Som begynder kan du i dag let lave din egen hjemmeside. Det er dog vigtigt at du fra starten vælger den rette platform, da du ellers vil fortryde det senere. Dette er en komplet guide til hvordan du som begynder, laver din egen hjemmeside.
Der er flere forskellige elementer der skal spille sammen, for at du kan få en god, stabil, brugervenlig og ikke mindst flot hjemmeside. Hjemmeside for begyndere: Såfremt du ikke kender de forskellige termer, kommer her en hurtig opridsning.
Hvad er et webhotel og hvorfor er det den bedste løsning?
Et webhotel er der hvor din hjemmeside rent fysisk ligger. Du betaler et mindre beløb hver måned og webhotellet sørger så for, at man altid kan få adgang til din hjemmeside.
Når det kommer til webhoteller er det vigtigt at vælge det rigtige, da du ellers risikere en langsom hjemmeside eller at din hjemmeside ofte er nede. At din hjemmeside er online hele tiden, bør være et krav for alle seriøse hjemmesideejere.
Hvad er et domænenavn og hvorfor bør alle hjemmeside have eget domæne?
Domænenavnet sørger for at brugeren nemt og hurtigt bliver henvist til din hjemmeside. Du kan selv vælge dit domænenavn, det eneste der kræves er at domænet er ledigt. Et .dk domæne koster 50 kr. om året at have registreret.
At din hjemmeside ligger på dit eget domæne er den eneste rigtige løsning. Dette hænger både sammen med brugervenligheden, at hjemmesiden virker professionel og i forhold til placeringer i søgemaskinerne.
Hvad er et CMS og hvorfor har jeg brug for det?
Et CMS (Content Management System) er det system der sørger for at brugeren kan se din hjemmeside. CMS’et er den grundlæggende del af din hjemmeside og uden et CMS har du blot en tom hjemmeside. Ud over at styre front-end (det brugeren ser) håndtere systemet også det bagvedliggende administrationssystem.
Det er i dit CMS du opretter nye artikler, indsætter billeder, vælger design, tilføjer nye funktioner og håndtere bruger profilerne på din hjemmeside.
Som nybegynder kan du med fordel vælge WordPress som dit CMS
Både som nybegynder og mere avanceret bruger er et af de bedste CMS systemer WordPress. Dette hænger sammen med at WordPress er brugervenligt, søgemaskineoptimeret, løbende bliver udviklet og ikke mindst, at det er gratis. Du kan lave alle typer af hjemmesider i WordPress. En firmahjemmeside, webshop, blog eller noget helt fjerde.
Hvordan får jeg et flot design på min WordPress hjemmeside?
Når det kommer til hvordan din hjemmesides design, findes der masser af temaer til WordPress. Med nogle enkelte klik fra admin delen i WordPress kan du ændre hele udseendet og opsætningen på din hjemmeside.
Der findes både betalte og gratis temaer til WordPress. Fordelen ved at vælge et godt betalt WordPress tema er at, du får god support, temaet bliver løbende udviklet, det er responsive, eventuelle sikkerhedshuller bliver lukket og at temaet er optimeret til søgemaskinerne. Personligt bruger jeg altid GeneratePress.
Hvad er søgemaskineoptimering og hvilket fordele giver SEO?
Søgemaskineoptimering (også kaldet SEO) handler kort fortalt om, at sørge for din hjemmeside får gode placeringer i Google søgeresultater. Dette kræver at den bagvedliggende kode er optimeret til søgemaskinerne og at din hjemmeside er struktureret korrekt. Herudover skal finde relevante søgeord og bruge disse søgeord i dine dokumentnavne, titler, overskrifter, tekster, links, menuer.
Et godt værktøj til at finde søgeord er Google AdWords Planner. Dette gratis online værktøj kan vise dig, hvilke søgeord brugerne taster ind når de søger i Google. Herved kan du målrette dine tekster mod de ord, som brugerne rent faktisk søger på.
Linkbuilding hjælper din hjemmeside til top i Googles søgeresultater
Når det kommer til at få gode placeringer i søgemaskinerne er indgående links, den vigtigste off-page faktor. For at få placeringer på side et i konkurrenceprægede nicher, skal du have nogle gode links fra veletablere hjemmesider. Dette kaldes linkbuilding og ikke til at komme udenom, når man i dag snakker om søgemaskineoptimering.
Vælg et godt domænenavn og få flere besøgende
Når det kommer til at vælge et godt domænenavn får du lige lynversionen af de regler du bør følge. Vælg et domænenavn uden bindestreger, tal eller æøå. Hvis domænenavnet indeholder dit primære søgeord, giver det i dag kun et lille plus i søgeresultaterne. Et godt domænenavn uden søgeord er derfor at foretrække, fremfor et middelmådigt domæne uden.
Hvordan kan jeg lave mine egne mailadresser?
Når du først har bestilt et domænenavn og købt plads på et webhotel, kan du via webhotellets kontrolpanel nemt lave dine egne mailadresser. Dette tager kun et par minutter at oprette en email adresse og du vil naturligvis selv kunne vælge hvad de skal hedde.
Du kunne for eksempel lave en email der hedder info@mitdomæne.dk. Denne email vil så kunne fungere som alle andre emailadresser. Som begynder kan du altså sagtens have dine egne emailadresser.
Et nyhedsbrev giver dig direkte adgang til din målgruppe
Alle hjemmesider kan drage fordel af at lave et godt nyhedsbrev. Herved kan brugerne skrive sig op, og få de seneste nyheder fra din hjemmeside, direkte på deres email.
Dette er kæmpe fordel for dig som hjemmesideejer, da du herved har direkte adgang til din brugere. At have et nyhedsbrev, bør prioriteres højt, for næsten alle typer af hjemmesider.
Gode billeder for din hjemmeside til at udstråle seriøsitet
Gode billeder kan for alvor rykke din hjemmeside i den positive retning. De fleste design bygger i dag på gode billeder og dette skal du derfor prioritere. I dag forholder det sig heldigvis således. at du ikke behøver at betale flere hundrede kroner for et godt billede.
Tag for eksempel kig på 123rf. Hvis du søger lidt rundt på deres hjemmeside. kan du finde rigtig flotte billeder – og det til en ganske lav pris (under 10 kr.).
Hjemmeside for begyndere – Følg guiden og kom godt fra start
Du kender nu alle de væsentligste elementer af at lave en god hjemmeside. Som begynder kan det dog stadig være svært at komme i gang. Jeg har derfor lavet en installations-guide, der viser dig præcis hvordan du gør. Du bliver altså guidet hele vejen og resultatet er en flot og brugervenlig hjemmeside.
Hvordan oprette jeg menuer i overskriften og med undermenuer
Hej Aage. Det kan du læse lige her :-)
Hej Anders
Jeg vil gerne lave en hjemmeside og tusind tak for meget fine forklaringer både på hjemmesiden her og på Youtube. Jeg er dog løbet ind i et problem. Jeg er igang med at tilpasse hjemmesiden, men kan på mystisk vis ikke få flere menuer til at stå ved siden af hinanden. Det er som om der kun må være 1. Kan det passe? Jeg arbejder i WP og har fulgt dine instruktioner nøje ;) Temaet, jeg har brugt, hedder Masonic, men det ligner da at man kan have flere menuer ved siden af hinanden, derfor er det nok mig der laver noget forkert. Håber du kan hjælpe.
Det afhænger af det tema du bruger. Jeg kører altid med Genesis temaerne og i admin kan man under Genesis ->> Tema Indstillinger ->> vælge i mellem seks forskellige layouts, herunder nogle med to menuer i højre eller venstre side.
I Genesis kan man i de fleste temaer også vælge om man ønsker en eller to menuer i toppen, dette er uafhængigt af hvor mange venstre eller højre menuer man har valgt.
Jeg kender ikke Masonic og kan derfor ikke lige svare på hvilke muligheder der er, Min anbefaling er at du spørger på deres forum https://themegrill.com/support-forum/forum/masonic-free/. Ellers kan du jo altid skifte over til Genesis :-)