Anmeldelse af Divi WordPress tema

Divi tema til WordPress
Divi er et af de mest populære WordPress temaer i dag. Det er et tema der kan gøre rigtig mange ting på en gang, og gør det muligt at opbygge lige præcis den hjemmeside du ønsker.

Gennem årene er Divi blevet opdateret med mange nye features, og hører derfor til et af de WordPress temaer der har flest indbyggede funktioner.

Temaet har en drag-and-drop builder, masser af templates og et utal af indstillingsmuligheder. Som begynder kan det derfor godt være lidt overvældende at gå komme i gang med Divi.

Fuld gennemsigtighed. Bemærk at denne artikel indeholder affiliate links. Dette betyder at jeg modtager en mindre kompensation hvis du vælger at købe. Kommissionen koster dig ikke noget. Jeg anbefaler disse produkter fordi de er værdifulde, jeg selv bruger dem og at de kan hjælpe dig som hjemmesideejer – samtidig hjælper du med at holde webdesigner.dk i luften! 

På papiret ser Divi rigtig godt ud, men er det rent faktisk det bedste valg til din WordPress hjemmeside? Mit mål med denne anmeldelse er at give dig svar på dette spørgsmål, således at du kan tage en fornuftig beslutning.

Divi WordPress temaet fra ElegantThemes

Divi blev lanceret helt tilbage i 2003 og er sidenhen blevet opdateret et utal af gange. Faktisk vil jeg mene at Divi er et af de temaer der kommer med allerflest nye features.

De mange udvidelser har gjort at temaet er fulgt med tiden, og således stadig står rigtig stærkt på markedet.

Når det komme til Divi er der faktisk to produkter. Selve temaerne og så et plugin kaldet Divi Builder. Plugin’et gør det muligt for at at bruge Divi Builderen i alle temaer.

I denne anmeldelse fokuserer vi på Divi temaet, hvilket inkludere Divi Builderen, templates og deres split testing værktøj.

Hvad har temaet at byde på?

Vil du gerne vide om Divi temaet overhovedet er noget for dig, får du her en oversigt over de mest væsentlige features.

  • Split testing tool: Divi Leads gør det muligt for dig at lave A / B split tests på dit indhold. Dette kan du bruge til optimere dine konverteringsrater.
  • Avanceret editor: Divi Builder er en af de drag-and-drop editors, der har flest features overhovedet. Dette gør at du ikke behøver at kigge på kode, for at ændre opsætning, farver, skrifttyper osv.
  • Masser af templates: Divi kommer med rigtig mange professionelle templates. Disse templates kan du selv tilpasse, så du kan lave lige præcis den hjemmeside du ønsker.

På den negative side, kan temaet være ret overvældende med de mange features de stiller til rådighed. Jeg tror det skyldes at de prøver at ramme alle målgrupper.

Temaet er heller ikke et de aller hurtigste, omend det har en okay performance, hvis du installerer et godt caching plugin.

Hvis du af en eller anden grund ønsker at skifte væk fra Divi, kan det være en ret omfattende process. Dette skyldes at hele dit design er sat op i Divi og at du derfor skal lave opsætningen forfra.

Dette kan til dels løses ved at installere Divi Builder på det nye site, men er nok ikke så aktuelt, hvis du i første omgang har tænkt at skifte tema.

Fordele ved Divi

  • Adgang til mange flotte designs
  • Drag-and-drop builder med rigtig mange features
  • Mulighed for at lave split testing
  • Gode support muligheder
  • Altid opdateret & løbende tilføjes nye features

Ulemper ved Divi

  • Det tager en del tid at sætte sig ind i de mange funktioner
  • Divi er ikke et af de hurtigste temaer, men har dog en fornuftig hastighed
  • Vil du senere skifte til et andet WordPress tema, skal du lave alt design forfra

De bedste features ved Divi

Der er to ting der især skiller sig ud ved temaet: de mange flotte templates og så deres page-builder værktøj.

Flotte design-templates

Du kan lave dit helt eget design med Divi Builderen, men for langt de fleste vil de allerede designede templates være de mest interessante. Disse designs kan du så tilpasse, således at du opnår det ønskede resultat.

Divi templates

Hvis der er noget du har svært ved, stiller DIVI også en masse gode artikler og dokumentation til rådighed. Ud over dette får du også adgang til deres eget forum, hvor brugerne hjælper hinanden, med svar på spørgsmål omkring Divi.

Du finder templates der passer til næsten alle typer af hjemmesider. Kunst & design, Modefirmaer, Virksomheder, Opskrifter, Uddannelse etc.

Alle disse templates er et godt udgangspunkt til at lave dine egne designs.

Divi builder – drag-and-drop editor

Når det kommer til at lave ændringer i dit design eller at lave helt nye designs, sker det i Divi Builder. Efter opdateringen af WordPress til Blok Editoren, beskrives Divi Builder bedst som en meget mere avanceret udgave af Blok Editoren.

Divi Builder

Du har således langt flere muligheder når det kommer til farver, billeder, knapper, sliders, layouts etc..

Kender du allerede blok editoren i WordPress, har du en generel forståelse af hvordan systemet er opbygget. Forvent dog at bruge noget tid med systemet, før du kan designe lige præcis det du har i tankerne.

Headers & footers

En ting som stort set alle gerne vil ændre ved deres WordPress tema, er header og footer. I mange temaer skal man alligevel bruge alt mulig kode, for at kunne ændre i opsætningen.

Sådan er det heldigvis ikke i Divi da du, med introduktionen af deres Theme Builder, let kan gøre det direkte gennem kontrolpanelet i WordPress.

Ønsker du et andet layout, der hvor dine blogindlæg vises, kan dette ligeledes gøres gennem Divi Theme Builder.

Divi split testing tool

Kommer du til at lave en hjemmeside med salg, kan du få stor glæde af Divi Leads. Her det nemlig muligt for dig at oprette forskellige versioner af dit indhold, og teste hvad der giver de bedste resultater.

Divi split test

Vil du f.eks. teste to forskellige versioner af en knap, kan du let sætte en split test op til dette. Divi Leads give dig så en statistik over, hvilken version der performer bedst.

Kan du forbedre din konvertering fra 1 procent til 2 procent, har du fordoblet din indtjening. Splittesting af enkelte elementer har altså stor værdi, for din hjemmeside.

At sætte en test op som ovenstående i f.eks. Google analytics, bliver hurtigt en meget langhåret affære. Med Divi leads kan det gøres direkte fra WordPress, uden brug af kompliceret kode.

Har Divi god support?

Elegant Themes som har designet Divi, har for nylig lavet et nyt support system til deres service. Når du er logget ind på Elegant Themes hjemmeside, kan du oprette en support ticket. De vender så tilbage til dig hurtigst muligt.

Før i tiden kunne du skrive en mail eller bruge deres forum, hvilket kunne have alt for lange svartider. Deres nye ticket system har dog løst dette problem, og du får såmænd stadigvæk adgang til deres forum. Som begynder er det rigtig rart, hurtigt at kunne få løst eventuelle problemer.

Du finder også svar på mange spørgsmål via artiklerne på deres hjemmeside. Faktisk er hver eneste funktion forklaret i deres dokumentation. Udover dette finder du også gode indlæg på deres blog.

Hvad koster Divi?

Hvis man sammenholder alt det som temaet tilbyder, er prisen rigtig god. Skulle du købe plugins for at opnå samme funktionaliteter, ville det være meget dyre.
Elegant Themes tilbyder to prismodeller:

  • Yearly Access – $89
  • Lifetime access -$249

Du kan godt vælge at kun at betale for et år, men dette gør at du ikke længere vil modtage sikkerhedsopdateringer. Ud over dette vil du ikke få adgang til nye features.

Er du i tvivl ville jeg gå efter Yearly Access, du kan altid opgradere senere.

Konklusion

Divi er et tema med rigtig mange muligheder. Du får adgang til masser af designs, som du kan tilpasse til dit behov. Som begynder er dette en stor fordel, og Divi får derfor en anbefaling herfra.

DIVI Wordpress tema - Elegant Themes
  • Brugervenlighed
  • Features
  • Support
4.3

Resumé

Divi er et tema med et utal af muligheder. Du får adgang til rigtig mange designs, som du kan tilpasse til dit behov.

Som udgangspunkt er Divi relativt let at bruge, men der kan gå lang tid, før du forstår alle funktionerne.

Ønsker du at lave dit eget design helt fra bunden, kan du også gøre dette – og det helt uden at kunne kode.

Vil du hurtigt i gang, gøres det let med et af de mange færdiglavede designs. Som begynder får du her en god mulighed for at skabe en flot og multifunktionel hjemmeside.

Klik her for at købe Divi

2 kommentarer til “Anmeldelse af Divi WordPress tema”

  1. Hej Anders,

    Jeg har nu købt DIVI og er ved at rykke håret af mig selv.
    Jeg har siddet og arbejdet lidt i et tema som ligger i mit DIVI bibelotek og her der efter eksporteret den til en .json fil som jeg derefter prøver at importerer til temaer i WP. så jeg kan få aktiveret den og se om det virker. Men jeg får denne fejl: PCLZIP_ERR_BAD_FORMAT (-10) : Unable to find End of Central Dir Record signature

    Svar

Skriv en kommentar