Pinterest er endnu ikke så kendt herhjemme, men i og med at servicen stille og roligt vinder frem er det en platform du godt kan begynde markedsføre dine produkter på. Især hvis du bruger flotte billeder eller video i din markedsføring er Pinterest et oplagt valg.
Pinterest fungerer mere eller mindre på samme måde som alle de andre sociale platforme. Forskellen er det at den er mere visuelt betonet. Dette betyder at hver eneste gang du laver et opslag (eller pin) er det på baggrund af et billede eller en video.
Når folk har tilmeldt sig pinterest er det muligt for dem at dele billeder fra andres hjemmesider med et enkelt klik. Hvert eneste billeder der bliver pinned linker direkte tilbage til den oprindelige hjemmeside, så reelt kan du allerede have nogle billeder på Pinterest uden du er klar over det.
Af gode grunde har der været en del spørgsmål i forbindelse med copyright når det kommer til deling af billeder på Pinterest, men dette har ikke hindret servicen i at få ganske mange brugere. Overordnet set er hjemmeside ejerne bare glade for at få delt deres indhold og dermed få noget ekstra trafik og fokus på deres produkter.
Sådan virker Pinterest
Som bruger af Pinterest laver du tavler hvor du kan lave opslag på. Hvis du f.eks. er vild med armbåndsure laver du en tavle kaldet “Fede armbåndsure” . Hver gang du ser et flot ur når du surfer rundt på nettet laver du et “pin” på din tavle med billedet. Dette gøres ganske enkelt ved at klikke på “pin” knappen i din browsers værktøjslinje. Ligesom på facebook kan brugerne følge og “like” dine tavler og opslag.
Hvordan skaber Pinterest trafik til min hjemmeside?
Du kan både tilføje din hjemmesideadresse i din profil og samtidig bliver alle billederne linket tilbage til den oprindelige hjemmeside. Hvis nogen deler et billede fra din hjemmeside vil du altså få et link til din hjemmeside.
Det er i øjeblikket begrænset hvor meget trafik Pinterest kan skabe til danske hjemmesider. Dette skyldes at brugen og kendskabet til Pinterest i Danmark stadig er forholdsvis begrænset. Pinterest er dog en stor succes i udlandet så lur mig om ikke Pinterest ikke også få endnu mere vind i sejlene i Danmark.
I øvrigt er det ikke så velset hvis du linker alt for meget til dit eget indhold så gør det med måde.
Det er endnu begrænset med informationerne omkring Googles indexering af Pinterest og betydningen for din hjemmeside placering i søgeresultaterne. Alle links på Pinterest er nofollow, men i og med at Google i højere grad er begyndt at vurderer hjemmesides værdi på baggrund af aktiviteter på de sociale medier, er det god grund til at tro at Pinterest også har en SEO værdi.
Det primære for dig på Pinterest vil dog være at skabe nogle super tavler således at brugerne bliver interesseret i at klikke sig direkte videre til din hjemmeside.
Jeg har tidligere skrevet lidt om at genudgive dit indhold og i denne forbindelse er det oplagt at dele dine infografikker på Pinterest. Brugere elsker ganske enkelt at dele infografikker på de sociale medier og det visuelle fokus gør det oplagt at dele på Pinterest.
Hvem kan få mest glæde at Pinterest?
Har du en webshop med gode billeder på vil det være oplagt at oprette en konto og begynde at dele de bedste af dine produktbilleder og ikke mindst at “pinne” andres flotte billeder af produkter i din niche.
Skaber du en god tavle med alle de nyeste produkter vil du med tiden også få nogle følgere. Pinterest er altså en god mulighed for alle der har produkter, hvor det visuelle er meget væsentligt eller ganske enkelt godt at kan lide den visuelle tilgang. Ellers er deling af infografikker super til Pinterest
Det dog stadig på engelsk hvor der virkelig er gang i den på Pinterest og udbyttet ved at markedsføre din danske hjemmeside vil derfor være begrænset. Det er dog altid en fordel at være på forkant af udviklingen når det kommer til markedsføringen af din hjemmeside og ikke mindst dine produkter.