Ifølge forskellige statistikker fejler mere end 90% af alle blogs. Ofte skyldes det at ejeren giver op, pga. af manglende læsere. De fleste giver op alt for tidligt og når derfor aldrig at se nogle nævneværdige resultater.
Det kræver stor selvdisciplin at blive ved med at skrive nyt indhold, hvis det ikke skaber flere læsere. Her er det dog vigtigt at blive ved, da du med det rette fokus kan skabe gode resultater.
Vær klar til at fejle flere gange før du kommer i mål, du er nødt til at teste, prøve igen og løbende rette ind. Bliver du ved, vil du med tiden, få de resultater du arbejder hen imod.
I denne artikel finder du 25 gode råd til hvordan du får flere læsere på din blog. Følger du rådene herunder, kan du ikke undgå at se positive resultater.
1) Skriv flere indlæg. Dette er et af de alt for oversete råd. Det virker åbenlyst, men flere indlæg vil give dig flere besøgende og flere views på din blog. Kommer der hele tiden nyt indhold på din blog vil du blive belønnet af Google.
Udgiver du to blogindlæg om ugen, vil du se virkelig store fremskridt, dette har masser af undersøgelser vist. Udgiver du kun 1-2 indlæg om måneden er der rigtig meget at hente ved at skrue op for frekvensen.
2) Skriv længere blogindlæg. Undersøgelser har vist at Google giver bedre placeringer til indhold der har over 2000 ord. Dette betyder ikke at alle dine artikler skal være over 2000 ord, men gode hjørnestens artikler vil ranke bedre, blive linket til, og delt mere.
Min anbefaling er derfor en kombination af lange og dybdegående indlæg, samt lidt kortere, men ligeledes gennemarbejde indlæg.
3) Start en email liste. At have en email liste er stadig en af de bedste måder at holde på dine brugere. Opbygger du dit nyhedsbrev korrekt vil du med tiden få rigtig mange faste læsere og samtidig er du ikke afhængig af dine placeringer i Google.
Listen er helt din egen og et super værktøj til at markedsføre din blog. Samtidig er det oplagt at sælge egne produkter til brugerne på din email liste. Du kan læse mere om fordelene ved at have et nyhedsbrev, og om hvordan du opbygger det her på siden.
4) Optimer din blog til søgemaskinerne. Dette bør være en af de allerførste ting du gør når du opretter din blog. Når du først har sat det hele rigtig op, vil du begynde at se besøgende, der kommer fra Google. Undervurder ikke vigtigheden af søgemaskineoptimering. Du kan få tusindvis af gratis og målrettede besøgende fra Google.
5) Kommenter på andre blogs. Find ud af hvem der er de førende blogs inden for din niche, og kommenter på deres indlæg. Gør du dette løbende vil du med tiden begynde at få trafik fra deres blogs. Samtidig har du mulighed for på sigt at opbygge et samarbejde med dem.
6) Lav artikler hvor du linker til andre bloggere. Mange af de store bloggere bruger denne teknik. Ved at skrive artikler hvor du linker til andre bloggere i din niche, og så efterfølgende gøre opmærksom på at du har linket til dem, kan du få flere læsere.
Resultatet er at mange vil dele artiklen og måske endda linke tilbage til den. Bruger du denne teknik rigtigt, kan du få en stor mængde trafik til din blog.
7) Promover din blog på de største forums inden for din niche. Forums kan være en rigtig god kilde til trafik. Mange af de store forums har tusindvis af besøgende. Du kan dog ikke blot begynde at spamme dit link. Sørg i stedet for at komme med værdifuldt indhold og gode svar til brugerne. Vær sikker på du har et link i din signatur til din blog.
8) Lav en ultimativ guide til din læsere. Dette er ikke noget der ses ret ofte, men lav en artikel der fungerer som den første og sidste omkring et givent emne. Ultimative guides er i deres natur meget dybdegående og består typisk af 5000-10000 ord. Chancerne for at sådan en guide bliver delt er stor, og samtidig elsker Google dem.
9) Giv din læsere mulighed for at dele dit indhold på de sociale medier. Dette er meget nemt at implementere i WordPress. Det kræver blot installation af et enkelt plugin og er dit indhold godt vil det resultere i mere omtale og derigennem flere besøgende. Mange har dog ikke de sociale ikoner på deres hjemmeside, hvilket er en klar fejl.
10) Se om du kan blive interviewet. Mange hjemmesider, blogs og podcasts leder efter spændende personer at interviewe. Har du en god succes historie at fortælle, vil podcast ejere gerne lave et interview med dig.
11) Gennemsigtighed på din blog. Mange bloggere (som f.eks. Pat Flynn) har stor succes med at gøre alt synligt på sin blog. Viser du din præcise indtjening, statistikker og teknikker du bruger, kan resultatet være virkeligt positivt. Jeg har selv opbygget en udenlandsk blog ud fra netop dette koncept og det har givet rigtig gode resultater.
12) Start et podcast. Flere at de store udenlandske medieeksperter ser podcast som en af de største muligheder i øjeblikket. Vi lytter ganske enkelt mere og mere til podcast, da det i modsætning til video kan høres overalt.
Samtidig kan du opbygge et virkeligt personligt forhold til dine lyttere. Dette kan både bruges til direkte salg og skabe mere trafik til din blog. Mange online iværksættere har faktisk opbygget hele deres forretning omkring deres podcast.
13) Køb annoncer på Facebook. Der er stadig rig mulighed for at købe yderst billig trafik til din blog med Facebook annoncering. De store brands undervurdere stadig værdien af annoncerne og du kan derfor stadig købe meget billigt. Pr. besøgende er AdWords annoncer er meget dyrere end Facebook.
14) Lav en gratis eBog der kan gå viral. Ved at skrive en gratis en målrettet eBog, kan du få meget omtale og gratis eksponering. Den behøver ikke være lang, men skal indeholde informationer der er yderst brugbare og præciseret. Husk at linke til blog og inkluder gerne din egen biografi.
15) Konverter dine blogindlæg til podcats. Som nævnt bliver podcast mere og mere populære. Har du ikke tid eller lyst til at udarbejde et podcast, kan du i stedet konvertere din blogindlæg til podcasts. Nemt og hurtigt.
16) Brugergenereret indhold. Har du mulighed for at oprette et forum eller andet der kan skabe brugergenereret indhold, er du rigtig godt stillet. Jeg har selv tidligere kørt et site hvor vi fik tusindvis af besøgende fra Google, udelukkende fra forummet på siden.
Gratis indhold genereret af brugerne er en oplagt mulighed. Dette kunne f.eks. også være i form af en brevkasse hvor du svarer på brugernes spørgsmål.
17) Opdater dine mest populære artikler. Det er blevet bevist at Google giver bedre placeringer til “Fresh content”. En måde at gøre Googles freshness algoritme glad, er ved at opdatere ældre indhold. Opdater informationerne og bring igen år gamle artikler frem i lyset.
18) Lav gode interne links. Vidste du at en af de vigtigste faktorer når det kommer til placeringer i Google, er din interne links. Ved at linke til relevante artikler på egen hjemmeside, kan du fortælle hvad din hjemmeside handler om. Samtidig kan du sætte fokus på dit vigtigste indhold. Brug altid beskrivende linktekster – link ikke med ord som “klik her”.
19) Lav bedre overskrifter. Alle der arbejder med reklametekster ved at overskriften er absolut vigtigst. Undersøgelser har vist at 8/10 læser dine overskrifter, men kun 2/10 vil læse dit indhold. Dette viser hvor vigtige dine overskrifter er, og selv små ændringer kan resultere i langt flere besøgende.
20) Link til autoritative hjemmeside. Mange er ikke klar over at Google kigger på dine udgående links. Linker du, fra tid til anden, til autoritative hjemmesider inden for din niche, vil Google vurdere din blog som en god ressource og give dig bedre placeringer.
21 ) Lyt til dine læsere. Spørg dine læsere hvilket indhold de bedst kan lide og hvad de gerne vil se mere af. Dine brugere udgør en kæmpe ressource, brug dem og de vil samtidig sætte stor pris på at blive hørt.
22) Analysér til din trafik. Nøglen til at få succes med din blog ligger i at finde ud af hvad der virker og hvad der ikke gør. Det er derfor essentielt at bruge Google Analytics og Google Search Console. Herved kan du direkte se hvilke indlæg der virker og hvilke der ikke gør.
23) Brug billeder i ALLE dine indlæg. Research har vist at artikler med billeder får hele 90% flere visninger. Sørg for at hver eneste af dine blogindlæg indeholder et eller flere billeder.
24) Udgiv dine artikler på det rigtige tidspunkt. Udgiv altid dine artikler om tirsdagen, herved får du helt op til 3 gange så mange visninger, som om søndagen.
25) Lav din hjemmeside hurtigere. Er din hjemmeside mere end tre sekunder om at indlæse mister du hele 40% af dine læsere. En hurtig hjemmeside er i dag en nødvendighed! Optimer din hjemmeside så den indlæses så hurtigt som muligt. Læs mere under hastighedsoptimering af WordPress.
Har du flere ideer til hvordan man kan skabe trafik, så skriv dem endelig i kommentarerne herunder. Spørgsmål er selvfølgelig også mere end velkomne.
Jeg har hjemmesiden danskfaglighed.dk. Jeg er lost mht rss feed – hvordan laver jeg det? Jeg vil gerne,at folk kan trække et sted og blive adviceret når der er nye indlæg.
Hejsa. I og med du har valgt WordPress er det så dejlig nemt. Dit RSS feed er genereret automatisk under danskfaglighed.dk/feed/ 🙂
Tak. Men hvad betyder det? Hvor kan folk trykke for at følge mig?
Hejsa. For at se et RSS feed, skal dine brugere selv indsætte url’en på den hjemmeside eller i det software hvor de læser RSS feeds.
Vil du sende besked til brugerne via mail, når der kommer nye indlæg, skal du have gang i et nyhedsbrev, hvor brugerne kan skrive sig op.
Under den komplette guide til nyhedsbrev kan du læse hvordan du sætter et nyhedsbrev op.
Vælger du som i guiden at bruge mailpoet, kan du også sætte det op til at sende automatisk mails, til dine subscribers, med de nyeste indlæg.
Hej Anders. Jeg har en ældre WP hjemmeside med masser af tekst og blogindhold. Er glad for layout mm., men nu skal den udskiftes – eller kan jeg opgradere? Hvis ikke, kan du komme i tanke om et nyt tema, der minder om det gamle? Min side er ninabentzon.dk, hvis du har tid.
Hej Nina. Du kan prøve at tage et kig på temaerne fra StudioPress. En del af dem har det samme layout som din nuværende side.
Når du skriver opgradere, hvad tænker du så på? WordPress bliver jo løbende opdateret 🙂
Hej Anders, tak for svar!
Jeg havde håb om, at min nuværende side kunne opgraderes til effektiv funktion, men min webdesigner siger, at det ikke kan lade sig gøre og at den er “tung at arbejde i”. Og at jeg derfor bør få en ny. Synes det er et stort og omkostningstungt arbejde at lave en ny, når jeg er glad for den gamle, så jeg havde måske håbet, at de tog fejl:)
Jeg må ind at kigge på Studiopress.
Venligst Nina