Kan Meta Tags hjælpe mig til tops i Google?

Engang var det sådan at Meta Tags var nærmest den eneste måde hvor søgemaskinerne vurderede hvor en side skulle placeres i søgemaskinernes resultater. Ved at manipulere disse tags kunne man få rigtig gode placeringer i søgeresultaterne.

Sådan forholder det sig dog ikke længere. I dag bruger Google også en lang række andre parameter, til at vurdere hvor din side bliver placeret. Dette ændre dog ikke på at nogle Meta Tags stadig er vigtige at udfylde, hvis du ønsker at få flere gratis besøgende fra Google.

Hvad er Meta Tags?

MetaTags er nogle små stykker kode der kan bruges til at beskrive et givent dokuments indhold. En Meta Tag tilføjes inden i <head> taggen i hjemmesidens HTML kode. På webdesigner.dk ser Meta Tagsne til forsiden således ud:

<head>
<title>Egen hjemmeside – Lav din egen hjemmeside & få succes!</title>
<meta http-equiv=”Content-Type” content=”text/html; charset=iso-8859-1″>
<meta name=”description” content=”Lær hvordan du vælger et godt domænenavn, opretter en hjemmeside, skriver til nettet, optimerer, markedsfører og tjener på din egen hjemmeside. A til Z hjemmesideguide.”>
<meta name=”keywords” content=”lav egen hjemmeside”>
</head>

Ved at højre klikke i din browser vælge “vis kilde” (“view source”) kan du i toppen af koden se en given sides meta tags. Bemærk at alle dokumenter skal have unikke meta tags. Så har siderne de største chancer for at blive fundet i søgemaskinerne. Title, Description og Keywords skal altså være unikke for hvert eneste dokument (artikel) på din hjemmeside.

Meta Tag Content-Type

Den første meta tag du ser i ovenstående kode er en tag der fortæller hvilket karakter sæt (sprog) din hjemmeside er skrevet til.

<meta http-equiv=”Content-Type” content=”text/html; charset=iso-8859-1″>

Den tag sørger altså bl.a. for at de danske bogstaver (æøå) blive vist korrekt i browseren. Denne tag har ikke direkte betydning for dine placeringer i søgeresultaterne, men at folk ser de danske bogstaver korrekt er en forudsætning for en god hjemmeside.

Meta Tag Description

Denne tag er vigtig da det ofte er denne tekst Google vælger at vise lige under titlen i søgeresultaterne.

<meta name=”description” content=”Lær hvordan du vælger et godt domænenavn, opretter en hjemmeside, skriver til nettet, optimerer, markedsfører og tjener på din egen hjemmeside. A til Z hjemmesideguide.”>

I description taggen skal du altså sørger for at skrive en god tekst der bedst muligt sælger den pågældende artikel. Det kan i øvrigt anbefales at indsætte artiklens manchet i description taggen.

Meta Keyword Tag

Engang var det sådan at en side primært blev ranket efter de keywords man havde indtastet i keyword taggen.

<meta name=”keywords” content=”lav egen hjemmeside”>

Ved at gentage et keyword mange gange og bruge populære (irrelevante) søgeord kunne man kommer til tops i søgemaskinerne. Sådan forholder det sig på ingen måde i dag. At gøre disse ting kan direkte virke skadeligt på din sides placeringer.

Selvom Google ikke bruger keywords taggen mere er der stadig andre søgemaskiner der gør. Sørg derfor for at der står 3-5 relevante søgeord under Meta Keyword Tag. Med relevante søgeord tænker jeg på søgeord der står skrevet i det pågældende dokuments tekst. Undlad dog at bruge for meget tid på din keyword tag, det er ganske begrænset hvilken betydning de har.

Title og Meta Tile tag må ikke forveksles

Helt øverst i kode eksemplet ser du title taggen. Selvom title ikke er en Meta Tag har jeg valgt at tage den med i eksemplet fordi det er vigtigt du ikke forveksler med en Meta Title Tag. En meta title tag skal du nemlig undgå at bruge på din hjemmeside.

<meta name=”Title” content=”Title her”>

Title taggen herunder er der I mod rigtig vigtig, da det er denne tekst der kommer til at stå i søge resultaterne på Google.

<title>Egen hjemmeside – Lav din egen hjemmeside & få succes!</title>

Title taggen er i høj grad den der bestemmer om du bliver vist i resultaterne efter en søgning på Google. Din title tag skal altså sælge det pågældende dokument (artikel) bedst muligt. Samtidig skal den indeholde de søgeord du har valg til det pågældende dokument.

8 kommentarer til “Kan Meta Tags hjælpe mig til tops i Google?”

  1. Hej Anders
    Tak for en super hjemmeside. Desværre er jeg stået lidt af på delen med “Title Tag” og “Meta Title Tag”.
    Du skriver at “Meta Title Tag” ikke skal bruges, men i svaret til Nina her ovenfor skriver du at “hver eneste side har unik meta title og meta description tag”
    Vil du skære ud i pap for mig, hvad der er hvad? På forhånd tak og undskyld ulejligheden
    mvh

    Svar
    • Hej Lærke. Det du skal sørge for, er at din HTML kode i head sektionen indeholder

      <title> Din overskrift med keyword(s) her </title>

      Det er denne title tag der bestemmer hvad der bliver vist som overskrift i Googles søgeresultater.

      Det er ligeledes vigtigt at du har en description tag, da du her har mulighed for at “sælge” din hjemmeside, da beskrivelsen ofte vil blive vist lige under din title.

      <meta name=”description” content=”Beskrivelse af hvad man får ud af at klike ind på din hjemmeside her”>

      Bruger du WordPress og Yoast Seo, bliver alt dette dog håndteret for dig. Det eneste du skal gøre er at indtaste oplysningerne i Yoast Seo sektionen under det pågældende indlæg eller side :-D

      Svar
  2. Hej Anders

    Jeg ved ikke helt hvornår du har skrevet denne artikel, men jeg håber du stadig kan hjælpe med mit problem.
    Hver gang jeg forsøger at ændre i meta content, vil computeren ikke reagere, men kommer med en “ding”lyd, så jeg udmærket kan høre at her kan jeg ikke trykke. Jeg er logget på min hjemmeside, så det er selvfølgelig ikke det der er problemet.
    Jeg går ind via “vis kilde” ved at højreklikke et tilfældigt sted på hjemmesiden, men der er ikke noget der virker.
    Venlig hilsen
    Nina

    Svar
    • Hej Nina. Det som denne artikel beskriver er hvad meta tags er, og hvordan du kan se hvilke meta tags der er indsat på dine sider og indlæg.

      Ønsker du at ændre dine meta tags kan du læse mere under SEO optimering af WordPress. Meta tags skal ændres via WordPress admin og det bedste WordPress plugin til formålet er “Yoast SEO” :-)

      Svar
      • Hej Anders

        Mange tak for dit hurtige svar.
        Har prøvet at installere det nu, men det er vist mere til tags på de forskellige indlæg, ikke?
        Jeg søger efter at lave en undertekst til f.eks. googlesøgning, altså teksten der står under mit hjemmesidenavn.
        Jeg er ikke så erfaren mht. at lave hjemmesider, så det kan godt være det er nogle meget nemme ting jeg har besvær med:-D
        Nina

        Svar
      • Yoast SEO er både til at lave meta tags på de enkelte sider, indlæg, kategorier og forsiden. Alle url’er / sider på din hjemmeside bør have en unik title tag og description tag. Alle sider kan jo reelt komme frem i Googles søgeresultater.

        Gode title tags er en af de vigtigste elementer, når det kommer til søgemaskineoptimering. Klikker du lidt rundt på webdesigner.dk, vil du se at hver eneste side har unik title og meta description tag.

        Hvis dit spørgsmål drejer sig om hvordan du ændre dine meta tags på forsiden af din hjemmeside (via Yoast SEO) finder du det i WordPress admin under ->> SEO ->> Titler og Meta ->> klik nu på fanebladet Forside. :-)

        Svar

Skriv en kommentar