5 metoder til at skabe læsere og tjene flere penge på din blog

Personer der godt kan lide at skrive har i dag en glimrende mulighed, for at tjene penge på deres passion. Den letteste måde at komme i gang som begynder er at starte en blog.

Heldigvis er det i dag meget let at oprette en professionel blog på eget domænenavn. Hvis du formår at skrive indhold der inspirerer andre, vælger den rigtig blogging platform, og at markedsføre din blog, kan du også tjene penge på at blogge.

Er du nysgerrig efter at lære hvordan det hele hænger sammen? Vi tager her et kig på fem metoder til at skabe læsere og trafik til din blog.

Opbyg et publikum til din blog

Mange tror at de blot kan lave en blog og skrive noget godt indhold. Herefter regner de med at de besøgende så kommer helt af sig selv. Dette er dog på ingen måde tilfældet, faktisk oplever de fleste i starten at der ikke rigtig sker noget som helst. Det er her markedsføring kommer ind i billedet.

Min anbefaling er at du i starten fokusere på søgemaskineoptimering og de sociale medier. Deltager du i forvejen i debatter i forums, på facebook eller andre steder, er det oplagt at henvise til din egen blog fra tid til anden.

At lave videoer er også en rigtig god måde at skabe opmærksomhed omkring din blog. Det kræver lidt mod at lave de første videoer, men når du først er kommet i gang, vil du hurtigt kunne skabe et mere personligt forhold til dine læsere.

Tjen penge med affiliate marketing

Har du en blog med godt indhold har du også en glimrende mulighed for at placere gode produkter foran dine læsere. Med affiliate marketing henviser du dine læsere til f.eks. en webshop. Vælger læseren så at købe et produkt i webshoppen bliver du betalt en procentdel af salget.

Vælger du at bruge affiliate marketing er det yderst vigtigt at du kun henviser til produkter du selv har prøvet og kan stå 100% inde for. Gør du ikke dette vil dine læsere hurtigt miste tilliden til dig og din blog.

Dine faste læsere er et af de vigtigste elementer i at have en succesfuld blog. Henvis derfor kun til andre når du selv kan stå inden for produktet.

Sælg dine egne produkter

Inden for rigtig mange områder vil det være oplagt at sælge din egen ebog. Skriver du f.eks. om hundetræning, vil en god ebog give rigtig god mening for dine læsere. Har du gennem længere tid skrevet masser af gode indlæg om emnet, svaret på alle læsernes spørgsmål og givet dem gode råd, vil de også være interesseret i at betale for en bog om emnet.

Bogen kan være baseret på din egen indlæg på din blog. Du behøver altså ikke at finde på helt nyt indhold, folk vil gerne betale for en samlet og overskuelig guide.

Du kan også eksperimentere med at modtage donationer fra dine læsere. At gøre dette til en succes kræver dog ganske meget arbejde, mange læsere og ekstra indhold til dem der vælge at give dig donationer hver måned. Patreon er en af de mest brugte platforme til at modtage donationer og lave medlemssider.

Tjen penge med AdSense på din blog

En rigtig let måde at få lidt indkomst på din blog er med AdSense. Med AdSense placere du annoncer fra Google i dine tekster. Annoncerne bliver automatisk tilpasset så de så vidt muligt er relevante for læseren.

Vælger en bruger at klikker på en annonce tjener du lidt penge pr. klik. Der skal dog rigtig meget trafik til før det giver nogle penge i kassen. Affiliate marketing kan give dig langt bedre resultater, men AdSense er utrolig let at sætte op og passer så sig selv.

Mange vælger i første omgang at sætte AdSense på deres blog. Senere skifter de så over til Affiliate links og egne produkter. Forvent ikke at tjene det store på AdSense, det kræver rigtig mange brugere og views og kommer over 1000,- pr. mnd.

Originalt kvalitetsindhold er nøglen til succes

At tjene penge på en blog er en glimrende mulighed. Mange får lidt ekstra penge hver eneste måned ved at skrive og vedligeholde deres egen blog.

Uanset hvor mange penge du tjener på din blog, er det vigtigt at du beholder din integritet. Det er vigtigt at tænke langsigtet, når det kommer til at skabe en god blog og brand.

Formålet med din blog bør være at hjælpe dine læsere. Kan du samtidig tjene penge på bloggen, er det en ekstra bonus.

Kan jeg komme til at lave af at blogge?

Det er de færreste der kan leve af deres blog. Det er ikke unormalt at dem der i dag lever af deres blog, har arbejdet fokuseret og målrettet i 3 til 5 år for at nå mål.

Her er det dog vigtigt at bemærke at det giver utrolig meget at opbygge sit helt eget univers, skabe gode kontakter, hjælpe en masser mennesker og måske i sidste ende tjene en god bunke penge på det.

Personlige og meningsdannende personer (influencers), er der hvor fremtiden for markedsføring ligger. Kan du blive en af de førende inden for din niche, får du rigtig gode muligheder for at blive sponsoreret af større firmaer.

Det er i dag yderst værdifuldt at opbygge viden om online markedsføring, kommunikation og salg. En blog kan hjælpe dig med at sætte dig i en position, hvor du kan selv kan skabe rammerne omkring dit eget liv.

Min anbefaling er derfor at du går i gang i dag, ellers vil du helt sikkert fortryde at du ikke startede noget før.

Skriv en kommentar