WordPress for dummies – FAQ

Wordpress for dummiesVil du gerne lære hvordan du opretter og skriver din egen blog i WordPress, er du kommet til det rigtige sted. Her på siden kan du lære hvordan du kommer godt fra start, og får svar på alle dine spørgsmål om WordPress.

Med denne WordPress for dummies guide og videoerne kommer du godt fra med din WordPress blog.

Hvordan opretter jeg en WordPress blog?

Den letteste måde at komme i gang med WordPress er ved at følge videoerne under opret en blog. Herved kommer du godt får start og får en blog sat op på dit eget domæne. Følg de tre videoer, det er den absolut bedste måde at oprette en WordPress blog på.

Hvordan logger jeg ind i WordPress?

Når du først har installeret WordPress, kan du logge ind i kontrolpanelet i WordPress. Der er i kontrolpanelet at du arbejder på din hjemmeside og altså der hvor du tilføjer nye indlæg, indsætter billeder, installeret et nyt design osv.

For at logge ind skal du (i din browser) taste www.ditdomæne.dk/wp-admin/. Indtast herefter det brugernavn og password du valgte under installationen. Bemærk at der er forskel på store og små bogstaver i både brugernavn og password.

Kan du ikke logge ind kan du prøve at bruge “mistet din adgangskode?” Du finder link til denne funktion lige under login boksen.

Hvordan laver jeg et nyt indlæg?

Det er ganske let at udgive nyt indhold på din hjemmeside. Efter du er logget ind i admin klikker du i venstre menu på Indlæg ->> Tilføj nyt. Herefter bliver du henvist til editoren i WordPress hvor du kan indtaste overskrift og selve teksten i dit indlæg.

Editoren virker næsten på samme måde som Word og WordPress kan derfor let læres af dem som måske føler sig som WordPress dummies.

Hvordan laver jeg ny side?

I WordPress bruger du indlæg og sider. Indlæg er dine artikler som brugerne kan kommenterer på. Sider findes typisk i din menu og bruges oftest til sider som Kontakt, Profil og Om – altså sider som du ikke ønsker brugerne skal kunne kommentere på.

For at oprette en side vælger du Sider ->> Tilføj ny. Herefter kan du brugere editoren på samme måde som du når du opretter et indlæg.

Hvordan laver jeg en ny forside?

Vil du have en statisk forside er det ganske let i WordPress. Opret først en side (som beskrevet herover) som du ønsker at bruge til forside. Gå herefter ind under Udseende ->> læsning.

Under “Din forside viser” klikker du på “En statisk side” og vælger derefter den side du lige har oprettet. Du har nu en statisk forside og kan helt selv vælge hvad den skal indeholde. Ønsker du at rette i din forside gøres det under Sider ->> Alle sider.

Hvordan indsætter jeg et foto i WordPress?

Et af de vigtige elementer i et godt blogindlæg er fotoer. Gode fotografier gør at langt flere vil læse dit indhold. Undgå derfor at dine blogindlæg kun er en lang tekst.

For at indsætte et billede skal du først gå ind på det indlæg hvor du ønsker at indsætte et foto. Herefter klikker du i editoren på den knap der hedder: Tilføj medier. Herefter vil du blive henvist til ny siden hvor du kan vælge det billede du ønsker at uploade.

Bemærk at du altid bør optimere din fotografier for du uploader dem. Gør du ikke dette risikere du at din blog blive meget langsom til at indlæse. Dette er det sidste du ønsker, da langsomme hjemmesider får brugerne til at forlade den.

Har du ikke lavet hastighedsoptimering på WordPress er det bare med at komme i gang.

Er du tvivl om hvor du kan købe billige fotos til din hjemmeside kan jeg anbefale 123RF. Her finder du billige fotografier af god kvalitet. Ved at købe dine fotografier er du samtidig sikker på at det er styr på alle copyright reglerne.

Hvordan laver jeg min egen menu?

Det er ganske let at lave menuer i WordPress. Under Udseende ->> Menuer, finder du et værktøj til netop dette formål. Du finder også en udførlig guide til at lave menuer i WordPress her på siden.

Hvordan skifter jeg farver i WordPress?

Kunne du godt tænke dig at dine links, din menu eller baggrund har en anden farve vil det oftest gøres ved at skifte tema. Teamet er styrer hele dit design, det vil sige både farver og layout. Du kan godt gå ind og redigere farverne manuelt, men dette er lidt kompliceret og derfor ikke en del af denne WordPress guide for dummies.

Hvordan skifter jeg tema?

Det er heldigvis meget let at skifte tema i WordPress. I admin klikker du blot på Udseende ->> Temaer. Herefter kan du søge i de mange gratis temaer der findes til WordPress. Før du forelsker dig i et gratis tema kan jeg dog anbefale dig at tage et kig på et betalt WordPress tema.

Der er mange grunde at vælge et betalt tema fra start. Du er sikker på at sikkerhedshuller bliver lukket, temaet vil være optimeret til søgemaskinerne og du får adgang til hjælp og support. DIVI temaerne fra Elegant Themes, er et af de bedste temaer på markedet og gør det let for dig som begynder at tilpasse dit design.

Vælger du du at købe DIVI installeres det også under Udseende ->> Temaer. Her skal du så blot klikke på “Tilføj nyt” knappen i toppen og derefter på “Upload tema”. Hvordan du bruger DIVI kan du lære meget mere om på deres hjemmeside.

Hvordan skifter jeg titel og tagline?

I nogle WordPress temaer vil du både se en titel og en beskrivelse (tagline)i toppen af din blog. Det er ganske let at ændre disse to tekster. Du finder titel og beskrivelse under Indstillinger ->> Generelt.

Hvordan installerer jeg et plugin i WordPress?

Plugins giver dine blog nye features. Vil du f.eks. gerne lave et bookingsystem, tilføje et billedgalleri, knapper til at dele på Facebook, kontaktformular etc. gøres det med et plugin. Der findes tusindvis af plugins til WordPress, men prøv kun at installerer de mest nødvendige. Jo flere plugins du installere jo langsommere vil din WordPress blog også blive.

Du installere et plugin ved at vælge Plugins ->> Tilføj nyt. Herefter kan du søge i alle de tilgængelige plugins. Se i øvrigt også listen med De bedste plugins til WordPress.

Hvordan holder jeg WordPress opdateret?

Det er en rigtig god ide at sætte WordPress til at opdaterer automatisk. Herved er du sikker på at alle sikkerhedsopdateringer bliver installeret – også når du ikke sidder ved computeren.

Bliver dine WordPress plugins og temaer ikke hold opdateret, risikere du i værste fald at din WordPress blog bliver hacket. Sørg derfor altid for at selve WordPress, plugins og temaer er opdateret – vær ikke en WordPress dummie.

Den bedste måde at holde WordPress og alle dine plugins opdateret er ved at installere Advanced Automatic Updates. Som med alle andre plugins gøres det ved at vælge Plugins->> Tilføj nyt ->> Søg efter “Advanced Automatic Updates” ->> Klik på installer nu ->> til slut klikkes på aktivér.

Hvordan får jeg Google til at finde min blog?

Skal Googles robotter have adgang til din hjemmeside skal du gå ind under Indstillinger ->> Læsning. Er der et flueben under Søgemaskinesynlighed skal du fjerne dette og klikke på Gem ændringer.

Herved kan Google robotter få adgang til din hjemmeside, indeksere den og efterfølgende vise den i søgeresultaterne. Indtaster du i site:ditdomæne.dk i søgefeltet i Google kan du se hvilke indlæg Google i øjeblikket har besøgt på din blog. Kommer der intet frem er Googles robotter endnu ikke kommet forbi.

Når det kommer til at gode placeringer i Googles Søgeresultater er der mange ting der spiller ind. Ønsker du hurtigt at få din blog på Google er den bedste måde at oprette nogle links til din hjemmeside. Med et par gode links er din hjemmeside på Google i løbet af et par dage (eller timer).

Ved at have links fra andre hjemmeside der henviser til din, vil Googles robotter hurtigt følge disse links, og læse indholdet på din hjemmeside. Jo flere links du har fra andre gode hjemmesider, jo bedre vil du også blive placeret i Google.

Dette kaldes linkbuilding og er en af de helt fundamentale principper, når det kommer til at få gode placeringer i Google. Opret derfor nogle links, så kommer Google hurtigt forbi.

Hvordan udgiver jeg indhold på et bestemt tidspunkt?

En af de nyttige funktioner i WordPress er muligheden for at udgive indhold på fastsat dato og klokkeslæt. Herved kan du have færdige indlæg liggende og automatisk udgive dem, på det mest optimale tidspunkt.

Når du er er ved skrive et nyt indlæg du boksen “Udgiv” til højre for teksteditoren. Ved at klikke på Rediger under Udgiv: kan du vælge dato og klokkeslæt for udgivelse. Vælger du en dato i fremtiden vil WordPress automatisk udgive dit indhold. Super funktion, selv har jeg typisk indlæg liggende klar til de næste 2-3 måneder.

Tip: Tirsdag er den bedste dag at udgive nyt indhold, da det er om Tirsdagen at flest vil læse dine indlæg.

WordPress for dummies – Den komplette guide

Guiden her vil løbende blive udvidet, men husk at du finder masser af andre artikler her på siden. Jeg har lavet siden her for at alle kan være med, også alle jer der aldrig har arbejdet med WordPress før.

Du finder svar på alle de dumme spørgsmål her på siden. Det er bare med at komme i gang – du er nu allerede godt på vej, og har ikke længere bruge for at søge på “WordPress for dummies”.

Lav din egen blog eller hjemmeside med WordPress. Få dit budskab ud og så kan du endda samtidig tjene penge på din blog. Bliv ved uanset at om folk fortæller dig noget andet – for med dedikation kan du skabe en succesfuld blog eller hjemmeside!

4 kommentarer til “WordPress for dummies – FAQ”

  1. Jeg forsøger at finde frem til udseende -> læsning men det kan jeg ikke finde på wp admin

    kan godt finde udseende men der kommer ikke læsning frem. Hvad gør jeg forkert?

    Svar
    • Hejs Jesper. Det er såmænd fordi at du finder læsning under Indstillinger ->> læsning (og ikke under udseende) :-D

      Svar
  2. Hej Anders
    Tak for dine meget instruktive videoer, som har gjort det lykkedes mig at installere wordpress og starte mine hjemmesider. Alt er ikke lykkedes, men foreløbig er mit største problem, at hjemmesiden kommer, når jeg skriver og søger på navnet, men foran skrives der i søgefeltet: Ikke sikker – (domænenavn). Hvad er problemet?? Jeg har søgt og søgt, men ikke fundet svaret. Håber du kan hjælpe.

    Svar

Skriv en kommentar