Webdesigner.dk

  • Forside
  • Lav en hjemmeside
  • Lav en blog
  • WordPress hjælp
  • WordPress temaer
  • Seneste artikler
  • Værktøjer
  • Om

Elegant Themes vs. Genesis – Hvilket WordPress tema er det bedste?

Tweet
Share
Share

Elegant ThemesMange brugere her på siden har efterspurgt et alternativ til Genesis. I denne artikel ser vi derfor nærmere på DIVI fra Elegant Themes, og går i dybden med hvilke forskelle der er på disse to yderst populære WordPress temaer.

Som du måske har bemærket er jeg stor fortaler for Genesis frameworket og de tilhørende temaer fra StudioPress. Jeg bruger Genesis temaerne på stort set alle mine WordPress hjemmesider, men dette ændre ikke på at Genesis temaernes design, måske ikke lige er det du ønsker til din WordPress hjemmeside. Elegant Themes er et af de mest populære WordPress temaer på markedet og et rigtig godt alternativ.

Begge løsninger er designet til at kunne noget forskelligt. Genesis gør det let for webudviklere at designe hjemmesider, har stor fokus på sikkerhed og minimalisktisk design.

DIVI fra Elegant Themes er en løsning der tager udgangspunkt i, at alle skal kunne designe deres egen hjemmeside, uanset deres tekniske niveau.

Genesis WordPress Frameworket

Et framework bliver normalt brugt som en skabelon til at lave et skræddersyet child theme. Selvom om nogle vælger at rette direkte i deres temaer, er det mere praktisk at arbejde i et såkaldt child theme.

Dette setup tillader nemlig at frameworket kan blive opdateret uafhængigt af child temaet. Opdateringer forløber altså langt lettere ved brug at et child theme.

Genesis Theme

Kompatibilitet med plugins

Indstillingsmulighederne i Genesis kontrolpanelet er holdt så simpele som muligt. En af de primære grunde til dette er at, færre indstillingsmuligheder minimere risikoen for konflikter med plugins. Faktisk har jeg aldrig oplevet problemer ved brug at plugins og Genesis temaerne.

Hurtigt, responsive, sikkert og professionelt kodet

Genesis frameworket og de tilhørende temaer er alle opbygget og kodet professionelt. Resultatet at dette arbejde er en hurtig, responsive og sikker hjemmeside.

Omkring 30% af alle WordPress hjemmesider der bliver hacket, skyldes usikre temaer. At sikkerheden er i orden bør derfor på ingen måde undervurderes.

Før hver eneste opdatering bliver Genesis testet for sikkerhedshuller, hvilket sikre den nuværende standard holdes.

Ud over dette er alle Genesis temaerne responsive, hvilket i dag er yderst vigtigt. Her på siden kommer hele 30% af de besøgende fra mobile enheder. Det tema du vælger skal derfor være optimeret til de mobile enheder.

WordPress tema der er optimeret til søgemaskinerne

Genesis er også optimeret til søgemaskinerne. Det er fra søgemaskinerne du kan få nogle at de bedste besøgende til din hjemmeside. Søgemaskineoptimering bør derfor ikke overses, når du vælger dit WordPress tema.

Et af de mest populære SEO plugins er WordPress SEO by Yoast. Vælger du at installere dette plugin sammen med Genesis, vil de spille 100% sammen. Det er nemlig så smart lavet at Genesis automatisk fjerner sine egen SEO felter og kode, så snart du installerer Yoast.

Dette betyder at du let og ubesværet får det bedste udgangspunkt for at få målrettede og gratis besøgende fra Google. Bemærk at der er rigtig mange elementer i søgemaskineoptimering, og at et plugin som Yoast blot er et af disse.

Support og opdateringer – Det virker bare!

Studiopress opdaterer løbende Genesis Frameworket. Dette sikre at Genesis virker med den nyeste version af WordPress og at der ikke opstår fejl.

Ud over dette får du adgang til nogle rigtig gode hjælpefiler, et support forum, der løbende bliver tjekket og brugt af udviklerne og brugerne.

Genesis virker bare og dette har gjort at jeg bruger Genesis på stort set alle mine WordPress hjemmesider. Det har måske ikke så mange features som andre temaer, men dette er igen med til at sikre overskueligheden og temaerne kan lige præcis det du har brug for. Ved at minimere nye features, kan fokus holdes på hastighed, sikkerhed og overskuelighed i den bagvedliggende kode.

DIVI WordPress teamet

DIVI temaet fra Elegant Themes er hurtigt blevet et af de mest populære WordPress temaer. Mange har før prøvet at lave disse “all in one” temaer, men det er sjældent lykkes.

Normalt ville jeg aldrig anbefale denne type temaer, men teamet bag DIVI har gjort det rigtig godt. Elegantthems tilbyder også andre flotte temaer, der ligledes er nemme at redigere, kodet ordentligt og til at betale. DIVI er det mest avancerede tema fra Elegantthemes og derfor også deres mest populære tema.

divi wordpress theme

Drag and drop page builder

Der hvor DIVI temaet for alvor skiller sig ud fra Genesis temaerne, er med deres page builder. Med denne kan du designe din hjemmeside, ved at trække forskellige elementer ind i de områder du ønsker.

Disse elementer er f.eks. billeder, sidemenuer, kontaktformularer, videoer, tabeller og meget mere. Efter du har lavet et layout kan du gemme det og bruge det i andre indlæg.

Så snart du har fået styr på page builderen kan du lavet lige præcis den hjemmeside du ønsker. Dette er klart en af de største fordele ved DIVI.

Hvis du ikke ønsker at lave dit eget design, findes der mange færdiglavede layouts. Du kan let bruge disse layouts som en skabelon for dine sider og indlæg.

DIVI er responsive

Ligesom med alle Genesis temaerne er DIVI også responsive. Uanset hvilke elementer du bruger vil din hjemmeside altså kunne ses korrekt, på de mobile enheder.

I og med at du selv bestemmer hvor du vil placere elementerne, er det ret godt klaret af udviklerne, at det hele spiller sammen.

Support og opdateringer

Et andet punkt hvor DIVI temaet skiller sig ud fra Genesis er tilføjelsen af mange nye features. Der kommer løbende nye elementer til DIVI temaet. Dette kan være en stor fordel, da du som hjemmesideejer ikke skal ud at finde plugins til at løse disse opgaver.

Med DIVI kan du lave det hele, uanset om du kan kode eller ej

DIVI er en all in one løsning hvor du stort set kan lave lige det du ønsker. Du kan altså lave flotte, brugervenlige og fleksible hjemmesider. Alt dette kan du gøre på nogle minutter, når du først har sat dig ind i systemet (hvilket er ganske hurtigt).

Bruger du et af Genesis temaerne kan det være sværere at lave disse ændringer, og du skal måske investere i Design Palette Pro, hvis du ønsker at lave større ændringer uden brug af kode.

Genesis Frameworket vs. DIVI fra Elegant Themes

Der er både fordele og ulemper ved begge temaer. Som webdesigner kan jeg rigtig godt lide den minimalistiske tilgang som Genesis Frameworket og deres temaer har. Dette sikre nemlig at der ikke opstår konflikter med plugins og at alle sider loader yderst hurtigt. Samtidig er løsningen med et framework plus et child theme, meget stabil.

Du kan f.eks. også bruge et page builder plugin som Beaver Builder, sammen med Genesis. Dette kan jeg på ingen måde anbefale med DIVI, da der er rigtig stor chance for det skaber konflikter med selve temaets, drag and drop elementer.

Ønsker du at lave lidt større ændringer i dit tema, tilbyder Genesis udviklerne mange tutorials til netop dette formål. Dette gør det forholdsvis overskueligt at tilpasse dine Genesis Temaer.

DIVI gør det nemt og hurtigt at lave WordPress hjemmesider der ser godt ud. Der er mange gode features og som nyere hjemmeside ejer kan DIVI derfor være den rette løsning for dig.

Efterhånden er der faktisk mange webudviklere der udelukkende bruger DIVI, til at lave hjemmesider til deres kunder. Dette illustrerer meget godt hvor fleksibel DIVI reelt er, og hvor langt de er kommet med den bagveliggende kode.

Ulempen ved DIVI er så at det kan være ret omstændigt, hvis du senere ønsker at skifte over til et andet tema. Dette hænger sammen med at de fleste funktioner ligger direkte i DIVI og ikke i form af plugins (der kan bruges uafhængig på alle WordPress temaer).

Hvad koster DIVI og Genesis + child theme?

DIVI og Genesis køre med to forskellige prismodeller. Vælger du at købe Genesis Frameworket + et child vil det koste dig mellem $99 og $129. Dette er så en engangsudgift og du kan bruge Framework + tema på ligeså mange WordPress hjemmesider som du ønsker.

Når du først har købt Genesis Frameworket en gang, skal du ikke købe det igen. Dette betyder at du fremadrettet kan købe nye Genesis temaer til $40 – $70.

Ud over dette er alle fremtidige opdateringer gratis og du beholder din adgang til tutorials og support på studiopress.com.

DIVI er baseret på en medlemsservice. Dette betyder at du med den billigste license (personal) betaler $89 om året for at have adgang til, 60+ temaer (incl. DIVI), opdateringer, support og tutorials.

De tilbyder også en lifetime license til $249, hvilket samtidig giver dig adgang til alle deres DIVI plugins. Hvis du regner med at fornye din personal license mere end to gange, kan det derfor godt betale at købe deres lifetime license. Du kan altid opgradere din konto, hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge fra start.

To gode WordPress temaer

Hvis du ikke har erfaring med at lave hjemmesider, kan DIVI temaet være en rigtig god løsning. Helt uden at kode og tidligere erfaring, kan du med udgangspunkt i deres mange temaer, nemt og hurtigt lave flotte designs.

Hvis du derimod synes at et af Genesis temaerne passer til dit koncept, kan jeg på det varmeste anbefale dem.  Genesis er en god, stabil, og ikke mindst hurtig løsning – og det til en fair pris.

Relaterede indlæg:

  1. Bedste WordPress temaer – Hvilket WordPress tema skal jeg vælge?
  2. Tips til at vælge det rette WordPress tema
  3. WordPress eller Joomla – Hvad er det bedste valg til mit nye website?
  4. Hvad er et WordPress framework, child theme & tema?

Skrevet i: Hjemmeside FAQ, WordPress hjælp

Avatar for Anders Christensen

Om Anders Christensen

Anders Christensen har arbejdet med hjemmesider og online markedsføring i over 15 år. Jeg er her for at hjælpe dig med at få lavet den bedst mulige hjemmeside. Webdesigner, online entrepreneur & musiker.

Kommentarer

  1. Avatar for Dorte HansenDorte Hansen skriver

    12. oktober 2018 kl. 13:01

    Hej Anders –

    har du erfaring med at konvertere eksisterende hjemmesider til Genesis temaer?
    Jeg har hidtil – med en enkelt undtagelse – holdt mig til WP temaer (2014 & 2016); erfaringen med den ene undtagelse var, at mange af de afprøvede (incl. betalings) temaer krævede forholdsvis meget re-design.
    Overvejer hhv. Minimum og Beautiful, hvis det har nogen betydning for svaret… 🙂

    Mvh. Dorte

    Svar
    • Avatar for AndersAnders skriver

      12. oktober 2018 kl. 14:08

      Hej Dorte. Som udgangspunkt vil der altid være noget arbejde i forbindelse med skift til nyt tema. De generelle WordPress indstillinger, Indlæg, sider, menuer og plugin indstillinger ligger gemt uafhængigt af temaet. Resten af opsætningen vil så skulle laves på ny.

      I Genesis synes jeg dog det er forholdsvis let at sætte tingene op. Det meste gøres via de widgets der kommer med temaet. Oversættelsen til dansk kræver blot at du installere og aktiverer et enkelt plugin (Gensis translations).

      Footer kan ligledes rettes direkte i admin, igen via et plugin. Du kan se min intro video til Genesis, så får du hurtigt en ide om hvordan tingene sættes op. I øvrigt har de ganske gode guides til alle funktionerne i deres temaer 🙂

      Svar
  2. Avatar for Nicolai SørensenNicolai Sørensen skriver

    2. december 2018 kl. 08:55

    Hej med jer 🙂

    Jeg har kun meget lidt erfaring med Genesis, men tillader mig alligevel at kommentere da jeg har arbejdet med DIVI i mange år.

    DIVI er super fint, også til de mindre egnedes behov. Dog føler jeg, at der er nogle andre på banen som har nogle bedre muligheder for “premade layouts”. DIVI giver til gengæld fuld frihed til den velkendte WordPress troldmand 🙂

    Genesis anses fortsat som et af de bedste frameworks, men i dag ville jeg ikke vælge andet end DIVI med mindre det var til en Webshop. Der er DIVI mindre egnet sammenlignet med mange andre løsninger.

    Super fin artikel med sammenligninger Anders 🙂

    Svar
    • Avatar for Anders ChristensenAnders Christensen skriver

      10. december 2018 kl. 15:26

      Hej Nicolai. Jeg bruger stadig Genesis på de fleste af mine WordPress hjemmeside. Det hænger så også sammen med at jeg har arbejdet med webudvikling i mange år, og derfor sætter pris på den bagvedliggende struktur i Genesis. Når det kommer til hastighed er Gensis også svær at slå.

      DIVI ligger dog lunt i svinget og for nybegynderen er DIVI (eller et af de andre andre større temaer fra ElegantThemes’ et glimrende valg). Og ja der er efterhånden også mange udviklere der vælge at bruge DIVI til deres klienters hjemmesider 🙂

      Svar
  3. Avatar for Milad Hussein alaliMilad Hussein alali skriver

    10. februar 2021 kl. 08:40

    Jeg vil meget gerne have hjemmeside på Google

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Alt om at lave din egen hjemmeside

Her på siden finder du alt hvad du skal bruge cookiesfor at lave en professionel hjemmeside.

Følg guiden under Lav en hjemmside  så får du en brugervenlig & søgemaskineoptimeret hjemmeside med eget domænenavn.
Velkommen til 🙂

Få e-bogen Sådan laver du din egen hjemmeside helt gratis!

Den komplette guide til at lave din egen hjemmeside & tjene penge online.
Lav din egen hjemmeside - Gratis ebog

Download din gratis ebog nu!

Seneste artikler

  • Blogindlæg skabelonBlogindlæg layout: Den ultimative guide til at skrive et blogindlæg
    4. december 2020
  • SEO optimering af WordPressOptimering af WordPress – Step-by-Step guide
    11. november 2020
  • Lav en hjemmeside – Step-by-Step guide
    5. november 2020

Seneste kommentarer

  • Anders Christensen - 25 februar, 18:15
    Du kan bruge et billedbehandlingsprogram som GIMP eller paint for den sagskyld. Efter billedet har den rigtige størrelse uploader du…
    Hvad er formålet med webdesigner.dk?
  • Helle Sørensen - 25 februar, 14:15
    1000 tak
    Priser – Hvor meget koster det at lave en hjemmeside?
  • Cille - 25 februar, 14:00
    Jeg kan ikke lave et aflangt billede i den statiske forside? hvordan gør man det?
    Hvad er formålet med webdesigner.dk?
  • Anders Christensen - 25 februar, 13:55
    Hej Søren. Dating sider er ikke noget jeg har beskæftiget mig med, men det skulle under mig om der ikke…
    Hvad er formålet med webdesigner.dk?
  • Anders Christensen - 25 februar, 13:49
    Hej Helle. Jeg har skrevet en artikel om de plugins jeg anbefaler at installere 🙂
    Priser – Hvor meget koster det at lave en hjemmeside?

Pupulære artikler

Hvor kan jeg købe billige billeder til min hjemmeside?

Den komplette guide til at lave et nyhedsbrev

Hvor finder jeg gode WordPress temaer oversat til dansk?

Undgå fælden vælg ikke en gratis hjemmeside

Kategorier

  • Domænenavne
  • Generelle tips & tricks
  • Hjemmeside FAQ
  • Lav din egen hjemmeside
  • Lav en blog
  • Markedsføring online
  • Opret en hjemmeside
  • Skriv til nettet
  • Søgemaskineoptimering
  • Tjen penge online
  • Uncategorized
  • Valg af emne
  • Webhoteller
  • WordPress hjælp

Følg med i hvad der sker på webdesigner.dk

Besøg os på Facebook Følg os med RSS Følg os på YouTube

Co2 neutralt website

DIVI WordPress tema
123rf
genesis

Webdesigner.dk anbefaler at du hoster din hjemmeside hos Simply
Copyright © 2021 · Cookies · Genesis theme · Kontakt · Profil
Denne hjemmeside indeholder affiliate links
Lav din egen hjemmeside
CVR-nr.: 26570875

X
Gratis eBog fra Webdesigner.dk : Lær hvordan du laver en professionel hjemmeside!
Klik her