Google foretages over halvdelen af alle søgninger nu på de mobile enheder. På mobiltelefon rammer du forholdsvis tit langsomme master, og er din hjemmeside i forvejen langsom, så giver det en rigtig dårlig brugeroplevelse.

Indlæsningshastigheden er altså blevet en ranking faktor. Et godt tema er udgangspunktet for en hurtig WordPress hjemmeside, men du skal også komprimere dine billeder og have et godt caching plugin installeret.

Med et af de ovenstående temaer og den rette opsætning af WordPress, vil din hjemmeside indlæses lynhurtigt.

123 kommentarer til “Bedste WordPress temaer oversat til dansk”

  1. Hej Anders
    Jeg har en nuværende hjemmeside hos WIX hvor der ligeledes er et online bookingsystem, men har nu fået et nyt bookingsystem, da det på WIX ikke kan så meget, desværre kan jeg ikke få det nye booking system ind på min WIX hjemmeside, og derfor vil jeg gerne lave ny hjemmeside også og gerne bruge WordPress.

    For ikke at lukke min nuværende hjemmeside ned før den nye er fiks og færdig, kan jeg så købe et fiktivt domæne navn og starte op med at lave min side i WordPress, og derefter overfører mit “rigtige” domæne navn på min nye side, så det kun lige drejer sig om max en dag, at mine kunder ikke kan booke tid hos mig ?

    Anette

    Svar
    • Hej Anette. Du kan købe plads på et webhotel (f.eks. simply) og arbejde på den midlertidige url du tildeles. Når du så er klar til launch, opdatere du url’erne i wp-admin –> Indstillinger.

      Herefter opdaterer du DNS hos dk-hostmaster, således at domænet nu peger på dit nye webhotel, hvor din nye hjemmeside ligger. Herved vil du ikke have nogen nedetid.

      Husk også at lave 301 redirects på alle din url’er, således at dine brugere og Google bliver henvist til rette sted på din nye side. :-)

      Svar
  2. Hej Anders

    Jeg har en side i min topmenu som jeg gerne vil linke direkte over i mit bookingsystem. Jeg har en indsætningskode, men ved ikke hvor jeg skal gøre af den.
    Desuden vil jeg også gerne have en “knap” på forsiden som også linker direkte ind i mit bookingsystem.

    Kan du hjælpe mig?

    Med venlig hilsen
    Heidi

    Svar
    • Hejsa. Det første du skal gøre et at få indsat booking systemet ind på din side. Dette gøres ved først at installerer et plugin’et til bookingsystemet i WP admin.

      Herefter vil du i langt de fleste tilfælde få en short code af plugin’et. Denne short code skal du blot indsætte i teksten (på din side / indlæg) der hvor du ønsker booking systemet skal være. Short code til min kontaktformular ser f.eks. således ud: [wpforms id="2456"].

      Med hensyn til knapper kan de laves på flere forskellige måder. Enten med et plugin, CSS eller via blok-editoren. Den lettest måde er at bruge et plugin som MaxButtons. Knappen linker du så blot til siden (url’en) hvor du har indsat din bookingformular. :-)

      Svar
  3. Hej Anders
    Jeg har lige signet up med DIVI. De har åbenbart add’et moms i sidste trin uden jeg har opdaget det – synes det var en lidt snyde-finte-agtig måde de gjorde det på og uden specifikationer i email-bekræftelsen.
    Ved du, om det er normalt, man skal betale det? Blev lidt overrasket nu det er et online produkt og fordi det ikke umiddelbart fremgår særlig tydeligt nogen steder – og det er alligevel en ok stor prisforskel. Er det også sådan på Genesis fx? Jeg er bare privat person og har ikke VAT nr. Overvejer at benytte mig af deres annulerings garanti, men det er måske bare sådan generelt?

    I øvrigt tak for din side med alt muligt god hjælp! :-)

    Vh, Stinna

    Svar
    • Hejsa. Jeg mener også du skal betale vat ved køb af Genesis som privatperson. Vat er $0.00 på min Invoice, men jeg har købt Genesis på firmakortet. Kan ikke huske om jeg indtastede CVR nummer under bestillingen, men det er så også over 7 år siden jeg købte det.

      Herligt du kan bruge siden her, det er jeg rigtig glad for :-)

      Svar
  4. Hej Anders

    Virkelig god side du har. Tak for det????

    Jeg skal igang med at lave på min nye side storbyguide.dk
    Jeg havde tænkt bruge nedenstående tema Sahifa, da det har lidt Magazine look.

    To spørgsmål:
    1. I din artikel skriver du at man skal vælge et på dansk? Vil det sige at jeg burde holde mig fra nedenstående? Hvis ikke det er oversat?

    2. Genesis – tror du det vil kunne opsætte lidt magazin agtigt? Som sahifa – for så kan jeg jo lige så godt købe det ????

    På forhånd tak for hjælpen.

    Mvh Mads

    https://themeforest.net/item/sahifa-responsive-wordpress-news-magazine-newspaper-theme/2819356

    Svar
    • Hej Mads. Fedt at du kan bruge siden. :-D

      Som minimum skal temaet være translation ready, hvis det skal kunne oversættes til dansk. I så fald kan det gøres med en editor som PoEdit eller måske et plugin som Loco Translate. Hvordan det gøres lettest afhænger af hvordan det pågældende tema er opbygget.

      Med hensyn til Genesis kan du tage et kig på demoerne på StudioPress. Skal der ændres væsentligt i forhold til de designs du kan se, skal du have gang i manuel redigering af CSS filerne i temaet, eller finde et plugin, der kan det du søger :-)

      Svar
  5. Hej Anders

    Jeg er gået selvstændigt for første gang i livet og har via 1 click installation fået en word press hjemmeside op og stå, men aner ikke hvilket tema jeg skal anvende.

    Hvis du selv skulle arbejde med pension både til firmaer og private – hvilket tema ville du så gå efter?

    Det er måske et åndsvagt spørgsmål – men det kunne jo være at du tænkte noget særligt – med din erfaring på området :-)

    Jeg googler mig frem til at både divi og avada skulle være godt men tror du at der er særlige temaer der er gode til området pension.

    Ser frem til dit svar – tak

    Svar
    • Hej Kaspar. Fedt at du er gået i gang med projektet. Valg af tema er praktisk talt alle er i tvivl om når de laver deres første WordPress hjemmeside. Jeg anbefaler alle nye brugerevælge et af temaerne som jeg nævner i artiklen herover. Hvis du vælger et af Genesis temaerne, ville jeg blot finde et tema som du mener der passer godt til dit koncept.

      Jeg tror ikke du finder et tema der er særligt godt til området pension. Hvordan vi læser en hjemmeside afhænger i høj grad af de billeder du vælger at sætte ind – og så selvfølgelig dine overskrifter og teksten i menupunkterne. :-)

      Svar
  6. Hej Lars,

    Jeg skal lave en hjemmeside til en butik, hvor man b.la. skal kunne bestille mad via en SMS (2 ways gateway)

    Derfor skal der være en call to action knap på landingepagen, hvor man skal kunne tilmelde sig til sms gruppen. FIndes der en speciel plugin til sms eller er det bare en alm. plugin a al tilmelding til nyhedsbrev?

    Hvilket tema vil du anbefale hvis det gerne må være “mad relateret”?

    Svar
    • Hejsa. Det er desværre ikke noget jeg selv har haft sat op, så kan ikke lige komme med et bud på hvordan det gøres lettest. Måske det kan sættes op med SusperSaas

      Med hensyn til “mad relateret” tema, kan du prøve at tage et kig på temaerne fra StudioPress. Der er lidt forskellige at vælge i mellem. :-)

      Svar
  7. Jeg overvejer en designændring på http://www.laantildig.dk . Altså hvor sidens udtryk og udseende ændres – men med samme indhold.

    Jeg er i tvivl om hvilket theme der kunne være oplagt til et site med det indhold der er på mit. Kan I anbefale noget specifikt?

    Svar
    • Hej Kenneth. Jeg anbefaler altid et af Genesis temaerne eller DIVI. Det letteste vil nok være at skifte til et af Genesis temaerne, da layout og opsætning af DIVI er lidt anderledes end i de fleste temaer. Genesis er også lidt hurtigere til at indlæse end DIVI.

      Vil du selv designe er det lettest med DIVI. Vil du have et mere færdigt tema er Genesis vejen frem. Begge udbydere optimere alle deres temaer til søgemaskinerne, og lever i øvrigt op til alle mine andre krav til et godt WordPress tema. :-D

      Vælger du Genesis er temaerne grundliggende opbygget ens, du kan derfor blot vælge ud fra det du synes passer til dit koncept.

      Svar
  8. Af ren og skær nysgerrighed omkring dine egne erfaringer med lidt mere futuristic\spacy temaer, har du så nogen erfaring med f.eks visualmodo.com/theme/dark-wordpress-theme/ Måske har du selv andre projekter du har lavet ala dem?

    Jeg kan se det er et WordPress tema, og i LiveMode reagerer den lidt langsomt i skift fra side til side. Kan det være fordi der netop er så mange fancy funktioner og udtryk som er bevægelige og derfor kræver en del loading?

    Hvordan kan jeg se om denne vil fungere med Genesis Framework? Eller svarer VisualModo i bund og grund til grundbasen for deres egne temaer? Ligesom Genesis Framework er basen for StudioPress Temaer?

    Kan godt være jeg lige blandet tingene lidt sammen her?

    Vh

    Svar
    • Hej Søren. Jeg har ikke selv brugt visualmodos temaer. Jeg holder mig til Genesis og ElegantThemes, da jeg her er sikker på god support, SEO, hastighed, sikkerhed, fremtidige opdateringer etc. Mangler jeg noget funktionalitet bruger jeg gode plugins til dette.

      Visualmodo er blot deres firmanavn, de laver altså WordPress temaer under det navn, såsom deres “Dark” theme. Temaer kan have meget forskellige muligheder opsætning af layout osv. hvordan deres temaer er opbygget kan jeg ikke lige svar på.

      Og ja plugins, funktioner og effekter har en indflydelse på hastingheden, det er dog den grundlæggende opbygning af koden der spiller den største rolle. I øvrigt kan et godt caching plugin redde meget :-)

      Svar
  9. Hej Anders

    Jeg skal til at lave en hjemmeside til et bed and breakfest. jeg vil gerne have at kunderne skal kunne booke direkte på min side.
    Hvilken wordpress tema vil du anbefale jeg bruger, for jeg er ikke en haj til dette endnu.

    Hilsen
    Louise

    Svar
    • Hej Louise, Jeg vil anbefale dig at bruge et booking plugin. Generelt fungere plugins uafhængigt af dit tema, dette er også tilfældet med de plugins du finder hvis du følger linket. :-)

      Svar
  10. Hej Anders

    Jeg vil gerne have en hurtigere hjemmeside. Bl.a. for at ligge højere i google.

    Jeg har en Divi-hjemmeside (www.bevidsthed.org) som ikke er vildt avanceret.

    Tror du, det vil gøre en nævneværdig hastigheds-forskel at skifte til et andet at de almindelige populære themes som fx Genesis?

    Jeg har ca. 300 sider og indlæg på hjemmesiden, og jeg er bange for om det arbejdet og prisen værd at skifte theme.

    Svar
    • Hej Holger. Genesis er lidt hurtigere at indlæse end DIVI, men det er nu ikke her jeg mener du skal sætte ind. Hvis du tester din hjemmeside på https://tools.pingdom.com, kan du se hvad det er der gør din hjemmeside langsom.

      Det er både din page size, det at du henter data fra Facebook (hvilket jeg helt har droppet her på webdesigner.dk af selv samme grund), henter data fra holgerspanggaard.simplero.com, samt de mange andre scripts der indlæses.

      For at forbedre hastigheden ville jeg:
      1) Slette plugins der henter data fra facebook og simplero.com
      2) Se om billederne ikke kan komprimerers bedre
      3) Slette alle pluigins der ikke er absolut nødvendige, især dem der henter data fra andre servere
      4) Sørge for at bruge et godt caching plugin

      Hvis du f.eks. kører https://www.webdesigner.dk igennem pingdom, vil du kunne se hvor lidt der indlæses, i forhold til din side.

      https://gtmetrix.com/ kan i øvrigt også bruges som et godt alternativ til Pingdom tools :-D

      Svar
  11. Hej
    Tak for at du deler din viden.
    Jeg har et spørgsmål.
    Har præcis købt et Genesis framework til min wordpress hjemmeside. Når jeg så vil uploade det til min wordpress hjemmeside, findes der ingen zip.fil i mine downloadede filer fra Genesis ? Og i manualen skriver de flg.” PLEASE NOTE: If your site is hosted on WordPress.com (example: mysite.wordpress.com), you cannot install the Genesis Framework or new themes. This is a restriction on WordPress.com-hosted sites.”
    Pyh ha…. er de så ikke kompatible alligevel?
    Mvh
    Lone

    Svar
    • Hej Lone. Hvis du har din hjemmeside gennem wordpress.com kan du kun bruge de temaer de stiller til rådighed. Dette betyder du ikke kan bruge Genesis – eller DIVI for den sags skyld.

      Jeg anbefaler altid at have WordPress på eget webhotel, så har du selv 100% kontrol over din hjemmeside. Du kan med fordel læse artikel WordPress.com vs. WordPress.org :-)

      Svar
      • Hej Anders
        Mange tak for svar.
        Jeg har for ganske nylig bestilt domænenavn gennem Simply. Dér satte jeg flueben v WordPress. Så går ud fra at det er WordPress.org Simply linker til ?
        Først fiflede jeg selv med hjemmeside via en template fra WordPress, men synes ikke det passede til min design/maleri side ;-)
        Via dine gode råd her på siden downloadede jeg så Genesis Framework med et hjemmesidedesign fra StudioPress, Genesis frame og Theme; Gallery Pro.
        Jeg har ikke kunnet få deres templates til at virke. Fordi WordPress ikke kan importere en del af de her….
        Failed to import “Portfolio 5”: Invalid post type portfolio
        Failed to import “Portfolio 6”: Invalid post type portfolio
        Failed to import “Portfolio 7”: Invalid post type portfolio
        osv…
        Desuden tror jeg en del gammelt materiale lå og rodede…
        Nu har jeg købt Divi… Det ligner noget jeg kan finde ud af ;-) Tak for rådet.
        MEN hvordan får jeg slettet det gamle rod på min WordPress? Og er det WordPress.org jeg har fra Simply. Sorry for alle de spørgsmål… ;-)
        Mange hilsner
        Lone Mosgaard

        Svar
      • Hejsa. Ja, når du bruger 1-klik-installation på et webhotel, bliver versionen fra WordPress.org altid installeret. Det er kun begrænsninger osv. hvis du opretter en konto og wordpress hjemmeside direkte på wordpress.com.

        Med hensyn til opsætning af Genesis har jeg en video der viser hvordan du gør. Den finder du lige her: https://www.webdesigner.dk/wordpress-paa-dansk-genesis-tema/. DIVI er også et glimrende valg.

        Hvad er der for noget gammelt rod du gerne vil slette? Temaer kan slettes under Udseende ->> temaer. Plugins kan slette under Plugins ->> Installerede plugins :-)

        Svar
  12. Hej Anders, tak for en god side med nemme og overskuelige guides. Jeg er dog stødt på lidt udfordring. (Jeg er helt grøn i det at opbygge en hjemmeside). Jeg har vha. dine guides lavet domæne, downloaded WP og købt plads på webhotel og har nu købt Divi også!! Men her opstår problemet. Jeg har tilføjet temaet via WP dashboard, hvilket også gik fint. Problemet er nu at jeg ikke kan se opsætningen i WP som jeg burde? Det ligner stadig det “originale” WP framework! Og knappen visual builder kommer heller ikke frem selvom jeg følger instrukser fra elegantthemes hjemmeside? Har du mon en idé til hvad jeg gør forkert. På forhånd tak.
    Mvh. Rikke

    Svar
  13. Hej
    Hvis jeg køber Genesis frameworks. Er det så en engangsudgift, eller kan jeg bruge det på flere hjemmesider?

    Svar
  14. Elementor er blevet anbefalet – ved du om dette plugin virker lige godt, om man bruger et wordpress tema købt hos Elementor eller andet sted på nettet.
    Er det dette firma, der har udviklet det bedste system (drag and drop) til at trække elementerne ud på hjemmesiden, så man undgår, at skulle bruge udviklere og kodesprog?
    Du anbefaler selv bl.a. Genesis. Er værktøjerne lige gode?

    Hilsen Ulla

    Svar
    • Jeg har ikke selv brugt Elementor så kan derfor ikke svare dig på kvaliteten. Er det opbygget ordenligt burde det virke på alle temaer. Jeg anbefaler selv Beaver Builder, det virker i alle temaer.

      Alternativt kan du tage et kig på ElegantThemes, da deres temaer kommer med en ret god editor indbygget.

      Jeg bruger selv Genesis på de fleste af mine WordPress hjemmesider. Hurtige, søgemaskinevenlige og fleksible temaer. Ønskes mere frihed med hensyn til sidelayout kan det snildt kombineres med BeaverBuilder.

      Svar
        • Hejsa. Hvis du læser artiklen herover vil du se at Genesis er et betalt tema. Et Genesis tema + framework koster $59-$129. Du kan derfor ikke finde det i wp admin under temaer :-)

          Svar
          • Hej Anders

            Tak for hurtigt svar
            He he havde læst artiklen, men havde ikke luret at man kun kan søge på gratis temaer i WP ;)

            Svar
  15. Jeg synes det er svært at forstå – om man kan betale en gang og for altid på Envato eller andre købesider såsom Genesis. Eller betaler man en gang om året?

    Hilsen Ulla

    Svar
    • Hej Ulla. Det er lidt forskelligt hvordan firmaerne har valgt at opbygge deres services. Der er derfor ikke så meget andet at gøre end at læse på deres hjemmesider. Jeg mener at man på Envato betaler hver måned for at have adgang til det hele, men jeg bruger ikke selv Envato.

      Her på siden anbefaler jeg udelukkende StudioPress (Genesis) og ElegantThemes (DIVI).

      Med et tema + framework fra StudioPress betaler kun engang og har så dit tema for altid. For et større engangsbeløb kan du også vælge at købe alle deres nuværende og fremtidige temaer.

      Med ElegantThemes kan du vælge om du vil betale en gang om året, eller et større engangsbeløb: Vælger du at betale engangsbeløbet har du adgang til alle deres temaer og opdateringer for altid. :-)

      Svar
  16. Hej Anders!
    Tak for let og overskuelig adgang til nyttig information.

    Vi har en ferielejlighed, som vi udlejer, når vi ikke selv bruger den.
    Markedsføringen, booking, “guest services”, betaling etc. varetages af et lokalt bureau, som dels anvender deres egen web-site dels SOME og aftaler med 3.part (booking.com etc.)

    Vi har således ikke brug for en markedsførings/udlejnings site.

    Derimod ville det være rigtig smart at have en web-site, som kan udfylde 4 “opgaver:
    1) Give en mere omfattende præsentation af lejligheden, området etc. end det er muligt/hensigtsmæssigt på bureauets site. Målgruppen er således gæster, som allerede har booket lejligheden. Denne info skal naturligvis holdes opdateret – men det meste vil være relativt statisk
    2) Samle og give gæster adgang til opdateret info og tips/anbefalinger om lokale restauranter, shopping, parkeringsmuligheder, aktiviteter, rabatordninger etc. Dvs. en slags struktureret “forum”, hvor vi og gæster kan kommentere lægge info/links. Dette indhold vil være mere dynamisk, men dog begrænset aktivitet.
    3) Info/kontaktdetaljer vedr. lokalområdet/lejligheden/bygningen (apoteker, læger, vicevært, udlejningsbureau mv.) og ift. lejlighedens “drift” (wifi, varmt vands booster, garage etc. Typisk info, som i dag findes i en “fysisk velkomstmappe”, som ligger i lejligheden og som bureauet viser/gennemgår med gæster. Primært statisk info.
    4) Samling af diverse brugsanvisninger til hårde hvidevarer, TV mv. samt evt. andre dokumenter. Primært statisk info.

    Punkterne 3+4 bør ideelt kun være tilgængeligt for brugere af lejligheden, mens 1 (og måske 2) bør være tilgængelig for alle.

    Du har overbevist mig om, at vi bør kaste os ud i WordPress, men jeg kunne godt bruge hjælp/inspiration til, hvilket tema, der vil være bedste valg ift. vores behov.
    Som nævnt, er formålet med dette site ikke at generere indtjening, det klarer bureauet fint – vi er mere på udkik efter en praktisk, smartere måde at samle, huske og videreformidle information, som i dag ligger i mapper, brochurer, noter etc.
    mvh jens

    Svar
  17. Hej Anders
    Har med stor interesse læst en del igennem fra din hånd. Fedt at du deler af din viden. Tak for det.
    Nogle anbefalinger til at lave simpel hjemmeside for et band. Inkl billeder, video beskrivelse, løbende oploud af nyheder ifa tak for i aften, nyt nr. Øves, små video sekvenser og den slags.
    Skal siges er helt grøn hvad ang. Hjemmesider og vi har altid betalt os herfra. Ønsker dog selv at have hånd i hanke hermed og ikke altid henvist til en expert.
    Vi har en hjemmeside pt., men den skal opdateres og vi kan ikke finde ud heraf. Den er ikke lavet i wordpress.
    Endelig hvad er vigtigt at huske således man får en god trafik til ens side. Nå det var mange spørgsmål.
    Muligheden er selvfølgelig også at betale os herfra igen. Men er træt af at være bundet heri, ift ikke selv kunne navigere lægge op og bytte ud.
    På forhånd tak
    Lars

    Svar
    • Hej Lars. En simpel hjemmeside kan uden problemer laves i WordPress. Det kræver naturligvis du er villig til at bruge noget tid på at sætte dig ind i WordPress og des funktioner. Videoer fra f.eks. YouTube kan ligeledes let indlejres.

      Og selv at kunne opdatere hjemmesiden er vejen frem, undre mig faktisk at i har fået en løsning hvor det ikke er tilfældet. Da jeg selv lavede freelance hjemmesider for over 10 år siden, var det klart standart hos mig. Med WordPress kan i let selv opdatere når det først er sat op, og i har fået en forståelse for systemet.

      At skabe trafik til en hjemmeside er en videnskab i sig selv, jeg kan anbefale dig at starte med at læse mere under markedsføring online. Med søgemaskineoptimering og løbende linkbuilding kan komme rigtig langt. :-)

      Svar
  18. Hej Anders.

    Jeg vil gerne lave en hjemmeside til turisme, hvor jeg vil gøre brug af små korte film. Hvilken pakke hos WordPress vil du anbefale?

    Med venlig hilsen
    Grace

    Svar
  19. Hej igen.
    Nu er jeg kommet så langt jeg har købt adgang til Divi og har fået den oplandet på min hjemmeside. Men når jeg går videre ind i DIVI , og søger efter de forskellige temaer så kan jeg ikke finde dem. Hvor gemmer de sig? Er det rigtigt forstået at ikke behøves at bekymre mig om søgeoptimering når jeg har DIVI? Spørgsmå fra en amatør, som bliver lidt klogere fra gang til gang.

    Svar
    • Hej Anne Marie. For at downloade temaerne skal du logge ind på din konto hos Elegantthemes. Efter du er logget ind scroller du ned i bunden af siden og klikker på “View all Downloads” knappen. Du vil nu kunne se alle de temaer du har adgang til. Vælg det tema du ønsker og klik download.

      Med hensyn til søgemaskineoptimering er der rigtig mange elementer i det. En af forudsætningerne for at kunne optimere din WordPress side, er at have et optimeret tema (dette er alle de WordPress temaer jeg henviser til, incl. DIVI).

      Du kan læse mere om søgemaskineoptimering under Søgemaskineoptimering af WordPress blog. Følger du de råd jeg giver i artiklen, kommer du godt fra start. :-)

      Søgemaskineoptimering er noget der løbende skal arbejdes på, så jeg kan kun anbefale at læse mere om emnet.

      Svar
  20. Hej igen,

    Anders jeg har skrevet en mail til Studiopress support, og de oplyser at et Genesis Child theme kan ikke opgraderes via WP opdateringer. Derfor er min nuværende version 1.0.1 og ikke dén 2.0.0, som findes på hjemmesiden nu.
    Studiopress skriver følgende:

    “Child themes are not meant to be upgraded and do not get upgrade notifications by default.
    Upgrading the child theme would remove all your customizations. Only Genesis gets upgraded as it has all the security updates and WordPress compatibility.

    Any updates you see to child themes are there for use on new sites with a new install of the theme. These updates are listed in the changelog in the readme.txt in the child theme folder, and are often minor css fixes or spacing issues.
    If you wish to change to the latest version of this theme, you will need to replace the files using FTP”

    Jeg vil derfor høre om du kan hjælpe (mod betaling) eller kan henvise mig til en programmør, der beskæftiger sig med Studiopress temaer?

    Jeg kender ikke noget til FTP. Har fundet noget, der hedder dette på min Simply hosting, og har også uploadet den nye Child Theme version.
    Håber meget du kan hjælpe…
    Mvh Diana

    Svar
    • Hejsa. Ok, så har de vist ændret deres praksis, da jeg før i tiden har fået besked om opdateringer på child-themes direkte i admin.

      Hvis du ikke har mod på at bruge et FTP program til at overskrive temafilerne, kan du også opdatere fra WordPress admin. Jeg anbefaler at du tager en komplet backup før du går i gang. Dette kan let gøres med det plugin som hedder All-in-One WP Migration.

      Du opdaterer således fra admin:

      1) Download først den nye version af temaet fra StudioPress
      2) Gå ind i Udeseende ->> Temaer og aktiver et andet tema eller Genesis Frameworket. Klik nu på dit nuværende tema (Tema-detaljer) og herefter på det røde delete link i nederste højre hjørne i vinduet.
      3) Du kan nu installere og aktivere den nye version af temaet.
      4) Bemærk at hvis har du lavet manuelle ændringer i temafilerne, bliver disse naturligvis ikke gemt.

      Alternativt kan du oprette en opgave på Amino freelancer. Det tager 2 min. at lave en opdaterering af et tema.

      Svar
      • God idé!
        Har helt glemt Amino!
        Jeg tør ikke selv slette noget, så jeg tror jeg vil søge hjælp derinde.

        Mange tak for dine svar :-)

        Svar
  21. Hej Anders,

    Jeg har på din anbefaling oprettet min blog på en af Genesis child theme. Jeg har lige været logget inde på Genesis hjemmeside, og kan se, at mit tema findes der opdatering til version 2.0.0 Jeg switchede straks over på min side på WP og kan se, at mit aktuelle tema version er 1.0.1 Dette kan jeg bare ikke forstå, fordi de skriver inde på Genesis, at man ikke behøver opdatere selv manuelt…?
    Jeg har lige tjekket under “Theme settings” og knappen “Automatisk update” er aktiv. Bør jeg opdatere manuelt alligevel?
    Noget andet jeg vil høre er, om du ved, hvordan jeg kan integrere anvisning af “Forrige indlæg” og “Næste indlæg” så mine læsere nemmere kan navigere rundt på bloggen?? Jeg kan ikke finde noget på det…
    Mange hilsner
    Diana
    http://www.bydianawi.com

    Svar
    • Hejsa. Hvis der er en ny version af enten et tema eller plugin, vil du kunne se og opdatere det under: Kontrolpanel ->> Opdateringer.

      Hvis du vil se hvilken version dit tema er skal du kigge under:
      Udseende ->> Temaer ->> og vælge Tema-detaljer på det pågældende tema.

      Kigger du under Genesis ->> Tema indstillinger, kan du se hvilken version af Genesis frameworket du kører på.

      Vil du have WordPress til at opdatere tema og plugins automatisk kan jeg anbefale dig at læse Automatiske WordPress opdateringer :-)

      For at WordPress automatisk opdaterer skal du rette i din wp-config.php, men det virker ikke på alle webhoteller. Derfor er min anbefaling, plugin’et i artiklen.

      …og ja hvis et tema eller plugin ikke er opdateret ville jeg gøre det manuelt, under Opdateringer i kontrolpanelet.

      Svar
    • Med hensyn til at tilføje links til Næste / Forrige indlæg kan du læse hvordan du gør lige her. Alternativt kan du søge efter et plugin der tilføjer denne funktion :-)

      Svar
  22. Hej Anders.
    Jeg har en lille virksomhed som jeg selv har lavet (første gang jeg har prøvet wordpress).
    Jeg er dog blevet lidt træt af mit tema og har fundet og uploaded et nyt tema til min wordpress. Når jeg aktiverer det nye tema er alt, nok forventeligt, helt anderledes og meget af min tekst er væk. Den er der dog igen så snart jeg aktiverer det gamle tema. Mit spørgsmål er så om der findes en smart måde at lave/designe den “nye” side mens den “gamle” enten stadig er aktiv på nettet eller at jeg får en tekst der viser at siden er under opbygning og de stadig kan få fat i os via kontaktinfo?

    På forhånd tak! :D

    Svar
    • Hejsa. Jeg tror det nemmeste for dig er at skjule hjemmesiden med et plugin. Hvordan du gør kan du læse lige her. :-)

      Alternativt kan du installere en ny WordPress i en mappe på din hjemmeside. Herefter skal du dog så rette hjemmesidens url i admin, efterfølgende kopiere alle filerne fra den nye mappe over i roden og til slut rette henvisningerne til databasen i wp-config. Så det kræver en del mere arbejde at gøre det på denne måde.

      Svar
  23. Hej Anders
    Mange tak for dine tips og gode råd her – de er en stor hjælp!
    Jeg kigger på Genesis-temaer, på din anbefaling, og vil købe et tema. Køber man det på studiopress’ hjemmeside – og henter det ind i WordPress, eller hvordan foregår det? Jeg ville jo helst være logget ind i WordPress og købe det der.
    Måske giver det mening, når jeg går i gang, men jeg tør ikke fyre 100 dollars af, blot for at forsøge.
    På forhånd mange tak.
    Hilsen Helle

    Svar
    • Hej Margit. Såfremt WordPress admin er sat til dansk, installerer du blot det plugin der hedder Genesis Translations.

      Plugins ->> Tilføj nyt ->> søg på “genesis translations” ->> installer ->> aktiver.

      Du kan se hvilke øvrige plugins jeg anbefaler til Genesis temaerne i videoen her :-)

      Svar
      • Tusind tak for det :)
        Når jeg nu har downloadet Genesis Framework + Genesis Sample (Child) + det valgte tema og har aktiveret mit tema, lægger mine ændringer sig så automatisk i Child, så de ikke forsvinder ved en opdatering?
        Mange venlige hilsner
        Margit

        Svar
      • Hej Margit. Det er kun såfremt at du redigere direkte i CSS filerne eller PHP koden til teamet (under udseende ->> Editor) at dele kan blive overskrevet ved opdateringer. Evt. ændringer i Editor bør altid foretages under dit child theme, da det opdateres yderst sjældent.

        Selve genesis frameworket bliver løbende opdateret, men det har ikke indflydelse på dit indhold. Det er mere bagvedliggende ting, såsom sikkerhed, og understøttelse af nye features i WordPress.

        Laver du ændringer i dit tema andre steder i admin, bliver de (som alt andet) gemt i databaser, hvilket betyder at ændringerne bliver liggende uanset om tema, framework eller WordPress bliver opdateret :-)

        Svar

Skriv en kommentar