Webdesigner.dk

  • Forside
  • Lav en hjemmeside
  • Lav en blog
  • WordPress hjælp
  • WordPress temaer
  • Seneste artikler
  • Værktøjer
  • Om

Hvordan indsætter jeg en YouTube video i WordPress?

Tweet
Share
Share

I denne artikel kan du lære hvordan du indsætter en YouTube video i WordPress og hvorfor det i første omgang er en rigtig god ide, at have alle dine videoer liggende hos YouTube.

Ligger dine videoer hos YouTube undgår du at belaste dit eget webhotel

YouTube er meget stabil og brugerne vil derfor altid kunne se dine videoklip uden problemer. En anden fordel ved at alle videoklip streames direkte fra deres servere, er at der ikke skal overføres store mængder af data fra eget webhotel. Lå dine videoklip på dit eget webhotel ville belastningen på serveren hurtig blive for stor hvilket ville betyde at du skulle betale for en dyrere løsning.

Ud over at det er let at uploade videoer kan du også få en masse views direkte fra de besøgende på YouTubes hjemmeside. Samtidig vises videoklip ofte i søgeresultaterne i Google, så det er bare med at få lavet en konto og uploadet din første video.

Sådan indsætter du en YouTube video i WordPress

Efter du har uploadet en video (eller fundet en andens video) du ønsker at vise i et indlæg eller på en side i WordPress, tager det kun få sekunder at indsætte den.

  1. Det første du skal gøre er at gå ind på din Youtube video og klikke på det link under videoen der hedder “Share”.
  2. I boksen der kommer frem klikker du nu på ikonet “Embed”.
  3. Herefter kopierer du koden i feltet (som starter med iframe….)
  4. I WordPress administrationen går du nu ind på det indlæg hvor du gerne vil indsætte din video og klikker efterfølgende på fanebladet “Tekst”, som du finder lige over feltet hvor du skriver din indlæg.
  5. Herefter indsætter du iframe koden der hvor du ønsker videoen skal optræde i teksten. Til sidst klikker du på fanebladet “Visuel” og gemmer.
  6. Du vil nu se videoen i dit indlæg.

Du kan også hente plugins der gør indsættelsen af YouTube videoer endnu lettere, men jeg anbefaler at du bruger ovenstående metode. Med WordPress handler det så vidt muligt om at begrænse mængden af plugins. Jo flere plugins du har aktiveret, jo langsommere bliver din WordPress hjemmeside.

Relaterede indlæg:

  1. Lær hvordan du styrker din position på nettet med YouTube video
  2. Sådan får du flere YouTube visninger – Optimer dine YouTube videoer
  3. Hvordan indsætter jeg Google AdSense i WordPress?
  4. Sådan indsætter du en musikafspiller (MP3) i WordPress

Skrevet i: WordPress hjælp

Avatar for Anders Christensen

Om Anders Christensen

Anders Christensen har arbejdet med hjemmesider og online markedsføring i over 15 år. Jeg er her for at hjælpe dig med at få lavet den bedst mulige hjemmeside. Webdesigner, online entrepreneur & musiker.

Kommentarer

  1. Avatar for DorteDorte skriver

    5. marts 2015 kl. 12:15

    Hej Anders!

    Ikke helt samme udfordring, men dog lidt relateret: En hjemmeside for et band indeholder (blandt andet, altså… 😉 ) en repertoire liste.
    Ønsket er, at når man klikker på et givet musiknummer, skal afspilning af nummeret starte direkte.

    Det tætteste, jeg har været i stand til komme ønsket, er at linke til en mediefil, der åbner i et nyt vindue, men der skal jo stadig klikkes “open” før afspilningen starter – så helt direkte er det jo altså ikke….

    Jeg har kigget efter plugin’s, men har ikke fundet nogen der umiddelbart ser ud til at løse opgaven – har du et godt forslag?

    Mvh. Dorte

    Svar
    • Avatar for AndersAnders skriver

      8. marts 2015 kl. 11:32

      Du kan bruge den indbyggede afspiller i WordPress. Upload mp3 filen ligesom du gør med et billede og indsæt den i dit indlæg på samme måde.

      Ellers ville jeg vælge at uploade musikken på Soundcloud og så bruge deres “Share” funktion 🙂

      Svar
    • Avatar for AndersAnders skriver

      9. marts 2015 kl. 18:11

      Jeg har nu skrevet en artikel om hvordan du indsætter lyd i WordPress 🙂

      Svar
  2. Avatar for DorteDorte skriver

    9. marts 2015 kl. 18:20

    Endnu engang tak for support! 🙂

    Jeg har eksperimenteret med lydfil løsningen igen; det viste sig imidlertid, at det valgte tema har et problem med netop afspilning via WP’s afspilning – lidt ironisk, i betragtning af, at temaet er designet til rock bands…. 😉

    Så pt. arbejder jeg på, at finde et andet tema – synes det er en anelse bekymrende, at et tema ikke supporterer standard WP features.

    Mvh. Dorte

    Svar
  3. Avatar for AlexanderAlexander skriver

    10. august 2016 kl. 21:23

    Hvordan får man se youtube video som udvalgt billede??

    Svar
    • Avatar for AndersAnders skriver

      11. august 2016 kl. 11:45

      Hej Alexander. 🙂 Den bedste måde er at du tager et screenshot (PrtSc) mens videoen er åben. Herefter bruger du Crop Tool i Photoshop eller Gimp og tilpasser efterfølgende størrelsen på billedet.

      Alternativt kan du bruge et WordPress plugin som Automatic Featured Images from Videos. Kommer der til at være mange videoer med udvalgte billeder på din hjemmeside er det en fin løsning.

      Ellers vil jeg anbefale at gøre som først beskrevet, da det handler om så vidt muligt at begrænse antallet af installerede WordPress plugins. 🙂

      Svar
  4. Avatar for JeanetteJeanette skriver

    11. august 2016 kl. 22:25

    Hej kan man lave en hjemmeside hvor brugerne kan uploade en lille video 3-5 min, kun til min hjemmeside, som de andre brugere så kan se?

    Svar
    • Avatar for AndersAnders skriver

      11. august 2016 kl. 23:04

      Ja, det kan du godt, men jeg kan på ingen måde anbefale det.

      1) Videoer optager meget plads og båndbredde på et webhotel. At hoste videoer på dit eget webhotel kan både blive dyrt og gøre din hjemmeside langsom. Måske vil dine videoer endda hakke / gå i stå når der er mange brugere på. De fleste webhoteller har også en begrænsning på hvor meget data du må uploade.

      2) Dine videoer skal kunne ses på alle de forskellige mobile enheder. Dette betyder at alle dine videoer skal konverteres til forskellige størrelser for at fungere optimalt. Dette bruger både meget plads og kræver meget processorkraft (hvilket der sjældet er tilrådehed på almindelige webhoteller)

      3) Du mister masser af potentielle besøgende ved at holde din videoer lukket. YouTube er verdens anden største søgemaskine. At have dine videoer der vil skabe gratis trafik til din hjemmeside.

      Skal dine videoer være skjult er min anbefaling at du uploader dem til YouTube og så vælger at de skal være unlisted. Herved vil videoerne ikke blive vist i søgninger, men kan dog optræde hvis en bruger tilføjer den til en offentlig play-liste.

      Efter at videoerne er uploaded embed’er du dem så på din egen hjemmeside.

      Alternativt kan du gøre videoerne private, men så skal du godkende brugerne manuelt og de skal have en konto på YouTube. Vimeo giver vist mulighed for sætte password på, men Vimeo bruger jeg meget sjældent selv.

      Svar
  5. Avatar for mariannemarianne skriver

    10. februar 2017 kl. 08:27

    Hej

    Hvordan er denne lavet? den hakker ikke og er ikke lavet paa you tube:

    http://www.firstkitzbuehel.com

    Marianne

    Svar
    • Avatar for AndersAnders skriver

      10. februar 2017 kl. 16:00

      Hjemmesiden er så vidt, jeg lige hurtigt kan se, lavet med Bootstrap. Her kører hjemmesiden dog ikke ret godt. Den hakker en hel del og er, ud fra mine kriterier, svær at finde rundt i. Den bagvedliggende kode er også lidt en gang rod, der ikke er ordentligt optimeret til søgemaskinerne.

      Der findes masser af systemer til at lave hjemmesider i, dog er rigtig mange af dem, opbygget dårligt. Dette er en af de primære grunde til at jeg anbefaler WordPress, da der her er styr på alt det tekniske bagved.

      Hvis det handler om design, og du er på udkig efter nogle anderledes temaer end Genesis temaerne, kan du prøve at tage et kig på Elegant Themes 😀

      Svar
  6. Avatar for Torben HansenTorben Hansen skriver

    9. februar 2019 kl. 16:00

    Hejsa.

    Når man har lavet et indlæg med din “opskrift”, hvordan får man videoen til at starte automatisk?

    Mvh.
    Torben Hansen

    Svar
    • Avatar for Anders ChristensenAnders Christensen skriver

      9. februar 2019 kl. 18:08

      Hej Torben. For at starte en YouTube video automatisk skal du tilføje et ekstra parameter i din embed kode.

      I eksemplet herunder er ?&autoplay=1 tilføjet lige efter video ID, hvilket gør at videoen starter automatisk.

      <iframe width=”560″ height=”315″ src=” https://www.youtube.com/embed/ Video ID?&autoplay=1″ frameborder=”0″ allowfullscreen></iframe>

      Bemærk at det ikke er sikkert det virker i alle browsere og på mobil.

      I øvrigt vil de færreste være interesseret i at video starter automatisk – ofte gør det mere skade end gavn.

      Svar
  7. Avatar for JenniferJennifer skriver

    27. april 2019 kl. 11:28

    Tusind tak for denne info

    Svar
  8. Avatar for Niels Erik KarkovNiels Erik Karkov skriver

    20. december 2019 kl. 18:08

    Kan man godt embedde en del af en youtube video på sin WordPress hjemmeside eller skal man tage det hele?
    Bedste hilsener Niels

    Svar
    • Avatar for Anders ChristensenAnders Christensen skriver

      12. januar 2020 kl. 03:06

      Hej Niels. Du kan ikke embedde en del af en YouTube video, du kan dog bestemme hvor videoen som udgangspunkt skal starte. 🙂

      Svar
  9. Avatar for LouiseLouise skriver

    13. oktober 2020 kl. 08:09

    Hej Anders,
    Jeg har lige så fint fået tilføjet en YouTube video til vores hjemmeside ved hjælp af denne artikel.
    MEN – videoen kan ikke afspilles på siden – jeg modtager denne besked:
    “Videoen er ikke tilgængelig
    Denne video er adgangsbegrænset. Prøv at logge ind med en G Suite-konto.”

    Jeg har uploaded videoen til en nyoprettet kanal på YouTube, så fejlen skal sikkert nok findes et sted her – men jeg kan ikke se, hvad jeg har gjort forkert. Videoen står til at være “Offentlig” inde på YouTube kanalen.

    Håber du kan hjælpe mig!

    Mvh.
    Louise

    Svar
    • Avatar for Anders ChristensenAnders Christensen skriver

      13. oktober 2020 kl. 11:58

      Hej Louise. Nu ved jeg ikke hvad indholdet i din video er, men beskeden kan skyldes at du har aktiveret begrænset tilstand. Du finder en løsning lige her:

      https://support.google.com/youtube/answer/174084?co=GENIE.Platform%3DDesktop&hl=da

      Alternativt kan det være at YouTube vurderer at indholdet i din video ikke er egnet til personer under 18 år. Hvad det er YouTube kigger på, kan du læse mere om lige her: https://support.google.com/youtube/answer/2802167?hl=en&ref_topic=9387060

      Brugeren skal altså være logget ind på YouTube, og derved have bekræftet deres alder for at kunne se videoen. Det er ikke muligt at omgå denne restriktion i et embed.

      YouTube kan sagtens tage fejl, man har således mulighed for at lave en “Appeal”. Linket til Appeal, findes ligeledes i linket herover.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Alt om at lave din egen hjemmeside

Her på siden finder du alt hvad du skal bruge cookiesfor at lave en professionel hjemmeside.

Følg guiden under Lav en hjemmside  så får du en brugervenlig & søgemaskineoptimeret hjemmeside med eget domænenavn.
Velkommen til 🙂

Få e-bogen Sådan laver du din egen hjemmeside helt gratis!

Den komplette guide til at lave din egen hjemmeside & tjene penge online.
Lav din egen hjemmeside - Gratis ebog

Download din gratis ebog nu!

Seneste artikler

  • Blogindlæg skabelonBlogindlæg layout: Den ultimative guide til at skrive et blogindlæg
    4. december 2020
  • SEO optimering af WordPressOptimering af WordPress – Step-by-Step guide
    11. november 2020
  • Lav en hjemmeside – Step-by-Step guide
    5. november 2020

Seneste kommentarer

  • Anders Christensen - 9 januar, 19:34
    Hej Frits. Du kan sagtens bruge det domæne du har købt, og så henvise det til et webhotel hos Simply.…
    Hvad er formålet med webdesigner.dk?
  • Frits Thomsen - 9 januar, 18:47
    Hej Anders Jeg har et konsulentfirma der skal have sin egen enkle hjemmeside. Kan se du har en”kogebog” med webhotel…
    Hvad er formålet med webdesigner.dk?
  • Anders Christensen - 9 januar, 14:42
    Hejsa. Først aktiverer du et andet tema, herefter klikker du på Ananya tema-billedet. Herefter vil du se et lille rødt…
    Gratis WordPress – Undgå fælden vælg ikke WordPress.com
  • Anders Christensen - 9 januar, 14:34
    Hej Lea. Det er lidt svært at sige om de bliver brugt, når jeg ikke sidder med det foran mig.…
    Gratis WordPress bog på dansk
  • Nina Thorborg - 7 januar, 14:22
    Hej Anders Tak for en rigtig god hjemmeside. Jeg er nybegynder og absolut ikke IT nørd. Vha. dine meget grundige…
    Gratis WordPress – Undgå fælden vælg ikke WordPress.com

Pupulære artikler

Hvor kan jeg købe billige billeder til min hjemmeside?

Den komplette guide til at lave et nyhedsbrev

Hvor finder jeg gode WordPress temaer oversat til dansk?

Undgå fælden vælg ikke en gratis hjemmeside

Kategorier

  • Domænenavne
  • Generelle tips & tricks
  • Hjemmeside FAQ
  • Lav din egen hjemmeside
  • Lav en blog
  • Markedsføring online
  • Opret en hjemmeside
  • Skriv til nettet
  • Søgemaskineoptimering
  • Tjen penge online
  • Uncategorized
  • Valg af emne
  • Webhoteller
  • WordPress hjælp

Følg med i hvad der sker på webdesigner.dk

Besøg os på Facebook Følg os med RSS Følg os på YouTube

Co2 neutralt website

DIVI WordPress tema
123rf
genesis

Webdesigner.dk anbefaler at du hoster din hjemmeside hos Simply
Copyright © 2021 · Cookies · Genesis theme · Kontakt · Profil
Denne hjemmeside indeholder affiliate links
Lav din egen hjemmeside
CVR-nr.: 26570875

X
Gratis eBog fra Webdesigner.dk : Lær hvordan du laver en professionel hjemmeside!
Klik her
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af vores website. OkLæs mere