Boost trafikken til din hjemmeside ved at genudgive dit indhold

Boost trafikkenPraktisk talt alle der har arbejdet på en hjemmeside gennem længere tid kender til problemet med at finde på nyt indhold. Du kan i perioder også blive ganske træt af hele tiden at skrive nyt indhold.

Samtidig kan du have masser af gamle artikler der er rigtig gode, men nu sjældent bliver læst da de er blevet begravet i alt det nye indhold. De ovenstående problemer kan løses ved at genudgive det gamle indhold i nye formater.

Hvordan dækker du de mange sociale platforme uden tilføje det samme indhold alle steder?

Svaret er at du genudgiver dit indhold. Du tager altså dit gamle indhold, men laver det om til et andet format. Dette kunne være en video, powerpoint præsentation, podcast, infografik, kursus eller noget helt andet. På denne måde behøver du ikke dele det samme indhold på alle de sociale platforme.

Ikke at der noget galt i at dele det samme indhold mange gange til en hvis grad, men at variere det du deler og linker til er det mere brugbart for dine følgere og søgemaskinerne.

Der er mange fordele ved at udgive dit indhold i forskellige formater

  • Mange af de emner du skriver om vil stadig gøre sig gældende uanset alderen på indholdet.
  • Du kan bruge indhold der er rigtig godt, men er skrevet for et par år siden og derfor ikke længere bliver læst.
  • Har du skrevet et gæsteindlæg på en anden hjemmeside kan du f.eks. lave det om til en powerpoint præsentation og derved skabe nyt indhold der linker til din egen hjemmeside.
  • Du kan skabe mere trafik til din hjemmeside ved at have noget godt indhold at dele på alle de forskellige platforme. For at være skabe værdi på YouTube kræver det en video, uden powerpoint præsentationer kan du ikke få fordelene fra slideshare, infografikker kan kun deles på bestemte hjemmesider osv.
  • Både YouTube videoer og slideshare præsentationer har en tendens til at blive ranket ganske godt i Googles søgeresultater.

Vær repræsenteret på flere sociale platforme

Det er de færreste der er aktive på mere end 3 sociale platforme. Mere end dette bliver ganske enkelt for svært at administrere. Ved at genudgive dit indhold kan du være repræsenteret på flere sociale platforme.

Faktisk vil jeg råde til at vælge to eller tre platforme hvor du så har det primære fokus. For danske hjemmesider ser jeg de vigtigste platforme som Facebook, Google+ og YouTube. Resten at de sociale hjemmesider vil så de være steder hvor du uploader dit genudgivne indhold og med tiden derved skaber nogle følgere helt af sig selv.

  • Skriv først noget rigtig godt indhold eller brug noget af dit gamle indhold der stadig er aktuelt.
  • Find nogle gode billeder og lav en powerpoint præsentation ud af det. Præsentation kan selvfølgelig lavers i Powerpoint, men skal det være gratis kan wowslider anbefales. Billeder kan købes billigt hos 123RF.
  • Lav et speak ind over din powerpoint præsentation og udgiv præsentationen som en video. Til screencapture kan BB Flashback Express bruges og til video redigering er Video Pad et godt sted at starte.
  • Brug din voice over, tilføj noget godt musik og lav indholdet om til et podcast.
  • Lav en infografik baseret på indholdet og billederne fra din powerpoint præsentation. Du kan nemt selv lave en infografik med piktochart
  • Lav en digital e-bog baseret på dit gamle indhold. E-bøgernes popularitet er stigende især på pga. de mange brugere af iPads.

En fokuseret indsats på genudgivelse af materiale vil give resultater

Nogle få videoer på YouTube vil ikke gøre den store forskel. Det er først når du gør det til en fast rutine at udgive dit indhold i mange forskellige formater at resultaterne vil begynde at vise sig.

Genudgivelse af materiale er absolut et de punkter hvor jeg selv kan gøre det meget bedre. Jeg udgiver indhold i flere formater på enkelte at mine udenlandske hjemmesider, men de danske halter gevaldigt bagefter.

Min målsætning fremadrettet er derfor at gøre noget hver eneste uge for at genudgive indhold på denne og andre hjemmesider. Med tiden vil resultaterne tydeligt vise sig.

Det er bare med at komme i gang. Præsenter dit indhold i mange forskellige formater, få mere opmærksomhed omkring dit brand, flere besøgende til din hjemmeside og i sidste ende større succes med hele dit online projekt.

Skriv en kommentar