Ved at følge denne WordPress installationsguide er resultat at du har din egen WordPress blog sat op på dit eget domæne hos webhotel udbyderen Surftown. Ved at ligge din WordPress blog på dit eget webhotel får du fuld kontrol over dit domæne og din blog. Dette giver en lang række fordele som beskrevet under lav en WordPress blog.
Valg af webhotel til WordPress
Det første du skal gøre er at gå ind på Surftown og vælge hvilket webhotel du ønsker at købe. Jeg anbefaler at du tage den løsning hos Surftown kaldet “webhotel privat”. Denne løsning kan alt det du skal bruge til WordPress og mere til.
Klik derfor på “webhotel” i top menuen på Surftowns hjemmeside. Under privat (skrevet med orange) klikker du på “vælg webotel”. På næste skærmbillede får du nu tre muligheder. Vælg den billigste løsning længst til venstre kaldet “Starter” og klik på “Køb nu”
Den næste skærm du kommer til giver mere eller mindre sig selv.
- Under produkt skulle der nu meget gerne stå “Starter”. Hvis ikke så vælg det fra dropdown menuen.
- Under domæne indtaster du det domænenavn du ønsker din blog skal ligge på. Herefter klikker du på knappen søg og efterfølgende på bestil ud for det øverste domæneresultat (.dk).
- Under kundeoplysninger er det yderst vigtigt at du indtaster alle oplysninger korrekt, da det er disse oplysninger der giver dig brugsretten til dit domæne og mulighed for at redigere dit domænes indstillinger.
- Under betaling er langt det bedste at betale med Dankort / Visa. Denne betalingsmulighed giver dig som forbruger de bedste rettigheder. For at betalinger over nettet er sikre skal alle transaktioner være krypteret. Dette er de derfor også ved køb hos Surftown.
- Klik på bestil og dit webhotel vil blive oprettet hos Surftown. Som beskrevet vil du efterfølgende modtage en mail med dine log-in oplysninger til Surftowns kontrolpanel. Disse oplysninger skal vi bruge i næste del af installations guiden.
Aktivering af dit domænenavn hos dk-hostmaster
Ud over en mail med log-in oplysninger til Surftown vil du også modtage en ordrebekræftelse fra dk-hostmaster. Dk-hostmaster er den organisation der står for at administrere alle de danske domænenavne. For at dit domænenavn kan henvise til din hjemmeside skal domænet først aktiveres hos dk-hostmaster.
Gå derfor ind på dk-hostmaster.dk og indtast den bruger-id og det password du har modtaget i ordrebekræftelsen fra dk-hostmaster (som en vedhæftet PDF fil). Efter et klik på “log ind” vil du blive bedt om at indtaste et selvvalgt password. Når du har gjort dette får du besked om at dit domæne nu er blevet aktiveret.
Efter du har aktiveret dit domæne skal du ikke foretage dig yderligere på dk-hostmasters hjemmeside.
WordPress installation del 2
I næste del af WordPress installations guiden opretter vi din WordPress blog på dit nye webhotel og sørger samtidig for at dine besøgende kommer direkte ind på din blog, når de besøger dit domæne / hjemmeside. Videre til WordPress Installation del 2.