Tilbage i Februar blev Google AI Overview rullet ud i Danmark. Dette har radikalt ændret den i forvejen skrantende søgemaskine. Giver det overhovedet mening at optimere til Google?

Antallet af besøgende fra Google falder
Med implementeringen af AI Overview, er en endnu større del af søgeresultaterne blevet rykket længere ned på siden. Der linkes stadigvæk til hjemmesiderne i deres AI genererede Overview, men det er meget få brugere, der reelt klikker på sig ind på hjemmesiderne.
Brugerne får altså svaret direkte på Googles hjemmeside og opsøger sjældent hjemmesiden hvor indholdet stammer fra. Dette har stor betydning for hjemmesideejere, da disse så ikke har mulighed for at skabe en relation til deres brugere, hvilket i sidste ende kunne lede til et salg.
Nedprioritering af søgeresultaterne er en længerevarende trend
Der er i gennem årene sket store ændringer, i forhold til hvordan Google præsenterer deres søgeresultater. Før i tiden kunne man basere hele sin forretning på at have gode placeringer på side et i søgeresultaterne. Stille og roligt er der kommet flere og flere reklamer.
Det er nu en opgave i sig selv at finde søgeresultaterne, da Google selv fylder langt det meste. AI Overview fylder en stor del af forsiden, det gør reklamerne også. Disse ligger både i toppen af søgeresultaterne og inde i selve resultaterne.
Se f.eks. Denne søgning på “lav en hjemmeside”. Man skal mange sider ned før det første reelle søgeresultat kommer frem. Ud over dette er der så også reklamer i bunden af søgeresultaterne..

Skift til DuckDuckGo for brugbare resultater
Hvis du bedre kunne lide Google i gamle dage, kan jeg anbefale dig at skifte til DuckDuckGo. Her bliver du ikke spammet med reklamer og finder reelle hjemmesider i søgeresultaterne.
Jeg tror ikke på at Google kommer til at rulle deres AI Overview tilbage, det vil snarere komme til at overtage en større del af deres døende forretningsmodel. De har ventet længe med at implementere AI, men for ikke at blive helt overtaget af konkurrenterne som ChatGPT, har de nu ændret retning.
Kan det betale sig at skrive artikler og guides til brugerne?
Hvis din hjemmeside primært lever af den organiske trafik fra Google, ville jeg hurtigst muligt omlægge strategien. Der kommer ganske enkelt meget få besøgende fra Google. Den trafikkilde vi har haft siden Googles start er væsenligt nedprioteret. Google er ikke længere det mellemled de har været, da trafikken nu primært bliver på Googles egen hjemmeside.
Der kommer stadigvæk relevant trafik fra Google, men forvent en fortsat nedgang.
Skift til at bruge AI værktøjerne – Ellers kan du ikke konkurrere
AI er kommet for at blive. Som hjemmesideejer betyder det, at du ikke blot kan lave en god hjemmeside med artikler du har skrevet og derved får masser af målrettede besøgende gennem Google. Denne æra er desværre forbi, nu hvor AI banker på døren.
For at skabe et bedre overblik bruger vi allerede diverse AI chatbots (f.eks. ChatGPT). Google søgningerne bliver altså også færre med tiden.
Med AI kan du reelt sætte en maskine op der automatisk generer og udgiver indhold (f.eks. med n8n). Søgemaskinerne vil derfor bliver floddet med endnu mere indhold, hvilket igen gør det sværere for dig at blive set.
Du kan så selv vælge selv at gå AI vejen, men mit gæt er at værdien vil blive mindre på sigt og at andre former for makedsføring bedre vil kunne betale sig. Herunder video og trafik fra andre platforme end Googles søgemaskine.