Webdesigner.dk

  • Forside
  • Lav en hjemmeside
  • Lav en blog
  • WordPress hjælp
  • WordPress temaer
  • Seneste artikler
  • Værktøjer
  • Om

Sådan skriver du en god artikel til nettet

Tweet
Share
Share

Når du skriver til nettet skal din artikel opbygges, så de vigtigste punkter kommer først. Ud over dette skal artiklen gøres nem at skanne, da vi ikke læser på nettet. God opbygning af tekster og korrekt sprogbrug gør det let for dine brugere at finde det de søger.

Tip: Skriver du artikler til brug på nettet bør du have en søgemaskineoptimeret hjemmeside. Lav din egen hjemmeside med WordPress og tiltræk masser af gratis besøgende fra Google, gennem dine søgemaskineoptimerede artikler.

Vi læser ikke på nettet, opbyg din artikel efter at vi skanner

Der er lavet rigtig mange test af hvordan vi læser på nettet og langt de fleste konkluderer at vi ikke læser, vi skanner i stedet. Vi kigger altså hurtigt teksten igennem og stopper kun, hvis vi falder over noget vi synes virker relevant. Dette har stor betydning for hvordan artikler til nettet skal opbygges. Til nettet anbefales det at du:

  • Inddeler din tekst i små afsnit, der så vidt muligt kun omhandler ét emne.
  • Sørger for at fremhæve vigtige ord eller sætninger med fed skrift eller kusiv.
  • Ofte bruger punkt tegn. Lister er nemme at overskue.
  • Sørger for at have mange mindre overskrifter der tydeligt beskriver hvad næste sektion handler om.
  • Sørger for at selve linkteksten er beskrivende. Indeholder din tekster links så anvend f.eks. aldrig en linktekst som “klik her”.

Når vi læser på nettet er vores “spam filter” aktiveret

Da alle og enhver kan ligge tekster ud på nettet er vores “spam filter” langt mere aktivt, i forhold til, når vi læser en artikel i de trykte medier. I de trykte medier er der trods alt en eller anden form for redaktion, der kigger artiklerne igennem før de publiceres. Dette er på ingen måde tilfældet med alt der ligger på nettet, hvilket er med til at fremme skannings tendensen.

På nettet vil vi hurtigst muligt have at vide om en tekst har relevant indhold eller ej. Der er derfor ingen pointe i at prøve at opbygge en artikel så den bliver læst fra start til slut.

Når der skal skrives artikler til nettet guider den omvendte pyramide dig

Når du skal opbygge en god artikel til nettet, skal du starte med de vigtigste punkter først. Efterfølgende kan du komme med mindre vigtig information og baggrund. Til nettet skal du altså skrive efter en omvendt pyramide – omvendt i forhold til traditionelle tekster.

Vi ser først det der står øverst i teksten, fang dine besøgendes interesse dér! Typisk har du 2 sekunder, eller mindre før brugeren vælger om de vil klikke på tilbage. Det vigtigste efter overskriften er manchetten der også kan kaldes en lang underoverskrift. Da manchetten har en ekstra vigtig betydning på nettet behandles denne del, ligesom overskriften, i en separat artikel.

Hvilket sprog og skrivestil er bedst til nettet?

Når du skriver til nettet er det bedst at holde dit sprog simpelt. Skriv derfor så vidt muligt i talesprog og undgå at bruge fagsprog. Skriv dine artikler med udgangspunkt i, at alle skal kunne læse og forstå dem, også uden at have nogen viden om emnet. Såfremt tekniske termer og fagsprog ikke kan undgås, skal disse forklares kort og præcist.

Når du skriver til nettet er det bedst at skrive i 2. person. Det er altså bedst hvis du skriver “du” i stedet for man eller han / hun. Dette er med til at understrege det personlige og understøtter det overordnede koncept – du skal tage udgangspunkt i dine læsere. Løs deres problemer eller tilbyd den service de efterspørger.

Relaterede indlæg:

  1. Hvordan skriver jeg gode tekster til nettet?
  2. Manchetten – Sådan får du folk til at læse dine artikler på nettet
  3. Sådan skriver du godt indhold til din blog
  4. Sådan skriver du overskifter der sælger

Skrevet i: Skriv til nettet

Avatar for Anders Christensen

Om Anders Christensen

Anders Christensen har arbejdet med hjemmesider og online markedsføring i over 15 år. Jeg er her for at hjælpe dig med at få lavet den bedst mulige hjemmeside. Webdesigner, online entrepreneur & musiker.

Kommentarer

  1. Avatar for Winnie Stubkjær LaursenWinnie Stubkjær Laursen skriver

    4. juni 2014 kl. 18:33

    Hejsa Anders. Kender du en som kan skrive en god artikel om min bog? Og kan lave pressemeddelelser, og tilmed må det gerne være en med et stort netværk indenfor pressen? På forhånd tak. Winnie :O)

    Svar
    • Avatar for AndersAnders skriver

      5. juni 2014 kl. 12:43

      Prøv at tage fat i Ditte fra wordsalive jeg er sikker på hun kan hjælpe dig og så er hun i øvrigt super dygtig 🙂

      Svar
  2. Avatar for BedsteBedste skriver

    5. oktober 2017 kl. 11:31

    Hej Anders.

    Jeg prøver at komme godt igang med min nye blog, men har svært ved at skrive gode artikler. Nu er artiklen jo helt tilbage fra 2014, så ved du om der er nogle opdateringer i forhold til emnet? eller om der er nogle nye der er gode til at hjælpe på emnet? 🙂

    Mvh Bedste

    Svar
    • Avatar for AndersAnders skriver

      9. oktober 2017 kl. 16:29

      Måden vi læser på har ikke ændret sig, da formatet jo i bund og grund er det samme. Man kan dog sige at det generelt trækker i retning af, at mere dybdegående artikler får mere vægt i Google.

      Dit indhold skal være så godt at folk vælge at linke til dit indhold, da det ganske enkelt er det mest dækkende på nettet. Denne type artikel tager naturligvis lang tid at skrive og lave research til, men på langt sigt vil det godt kunne betale sig.

      Ellers er mit råd stadig at supplere med video, da det tiltrækker mange besøgende og samtidig gør dit indhold personligt. Du skal med andre ord, i endnu højere grad end før, skille dig ud fra mængden.

      I og med at salget på nettet stiger hver eneste år, bruger de store firmaer også endnu flere penge på at markedsføre sig online. Dette betyder øget konkurrence og det ser ikke ud til at denne trend ændrer sig foreløbig.

      Min anbefaling er at du kigger på dine nærmeste konkurrenter, hvilket indhold har de, hvordan skiller de sig ud? Lav så noget indhold i stil med deres, men gør det 10 gange bedre og mere dækkende. Har du svært ved at motivere dig til dette, har du måske valgt en niche som du ikke brænder for.

      I dag ser jeg det endnu mere vigtigt at vælge det rette emne, da en enkelt passioneret person, stadig godt kan udkonkurrere et større firma på Google. Har man derimod blot valgt en niche for pengenes skyld, er det i dag ekstra svært, da konkurrencen er lagt højere end for blot 5 år siden.

      På Google er der stadig kun 10 pladser på side ét, dette ændre sig ikke uanset hvor mange der er om buddet. Man skal med andre ord have et ekstra drive, for at få længervarende succes med ens niche hjemmesider.

      Jeg fik vist lige en del andre ting med, end svaret på dit oprindelige spørgsmål, men håber du kan bruge det til noget 🙂

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Alt om at lave din egen hjemmeside

Her på siden finder du alt hvad du skal bruge cookiesfor at lave en professionel hjemmeside.

Følg guiden under Lav en hjemmside  så får du en brugervenlig & søgemaskineoptimeret hjemmeside med eget domænenavn.
Velkommen til 🙂

Få e-bogen Sådan laver du din egen hjemmeside helt gratis!

Den komplette guide til at lave din egen hjemmeside & tjene penge online.
Lav din egen hjemmeside - Gratis ebog

Download din gratis ebog nu!

Seneste artikler

  • Blogindlæg skabelonBlogindlæg layout: Den ultimative guide til at skrive et blogindlæg
    4. december 2020
  • SEO optimering af WordPressOptimering af WordPress – Step-by-Step guide
    11. november 2020
  • Lav en hjemmeside – Step-by-Step guide
    5. november 2020

Seneste kommentarer

  • Jens - 20 januar, 10:00
    Et potfolio er en god idé. Mange tak for svar.
    WordPress på Dansk – Nemt og hurtigt med Genesis Temaerne
  • Anders Christensen - 17 januar, 22:16
    Hej. Du kan sætte alle Genesis temaerne op med f.eks. Woocommerce. Jeg vil dog anbefale at vælge et af de…
    WordPress på Dansk – Nemt og hurtigt med Genesis Temaerne
  • Anders Christensen - 17 januar, 22:13
    Hejsa. Jeg kan ikke se nogen ulemper i at bruge Google trends, da det er gratis data. 🙂
    Google Trends er en data guldmine
  • Jens - 11 januar, 12:27
    Hej Anders jeg kan se at flere af Genesis temaer ikke har et shopmodul. Mit spøgmål er om man relativt…
    WordPress på Dansk – Nemt og hurtigt med Genesis Temaerne
  • Gulcin - 10 januar, 13:09
    Hej, Hvad vil du mene er ulemperne ved at bruge Google trends?
    Google Trends er en data guldmine

Pupulære artikler

Hvor kan jeg købe billige billeder til min hjemmeside?

Den komplette guide til at lave et nyhedsbrev

Hvor finder jeg gode WordPress temaer oversat til dansk?

Undgå fælden vælg ikke en gratis hjemmeside

Kategorier

  • Domænenavne
  • Generelle tips & tricks
  • Hjemmeside FAQ
  • Lav din egen hjemmeside
  • Lav en blog
  • Markedsføring online
  • Opret en hjemmeside
  • Skriv til nettet
  • Søgemaskineoptimering
  • Tjen penge online
  • Uncategorized
  • Valg af emne
  • Webhoteller
  • WordPress hjælp

Følg med i hvad der sker på webdesigner.dk

Besøg os på Facebook Følg os med RSS Følg os på YouTube

Co2 neutralt website

DIVI WordPress tema
123rf
genesis

Webdesigner.dk anbefaler at du hoster din hjemmeside hos Simply
Copyright © 2021 · Cookies · Genesis theme · Kontakt · Profil
Denne hjemmeside indeholder affiliate links
Lav din egen hjemmeside
CVR-nr.: 26570875

X
Gratis eBog fra Webdesigner.dk : Lær hvordan du laver en professionel hjemmeside!
Klik her
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af vores website. OkLæs mere