De senere år har søgemaskineoptimering ændret sig ganske meget. Det er blevet sværere at ranke i Google på søgeord hvor der er høj konkurrence. Dette skyldes ikke kun det stigende antal hjemmeside, men også større ændringer i Googles algoritmer.
År tilbage var det lettere at manipulere resultaterne i Google, dette vil sige både med on-page kode og ved bygge tusindvis af links fra andre hjemmeside. Du kunne altså reelt opbygge dit eget link netværk og derigennem forbedre placeringer på dine egne sites væsentligt.
Disse teknikker tilførte rigtig meget spam i søgeresultaterne, hvilket Google af Google grunde ikke er interesseret i at henvise deres bruger til. Efterhånden er Google dog blevet rigtig gode til at håndtere spam, hvilket har gjort at diverse black hat SEO teknikker ikke længere virker.
Dette betyder at nogle SEO folk nu er gået over til at lave negativ SEO på deres konkurrenters hjemmesider. Deres mål er altså at få deres konkurrenters hjemmeside til ranke dårligere i søgeresultaterne, for derved at gøre plads til deres egne hjemmeside.
Det du finder her er en guide til at forstå hvad negativ SEO er, og hvordan du beskytter din hjemmeside.
Hvad er negativ SEO?
Negativ SEO beskriver hvordan personer bruger uetiske teknikker til at saboterer en konkurrents placeringer i Google. Negativ Seo kan udføres på flere forskellige måder.
- Hacking af din hjemmeside
- Opbygning af hundrede eller tusindvis af dårlige links. Dette er typisk links fra spam hjemmesider der indeholder porno, viagra, gambling eller skadelig software.
- Falske sociale profiler der skader dit omdømme.
Er negativ SEO rent faktisk en trussel?
Ja, det er det absolut. Kører du en mindre hjemmeside vil du højst sandsynligt ikke opleve negativ SEO. Har du derimod en hjemmeside der ligger forholdsvis godt placeret i Google, er der en chance for du bliver udsat for negativ SEO.
Dette har jeg selv oplevet på en del af mine hjemmeside, i områder hvor der høj konkurrence. Det tager typisk form af links fra hjemmesider der indeholder porno eller viagra tekster.
Håbet for den uetiske konkurrent er så at placeringer på din hjemmeside bliver dårligere, og dermed giver plads til deres egne sider.
Google er ifølge dem selv rigtig gode til at opdage spam og dermed ikke tildele denne type links nogen form for værdi – hverken negativ eller positiv. For langt de fleste burde negativ SEO derfor ikke have en indvirkning på placeringerne i søgeresultaterne.
Googles algoritmer til at opfange den slags er dog ikke perfekte, og negativ SEO kan derfor stadig reelt skade dine placeringer.
Bemærk: at selvom du ser mærkelige udenlandske links til din hjemmeside, er der ikke nødvendigvis tale om negativ SEO. Mange opretter hjemmesider der scaper indhold fra nettet, og så linker til der hvor de har fundet teksten.
Herved kan de så i kortere tid opnå nogle placeringer i Google med deres egen hjemmeside. Typisk har de så placeret bannerannoncer eller tilsvarende på deres scraper site.
Google er dog hurtig til at fjerne denne slags sider fra søgeresultaterne, og de udgør derfor ikke det største problem.
Hvordan kan jeg forhindre at dårlige links skader mine placeringer?
For at forhindre den negative SEO strategi har Google udgivet Disavow Tool. Ideen med dette værktøj er at du kan upload en fil med de links du ønsker at Google skal ignorere.
En strategi der bruges inden for negativ SEO er at fjerne dine bedste backlinks. Dette foregår ved at spammeren tager kontakt til webmasteren, udgiver sig for at være dig og beder dem om at fjerne linket.
Hvordan beskytter jeg min hjemmeside mod negativ SEO?
Et af de absolut bedste værktøjer til at beskytte din hjemmeside er monitorbacklinks. Dette værktøj gør det utrolig let at holde styr på dine links, og du kan f.eks. modtage en email hvis du mister et af dine bedste links.
Du kan også let se hvilket nye links du får, og hvis det er spam links, kan du nemt lave en disavow fil, som du så kan uploade til Google. Dette er langt hurtigere end at gennemgå dine links manuelt.
Ønsker du ikke at betale for monitorbacklinks eller tilsvarende, kan du logge ind i Google Search Console. Her kan du under Søgetrafik ->> Links til dit website ->> Mere ->> Download ->> hente en liste med de hjemmesider der ifølge Google linker til din hjemmeside..
Herefter kan du så manuelt gennemgå dine links og lave en liste med de evt. dårlige domæner der linker til din hjemmeside. Efter du har lavet disavow listen kan du uploade den under Google disawow formular https://www.google.com/webmasters/tools/disavow-links-main
Alle links på din disavow liste vil nu blive helt ignoreret af Google.
Beskyt din WordPress hjemmeside mod malware og ondsindet kode
Jeg har tidligere skrevet om hvordan du beskytter din hjemmeside mod malware. I forbindelse med negativ SEO, er det også væsentligt at have fokus på.
Der hvor en spammer kan ramme dig aller hårdest, er hvis det lykkes helt at overtage din hjemmeside. Det er derfor yderst vigtigt at du sikrer din WordPress hjemmeside. Jeg har selv for en hel del år siden, oplevet at nogle at mine WordPress hjemmesider blev fyldt med spam links, begå ikke samme fejl. Sørg for at beskytte din WordPress hjemmeside i dag.
Pas på når du bygger links til din hjemmeside
Google er blevet meget mere selektiv i de links tillader at man linker med. Deres spam algoritme fanger spam links over hele spektret – også links du selv bygger.
- Link ikke til hjemmesider der er blevet straffet af Google
- Køb ikke links fra firmaer der opretter links på blognetværk og lignende. Vær meget varsom hvis du vælger at betale et SEO firma for bygge links til din hjemmeside. Mange aner ikke hvad de laver og kan reelt skade dine placeringer.
- Lav ikke for mange links der indeholder dine keywords. Over 50% af dine links bør kun indeholde dit domænenavn.
- Sælg ikke links på dit website og hvis du alligevel gør skal du altid bruge nofollow
Hold løbende øje med dine backlinks
Chancen for at du bliver ramt af negativ er ikke ret stor, hvis man ser overordnet på problemet. Det er dog vigtigt at har det i tankerne, da du så har mulighed for at stoppe de negative konsekvenser, før det rammer dine placeringer.
Sørg for du har sikre passwords, har installeret et plugin som WordFence og at holder øje med dine backlinks. Som sagt er monitorbacklinks et godt værktøj til dette og så er det ikke alt for dyrt.