De sociale medier spiller en større og større rolle når det kommer til at få markedsført din hjemmeside. Dette skyldes at vi alle i højere grad bruger de sociale medier til at finde den information vi søger.
Min vurdering er at linkbuilding og søgemaskineoptimering i dag bør have end mindre plads i din markedsføring end de sociale medier. Alt det basale søgemaskineoptimering skal selvfølgelig stadig være på plads, men du bør stille og roligt have mere fokus over på de sociale medier. En stadig stigende del af trafikken flytter sig nemlig over på de sociale medier.
Søgemaskineoptimering er de senere år blevet ganske kompliceret i hvert fald hvis du ønsker at få gode placeringer på side et. Du kan godt stadig selv bygge links til din hjemmeside, men Google er blevet meget god til at spotte om dine links opstår naturligt eller ej.
Samtidig kigger Google så vidt muligt på de sociale medier for at vurdere relevansen af din hjemmeside. Ud over dette er Google+ også begyndt at spille en rolle for placeringen af hjemmesider i søgeresultaterne.
Tidligere opbyggede man trafikken til nye hjemmesider primært fra søgemaskinerne. I dag bør de sociale medier være et fokus.
Er du overvældet af de mange muligheder?
Det kan virke ganske overvældende når det kommer til at vælge hvilke af de sociale medier du skal være repræsenteret på. Du tænker måske at du bør være på alle de sociale medier for at være bedst muligt dækket.
Når det kommer til danske hjemmesider mener jeg at alle bør være på Facebook, Google+ og LinkedIn. Ud over dette kan YouTube med hjælpsomme videoer for din brugere, være et glimrende sted promovere din hjemmeside.
Twitter mener jeg personligt ikke er det bedste sted at få trafik fra når det kommer til danske hjemmesider. Du kan dog let sætte Twitter op så der automatisk kommer et nyt tweet f.eks. når du udgiver en ny artikel. Ud over dette bruger jeg ikke selv ret meget tid på Twitter.
Uanset om du finder de sociale medier interessante eller ej kommer du i dag ikke udenom at bruge tid på dem. Det er her mange af dine potentielle kunder befinder sig og de vil helst holde sig opdateret gennem deres foretrukne platform.
Sæt mål for din indsats på de sociale medier
De fleste der starter på de sociale medier opretter en konto, laver nogle indlæg og håber på det bedste. Dette har været min egen tilgang til det, men for at få succes er det tydeligt at målsætninger er nødvendige. I hvert fald hvis du ønsker at få resultater i form af flere besøgende og følgere.
Det er vigtigt du har en strategi for hvordan du vil ses på de sociale medier og hvad det ønskede resultat ved din deltagelse er.
Sådan starter du med at få følgere på dine sociale profiler
Har du lige startet din hjemmeside kan det være svært at finde ud af hvordan du skal gribe det an. Det kan virke som en stor udfordring at skabe et netværk og få en masse til at følge ens profil, men det behøver ikke være så svært endda.
Start med at følge andre der er relevante i forhold til det din egen hjemmeside handler om. Begynd ligeledes at kommentere på deres indlæg og deltag løbende i nye diskussioner.
Når der kommer til de sociale medier er der ingen hurtige genveje. Glem alt om at købe likes osv. da det på længere sigt ikke vil give dig en reel værdi. Sats i stedet for at på at dem der følger dig rent faktisk er interesseret i dig og ikke mindst det du prøver at sælge.
På de sociale medier skal du give for at kunne få. Du kan altså ikke bare fylde dine profiler med links og reklamer for din egen hjemmeside og forvente med at få nogle resultater. Det handler om at tilføje værdi således at alle parter får noget ud af det.
Sørg altid for at svare på dine følgeres kommentarer og kommentér løbende på andres indlæg. Husk også at alt hvad du skriver afspejler hvem du og din virksomhed er. Forhold dig objektivt og udgå at deltage i ligegyldige diskussioner.
De sociale medier er kommet for at blive
Uanset om du har en interesse i de sociale medier eller ej kommer du i dag ikke uden om dem. I hvert fald ikke hvis du ønsker at skabe en seriøs forretning.
Gennemsigtigheden på de sociale medier gør det til et ideelt sted for kommende kunder at vurdere et firma eller en person. Det er i dag de færreste der hopper ind på den første og bedste hjemmeside og stoler blindt på det der står skrevet.
Er du ikke at finde på de sociale medier, risikerer du at kunder finder et andet sted at handle eller ganske enkelt aldrig lære dig at kende. Så det er bare med at komme i gang.