Når det kommer til at få din hjemmeside tilmeldt / optaget i Googles indeks og blive vist i søgeresultaterne skal det gøres på den rigtige måde. Den rigtige måde er også den mest naturlige og dette foregår derfor ikke med Googles egen tilmeldingsformular.
Hvorfor er det en dårlig ide at tilmelde min side til Google?
Hvis du vælger at tilmelde din side til Google kommer den ind i et kø system. Du skal altså vente på at dem der ligger foran dig i køen har fået besøg at Googles søgerobotter. Engang kunne dette tage flere uger før Google kom forbi. Den tid du skal vente væsentligt nedsat i dag, men ved at tilmelde på den rigtige måde kan du få din hjemmeside på Google i løbet af en dag.
Hvordan får jeg tilmeldt min hjemmeside korrekt til Google
Den bedste måde at få tilføjet din hjemmeside til Google er ganske enkelt ved at lave links til den. Googles robotter suser konstant Internettet rundt og leder efter nye dokumenter og sider de kan indeksere.
Ved at lave et link til din hjemmeside fra en veletableret hjemmeside vil Googles robotter følge linket og komme forbi din side i løbet af en enkelt dag. Dette kræver dog at den / de sider du linker fra bliver besøgt hyppigt af Googles robotter.
Hvad er et godt sted at linke fra til min hjemmeside?
Internet sider hvor der hver dag kommer nyt indhold er som udgangspunkt ofte besøgt af Googles robotter. Når det kommer til at få optaget en side vil et link fra f.eks. Amino.dk være rigtig godt (kræver dog 25 indlæg før du kan få et link i din signatur). Der kommer hver dag masser af nye indlæg på Aminos glimrende forum og Googles robotter besøger derfor sitet mange gange om dagen.
Andre muligheder for at få et par links kunne være ofte opdaterede blogs, aktive nyhedssider og andre gode forums.
Opret en profil og skriv et godt indlæg
Det du skal gøre er at oprette en profil på det pågældende websites forum, skrive god og ikke mindst brugbar kommentar eller lave et godt indlæg. I bunden af dette indlæg sørger du så for at linke (hvis det er tilladt) til den hjemmeside du ønsker at få tilmeldt i Google. Ellers kan du måske oprette et link i din signatur eller forum profil.
Nogle steder laver du et link ved at skrive følgende HTML kode:
<a href=”http://www.mitdomæne.dk”>dine keywords skrives her</a>
Skulle jeg lave et link til webdesigner.dk ville jeg altså gøre det med denne HTML kode:
<a href=”https://webdesigner.dk>lav din egen hjemmeside<a>
Mange steder skal du dog bruge hjemmesidens eget system / kode for at oprette et link.
Du kan også tilmelde din hjemmeside i nogle af katalogerne på linkkataloger.dk og dit RSS feed til f.eks. rsskataloget.dk og linkfeed.dk. Det vil alt sammen hjælpe Google med at finde din hjemmeside hurtigst muligt.
Søger du endnu flere link muligheder kan jeg anbefale dig at læse: 35 gratis linkbuilding muligheder til danske hjemmesider.
Tilmeldt på Google i løbet af en dag
Vælger du at følge ovenstående og oprette nogle gode links til din hjemmeside, vil siden typisk være at finde i Googles søgeresultater i løbet af en dag. For at teste om din hjemmeside er at finde på Google kan du taste følgende i søgefeltet i Google: “site:mitdomæne.dk”.
Ved at bruge denne søgefrase viser Google dig alle de sider de har i deres indeks for den pågældende side. Vil jeg for eksempel gerne se alle sider der ligger i Googles indeks for webesigner.dk indtaster jeg følgende i søgefeltet: “site:webdesigner.dk”. Bemærk at jeg indtaster domænet uden www.
Du ved nu hvordan du hurtigst muligt får din side tilmeldt til Google og hvordan du kan se hvilke artikler / sider der er blevet indekseret.
Hej Anders
Amino tillader ikke url i opslag og dermed virker denne artikels bedste råd ret irrelevant. Kunne du mon opdatere artiklen med et sted, hvor man rent faktisk må lave html koden? ;-)
Hejsa. Jo du kan såmænd godt lave links i dine indlæg på Amino, du skal blot bruge deres “Indsæt / rediger link” knap. :-)
Ud over dette har du mulighed for at oprette et link i din signatur, hvilket jeg vil anbefale dig at gøre. Din signatur bliver automatisk indsat, hver gang du laver et indlæg. Det gøres under din profil.
Mangler du flere steder at få links fra, finder du 35 lige her: https://www.webdesigner.dk/gratis-linkbuilding-muligheder/
Haha – godt ord igen, jeg ligger mig fladt 😉😂
Hej Anders,
Jeg har lige prøvet det med mit link i signatur på amino.
og får denne :
Du skal have skrevet 25 indlæg i debatten, eller blive Amino Plus medlem før du kan få en signatur.
Så ikke lige til med den manøvre. :-/
Hilsen Anders
Hejsa. Tak for info, jeg har nu opdateret artiklen så der står at det kræver 25 indlæg før man kan få en forum signatur på Amino.
Jeg kan dog anbefale at følge de øvrige link muligheder jeg anbefaler, i sidste ende vil resultatet være det samme. Link til din side fra andre aktive hjemmesider på nettet og Googles robotter vil hurtigt komme forbi :-)
Hej!
Amino.dk godkender ikke. Hverken URL eller <ahref"" samt </a<
Er der noget andet jeg kan skrive eller skal jeg bare finde et andet sted?
Mvh Rebecca
Jeg har tidligere haft min side indekseret hos Google, men har på det seneste erfaret, at nye produkter tager rigtig lang tid om at blive fundet og indekseret. Hvad kan det skyldes?
Hilsen Ole
Der er flere faktorer det er afgørende for hvor tit Googles robotter kommer forbi din hjemmeside.
1) Jo oftere du udgiver nyt indhold, jo bedre. Lærer Googles robotter at de ofte finder nyt indhold på din hjemmeside kommer de oftere forbi. Dette kan være kommentarer fra brugere, nye artikler, opdateringer af tekster osv.
2) Får du løbende nye links til din hjemmeside vil Google følge disse links, og finder de nyt indhold på din side vil det blive indexeret
3) Din hjemmesides PageRank kan også have betydning for hvor ofte Google kommer forbi.
Overordnet set bør din hjemmeside også følge Googles webmaster guidelines :-)
Hej
Er der nogen, der kan hjælpe med hvordan jeg får boiconsult.dk på Google? Den vil ikke komme frem som andet end et one.com domæne og ikke selve hjemmesiden og beskrivelse?
Håber nogen kan hjælpe
Hej Maj. Din hjemmeside er allerede indexeret af Google. Der er dog en række problemer med den gør at den ikke vil komme frem i søgninger.
1) Titlerne på dine sider er yderst vigtige. Lav derfor nogle gode beskrivende title tags der indeholder dine søgeord. I øjeblikket er titlerne “hjem” “kontakt”, “virksomhed” etc. Dette er der ingen der søger på. Du skal skrive nogle gode titler der fanger og samtidig indeholder dine vigtigste søgeord. Jeg ville også satse lokalt og få ordet Farum med ind i nogle af dine titler (eller lokal-området du ligger i hvis Farum er for småt).
2) Dit description tag er alt for langt, begræns beskrivelsen til det aller mest vigtige. Igen det skal fange brugeren, så de klikker sig videre til din hjemmeside.
3) Der er ikke nok tekst på dine sider og teksterne indeholder ikke dine søge ord. Få lavet nogle flere og bedre artikler der hver især er opbygget og optimeret til et keyword.
4) Arbejd på at få nogle flere links til din hjemmeside, dette vil forbedre dine placeringer i Google. Ideelt set kommer de indgående links fra hjemmesider der omhandler samme emne som din.
Jeg kan anbefale dig at læse mere om søgemaskineoptimering under hvad er søgemaskineoptimering. Der er dog også en del andre problemer med din hjemmeside som jeg gerne uddyber, men nu spurgte du specifikt om Google. :-)
Tak for information om hvordan google finder os…….
nu vil jeg så forsøge her og se om det virker.
Google skriver at syntaxen er ‘site: tree.justlive.dk’
-altså, med et mellemrum efter ‘site:’
der er stor forskel på resultatet, hvad er korrekt?
Såfremt du ønsker at få vist de indekserede sider fra dit eget site, skal søgningen være uden mellemrum. Bruges mellemrum tager Google ord fra dit domænenavn og selve ordet site med i søgningen :-)
Man kan i øvrigt søge i de indekserede dokumenter fra ens egen hjemmeside ved at skrive søgeordet efter domænenavnet f.eks. “site:webdesigner.dk wordpress”
Tak for svaret, jeg har simpelt hen så store problemer med at komme med i søgningen, jeg har endda investeret i en sitemap automator for Google, og stadigt er det kun få procent indekseres.Er der en prioriteret todo list, et sted, så jeg kan tjekke alt fra en ende af? Jeg synes jeg har rodet med dette siden november, og der sker ikke rigtigt noget med mine søgeresultater.
Du kan prøve at tage et kig på Webmaster Tools og se hvilke fejl Google finder under gennemgangen af din hjemmeside.
Grundlæggende er det bagvedliggende CMS (Content Management System) på din hjemmeside desværre meget dårligt opbygget når det kommer til søgemaskinerne. Min klare anbefaling vil derfor være at finde et søgemaskinevenligt CMS og at have hjemmesiden liggende på dit eget domæne.
Ideer til forbedringer kunne være: mere tekst i artiklerne, tilføjelse af description tags, H1 & H2 overskrifter, bedre intern linkstruktur, flere links ude fra og forbedring af navigationen.
Fik jeg dette ind som en freelance opgave, ville jeg dog starte med at ligge hele hjemmesiden over på sit eget domæne og i et helt andet CMS system som f.eks. WordPress der er opbygget med henblik på søgemaskinerne fra starten.
Vil du vide mere om søgemaskineoptimering kan jeg anbefale SEO Lex, den bog giver en dybdegående forståelse af hvad god SEO er :-)
jeg ønsker at få min hjemmeside på søgemaskinen Google så andre nemmere kan finde min hjemmeside
Din hjemmeside er allerede i Google, hvilket du kan se ved at gøre søge i Google som beskrevet i artiklen herover. Det du skal arbejde på er meget mere indhold og at skabe flere links til din hjemmeside. :-)