GeneratePress er et af de mest populære WordPress temaer i dag. Der kommer hele tiden nye brugere til, og temaet bruges af over 100.000 kunder. Men er det grund nok til at bruge tid på at skifte over?
Jeg har selv for nylig skiftet til at bruge Generatepress. I denne WordPress anmeldelse tager vi et kig på de vigtigste features og om temaet rent faktisk indlæser så hurtigt, som lovet.
Hvad er GeneratePress?
GeneratePress kommer både i en gratis og en betalt version med flere features. Den gratis version kan installeres som alle andre temaer i WordPress. Vil du have adgang til site-templates (90+ layouts) og alle de avancerede features, er GeneratePress Premium vejen frem.
Det er Premium versionen jeg kører her på siden, og jeg ville ikke kunne have lavet opsætningen, med gratis versionen. Er GeneratePress Premium pengene værd? Ja absolut, da dette i øjeblikket er et af de stærkeste WordPress temaer.
Design og opsætning af layout
Efter du har installeret temaet kommer det med et standard boks layout. Dette giver god mening til blogging, men kan nemt ændres i admin under Udseende ->> Tilpas.
Her finder du alle de velkendte tilpasningsmuligheder, men også en lang række nye. Du kan således nemt ændre Layout, Typografi, Farver, Menuer og meget andet. Dette gør det let for dig at tilpasse dit tema, da langt de fleste ændringer, kan laves direkte under Tilpas.
Du kan også tilføje baggrundsbilleder, få vist dine indlæg i kolonner (grid layout), tilføje dato til dine indlæg og meget mere.
Pagebuilders og templates
Premium versionen indeholder et webstedsbibliotek (Site-library), der giver dig adgang til en lang række professionelt designede layouts (90+). Kombineret med pluginnet GenerateBlocks, står du rigtig stærkt med hensyn til at designe din hjemmeside.
GeneratePress understøtter også page builder plugins som Elementer og Beaver Builder, men med GenerateBlocks er der ikke den store grund til at bruge dem. Dette gør sig gældende både når det kommer til layout, design og landing-pages.
WordPress tema der indlæses hurtigt
Uanset hvor flot dit tema ser ud, dur det ikke hvis det er langsomt til at indlæse. Dette er et af de største problemer ved DIVI temaet, da det hænger noget i bremsen, når det kommer til hastigheden.
Anderledes forholder det sig med GeneratePress, da temaet ligger rigitg godt, med hensyn til indlæsningshastigheden. Dette skyldes især deres tilgang med moduler, hvor du let kan aktivere features alt efter behov.
Herved minimeres mængden af kode der bliver eksekveret, hvilket har direkte indflydelse på hastigheden. Gratis versionen af GeneratePress indlæses hurtigst, Premium lidt langsommere.
Mobile responsive WordPress tema
Hvis et tema ikke er mobile responsive, ja så bør det slet ikke befinde sig på din hjemmeside. Google kører stadigvæk med mobile-first, når det kommer til indeksering og rangering af sider.
Heldigvis er GeneratePress 100% mobile responsive og vil automatisk tilpasse sig de mobile enheder.
Andre brugbare premium features
Der er virkelig mange muligheder med GeneratePress. Her får du en liste med de vigtigste:
- Header og footer – Du kan nemt tilpasse head og footer, vælge om du vil have en eller to menuer, lave en sticky heade og tilføje en “tilbage til toppen” knap.
- GeneratePress Elements – Med elements kan du lave helt nye elementer: blocks, header, hooks og layout. Dette gør at du kan tilpasse din WordPress hjemmeside præcis som du ønsker. Du kan f.eks. lave unikke headers og footers på bestemte indlæg – perfekt til landing pages.
- Support – Med premium versionen får du adgang til GeneratePress’ support forum, hvor du kan få hurtigt svar på dine spørgsmål. Ud over dette er teamet bag gode til at hjælpe deres betalende kunder.
Hvad koster GeneratePress Premium?
Hvis man sammenholder alt det som GeneratePress tilbyder, er prisen rigtig god. De tilbyder to prismodeller:
- Yearly Access – $59
- Lifetime Access -$249
Du kan godt vælge at kun at betale for et år. Du vil så beholde temaet, men ikke længere have adgang til opdateringer og Premium support. Er du i tvivl ville jeg gå efter Yearly Access, du kan altid opgradere senere.
GeneratePress anmeldelse konklusion
GeneratePress er hurtig til at indlæse og har masser af gode features. Den gratis version er også god, men at betale er helt klart pengene værd, da du får rigtig mange ekstra godter. De vigtigste GeneratePress features er:
- Hurtig indlæsning af din hjemmeside
- Adgang til professionelle layouts
- Understøtter theme-builders som Elementor, Beaver Builder etc.
- Gode muligheder for at tilpasse dit tema uden at kode
- WooCommerce support
- Yderligere muligheder med GenerateBlocks
- Tilpas dit layout med Elements
Alt i alt er GeneratePress et oplagt tema til din WordPress hjemmeside. Selv er jeg ikke i tvivl – GeneratePress bliver temaét her på webdesigner.dk, mange år fremover.