Hastighedsoptimering af WordPress – Komplet guide

Hastighedsoptimering af WordPress
Er din hjemmeside hurtig nok til at indlæse? Ifølge forskellige undersøgelser forlader 40% af brugerne din hjemmeside, hvis den er mere end 3 sekunder om at loade.

En langsom hjemmeside har en negativ effekt på stort set alt og du bør derfor sætte ind her med det samme, hvis din WordPress hjemmeside er langsom.

I denne guide kan du lære hvorfor hastigheden er så vigtig og hvad du kan gøre for at forbedre hastigheden på din WordPress hjemmeside.

Hvorfor er hastigheden på en hjemmeside vigtig?

Søgemaskineoptimering – Google har allerede gjort hastighed til en af deres ranking faktorer. Dette betyder at hastigheden på din hjemmeside direkte har indflydelse på dine placeringer i Google. Googles mål er at give brugerne svar på det de søger efter, så hurtigt som muligt. Findes der en hurtig hjemmeside med tilsvarende indhold, vil Google foretrække at vise denne i søgeresultaterne.

Konverteringer – Uanset om du prøver at sælge et produkt, få brugerne til at skrive sig op til et nyhedsbrev, eller noget helt tredje, må du ikke lade dine brugere vente. De fleste forventer at en hjemmeside loader på under 2 sekunder, gør den ikke dette, vil de med det samme forlade hjemmesiden.

Brugervenlighed – Det skal være så let som muligt for dine brugere at navigere rundt på din hjemmeside. Her spiller dine menuer og interne links en stor rolle, men hvis din hjemmeside er langsom, ja så hjælper god navigation lige lidt.

Det giver ikke mening at lave en god hjemmeside, hvis brugerne forlader den pga. langsomme indlæsninghastigheder. At din hjemmeside er hurtig er i dag så vigtigt, at hastigheden har en stor indflydelse på din hjemmesides overordnede succes.

Mobile first og vigtigheden af en hurtig hjemmeside

I følge Google er det nu mere end 50% af alle søgninger, der foretages på mobile-enheder. Google er derfor gået over til det de kalder Mobile first. Dette betyder at det nu er endnu vigtigere at hastighedsoptimere din hjemmeside.

Google har to versioner af deres index:

  • Mobile-first som primært kigger på om din hjemmeside indlæses hurtigt og vises korrekt på de mobile enheder.
  • Desktop-first som er det traditionelle index der har fokus på, hvor hurtigt din hjemmeside indlæses på en stationær eller bærbar computer.

På en mobiltelefon tager det typisk længere tid at indlæse en hjemmeside end på en stationær computer. I og med at flere og flere går over til at bruge mobiltelefonen, skal din hjemmeside være opsat til mobil og indlæses hurtigt.

Hopper en bruger direkte tilbage til Google (bounce) pga. indlæsningshastighden, er det et signal til Google om at brugerne ikke er glade for din hjemmeside. Konsekvensen af en dårlig brugeroplevelse er lavere placeringer i Google.

Når Google skal beregne hvor din hjemmeside skal placeres i søgeresultaterne, bruges Mobile-first indekset i deres algoritme. Dette uanset om du sidder på en stationær computer eller med en mobil enhed. Hastighed er med ét slag blevet endnu vigtigere end før.

Sådan tester du hvor hurtig din hjemmeside er til at indlæse

Forhåbentlig er du nu blevet klar over at jo hurtigere din hjemmeside er, jo bedre. Men hvordan finder du ud af hvor hurtig din WordPress hjemmeside indlæses?

Pingdom website speed test

Et af de bedste værktøjer til at teste hastighed hedder Pingdom. Pingdom tilbyder en lang række tjenester, herunder overvågning af oppetid, serverovervågning, transaktionsovervågning og meget andet. Det mest populære er dog deres værktøj til at teste indlæsningshastigheden på en hjemmeside.

Også når det kommer til hastighedsoptimering af WordPress, er tools.pingdom.com et rigtig godt udgangspunkt. Testen viser hvor hurtig din hjemmeside indlæses og hvad du kan gøre for at forbedre hastigheden.

Pingdom giver dig mulighed for at teste hastigheden fra forskellige servere i verden. Jeg plejer at bruge enten Europe Germany eller Europe United Kingdom, da disse servere giver de mest retvisende resultater.

Bemærk at testen fra tid til anden kan variere en hel del, men den giver dig en rigtig god indikation på den generelle indlæsningstid på din hjemmeside. Det kan også anbefales at køre testen et par gange efter hinanden, da forskellige cache systemer skal opdateres (herunder DNS).

Resultater af Pingdom hastighedstest

Efter du har kørt din hjemmeside gennem Pingdom, generere den et sammendrag for dig. Her får du en samlet Performance grade, Page size, Load time samt Requests.

Pingdom resultat

Det er de færreste hjemmeside der scorer 100/100, men du bør gå efter så høj score som muligt. Som det kan ses af testen herover kan det sagtens lade sig gøre med WordPress.

Den samlede Load time er dog klart det vigtigste parameter. Jo mere du kan skære af din Load time, jo bedre vil din hjemmeside generelt klare sig. Dit indhold skal naturligvis stadig være rigtig godt, men indlæsningshastigheden er forudsætningen for at indholdet bliver læst, delt og set.

Forbedre ydeevne i WordPress

I sektionen Improve page performance kommer Pingdom med en række forslag til hvordan du kan forbedre din hjemmeside.

Optimer hastighed pingdom

De råd du finder her er primært baseret på anbefalingerne fra Google PageSpeed Insight. Optimerer du på disse punkter, vil du kunne forbedre dine indlæsninghastigheder væsentligt.

Følger du rådende som du finder længere nede artiklen, vil de fleste af disse problemer blive løst. Får du stadigvæk en dårlig score på enkelte punkter, er min anbefaling af du søger på Google efter løsninger. Når det så er sagt, sker der ikke noget ved du ikke har en perfekt score, det er din samlede Load time er er vigtigst.

Hvad er CDN og bør jeg have det til min danske hjemmeside?
CDN står for Content Delivery Network, og formålet er at gøre hjemmesiden så hurtig som mulig. En CDN service fungerer ved at udbyderen stiller servere til rådighed rundt om i verden. Hjemmesiden lagres (cache) på disse servere og leveres herved til brugerne, gennem den nærmeste server.

Resultatet af CDN er hurtigere levering af indholdet på en hjemmeside. Dette gør sig især gældende ved overførsel af større filer såsom billeder, video og PDF filer.

Hvis din målgruppe er dansk ville jeg dog let og elegant springe over hele problematikken med CDN.

Du skal i stedet vælge et godt dansk webhotel, som har deres servere stående i danmark (det har langt de fleste danske webhoteller). Her er afstandende så korte at CDN reelt ikke har en betydning.

Har du derimod en hjemmeside der henvender sig til det globale marked, kan du overveje at kigge nærmere på CDN, men det er med at holde tungen lige i munden. CDN er dyrt og der kan opstå problemer med dobbelt indhold, hvilket er rigtig skidt i forhold til Google.

Pingdom vandfaldsanalyse

Går vi længere ned i rapporten, kan vi se præcis hvor lang tid de forskellige elementer er om at indlæse på siden.

Pingdom Waterfall

Her vil det især være plugins der gør din WordPress langsom. Nogle plugins skal hente data fra andre hjemmesider, før indholdet kan vises på din hjemmeside. Hvis et plugins hjemmeside af den ene eller anden grund er langsom, vil det direkte bliver afspejlet i indlæsningshastigheden på din hjemmeside.

Før i tiden havde jeg f.eks. en Facebook “like” knap i min sidemenu, på webdesigner.dk. Facebook plugin og knappen fjernede jeg igen, da det ganske enkelt gjorde hele siden meget langsom.

Får du en dårlig loadtime i din test, er min anbefaling af du starter med at deaktivere plugins. Deaktiverer dine plugins et ad gangen og kør løbende hastighedstesten – så vil du hurtigt kunne skyde dig ind på hvilke plugins der påvirker din hastighed mest.

Ofte vil du kunne finde et alternativt plugin, der har samme funktionalitet, men ikke gør din hjemmeside nævneværdig langsommere.

Sådan gør du WordPress hurtigere

Efter du har kørt din test og har fået en idé om hvad der har indflydelse på din hastighed, kommer der her et par gode råd til, hvad du kan gøre for at optimere indlæsningstiden.

1) Et godt caching plugin til WordPress

Bedste WordPress Cache Plugin

Alle WordPress hjemmesider bør have et godt caching plugin installeret. Et caching plugin kan gøre en kæmpe forskel. Ved at lave en cached version af din hjemmeside, som så vises til dine besøgende, kan der spares rigtig meget tid.

Et caching plugin generere statiske sider fra en dynamisk WordPress side. Det er så disse sider der vises til brugere, når de besøger din hjemmeside. Har du ikke et caching plugins skal alle data hentes dynamisk fra databasen, hvilket tager både tid og bruger langt mere CPU-kraft på dit webhotel.

Caching kan gøre din hjemmeside væsentlig hurtigere, i og med alt indhold brugeren ser bliver vist via statiske filer.

Jeg har prøvet del caching plugins efterhånden, men holder mig nu til WP Fastest Cache. Før brugte jeg W3 Total Cache, men det er noget besværligt at sætte op.

Jeg har opnået rigtige gode loadtider med WP Fastest Cache, og er nu det plugin jeg bruger på alle mine WordPress hjemmesider. Du finder en komplet guide til installation og opsætning af WP Fastest Cache under: Bedste WordPress caching plugin

2) Vælg det rette Tema

Dit WordPress tema kan have ret stor indflydelse på hvor hurtigt din side indlæses. Dette skyldes at mange temaer enten ikoner, skrifttyper eller scripts fra andre hjemmesider. Enkelte temaer er også opbygget med ekstremt mange interne scripts og style-sheets, hvilket i sig selv kan gøre din hjemmeside langsommere.

Elementer der hentes fra andre hjemmesider er dog typisk den største synder. Ofte kan dette godt rettes i dit WordPress tema, men det kræver en del teknisk viden. For de fleste er den bedste løsning derfor at se sig om efter et andet tema. Du kan se hvilke temaer jeg anbefaler under Gode WordPress temaer.

For at teste hastigheden på dit tema, kan du midlertidigt aktiverer et default WordPress tema, for derefter at teste hastigheden.

3) Komprimer dine billeder

ShortPixel plugin

Et sted hvor der kan være rigtig meget at hente, er ved at komprimere dine billeder. Det sker overraskende tit at jeg ser brugere uploade billeder der fylder 1 mb eller 4 mb i størrelse.

Hvis du ser på webdesigner.dk fylder billederne sjældent mere en 50kb. Afhængigt af tema er dette ikke altid muligt, men billedstørrelsen kan gøre en kæmpe forskel for din indlæsningshastighed.

For reducere størrelsen af dine billeder kan du bruge et Program som Photoshop eller GIMP. Gem altid i gif, png eller jpeg formatet. Selv bruger jeg stort set kun jpeg formatet til mine billeder.

Du kan også bruge et plugin til at komprimere dine billeder. Dette kan især være en god ide, hvis du ønsker at komprimere alle dine tidligere uploade billeder med nogle enkelte klik. Et af de bedste plugins til komprimering af billeder er ShortPixel Image Optimizer.

Før du bruger et plugin som ShortPixel anbefaler jeg at du tager en backup af dine billeder – især hvis du ikke har billederne liggende andetsteds.

4) Opgrader dit webhotel

Uanset hvor godt din WordPress hjemmeside er optimeret, vil den ikke bliver indlæst hurtigt, hvis din webhost ikke stiller nok server ressourcer til rådighed.

I mine installationsvideoer anbefaler jeg at du starter med en Basic Suite hos Simply. Dette vil for langt de fleste være tilstrækkeligt i starten. Efterhånden som du udvider din hjemmeside med flere plugins og funktioner, kan det dog være en god ide at opgradere til Standard Suite eller bedre.

Herved får din hjemmeside rådighed over 2 CPU-kerner, hvilket vil kunne mærkes på hjemmesidens indlæsningshastighed. Dette gør sig især gældende hvis din hjemmeside på nogle tidspunkter er hurtigt, men meget langsom på andre.

Her er det dog igen vigtigt at være opmærksom på dine plugins, da indlæsningen af eksterne scripts også kan give den slags udfald i hastighed.

Overordnet set tilbyder Simply både hurtige stabile webhoteller når det kommer WordPress.

5) Fjern unødvendige plugins

Som du kan se begynder der at være en rød tråd i denne artikel. Fjern så vidt muligt plugins fra din WordPress hjemmeside. Hvis du har mange installeret vil det gøre din side langsommere. Dermed ikke sagt at du skal slette alle plugins – jeg bruger selv over 20 på webdesigner.dk, og kunne ikke kører siden uden!

Men bruger du f.eks. et plugin til Google Analytics, kan jeg anbefale dig at indsætte koden manuelt i stedet. Langt de fleste WordPress temaer har et felt til Header/Footer Scripts.

Er nogle af dine plugins outdated, skal du fjerne disse. De kan både gøre din WordPress langsom og samtidig udgør de en sikkerheds-risiko. På WordPress.org, kan du se om et plugin er outdated.

6) Sørg for at opdatere WordPress og alle plugins

Det virker måske åbenlyst, men sørg altid for at dit website er opdateret. Dette beskytter både din hjemmeside mod at blive hacket og vil samtidig gøre den langt hurtigere.

De fleste plugins kan i dag sættes til automatisk at opdatere. Dette gøres under /wp-admin/ –>> Plugins ->> under kolonnen Automatic Updates

Har du plugins liggende som du af den ene eller anden grund ikke bruger, bør du også slette disse.

Flere værktøjer

Du kommer rigtig langt med værktøjet fra Pingdom, men hvis du er interesseret i at gøre endnu mere, findes der et par andre gode.

Google PageSpeed Insights – Efter at Google er gået over til Mobile first, har de også lanceret et værktøj, der kan hjælpe dig med at optimere indlæsningshastigheden. PageSpeed Insights er ganske teknisk, men kan analysere dit indhold og komme med forslag til hvordan siden kan gøres hurtigere.

GTmetrix – Vil du have et andet syn på sagen, kan du prøve at køre din side igennem GTmetrix. Dette er et værktøj i stil med Pingdom, men har nogle andre målepunkter. Generelt er det dog de samme parameter du skal optimere på.

Hastighedsoptimering af WordPress hjemmeside FAQ

Hvordan gør jeg WordPress hurtigere?
Der er mange elementer der skal spille sammen for at gøre din hjemmeside lynhurtig. Vigtigst er dog valg af webhotel, det rette tema, et godt caching plugin og optimering af dine billeder. Ved at bruge et test værktøj kan du se præcis hvad det er der gør din hjemmeside langsom.

Hvordan kan jeg teste hastigheden på min hjemmeside?
Der findes en del forskellige værktøjer til at teste hastigheden på din hjemmeside. Et af de mest brugte tools er Pingdom. Jeg anbefaler at bruge mere end et værktøj, da de kigger på forskellige parameter. Googles eget værktøj PageSpeed Insights er også godt.

Hvad er en god indlæsningstid i WordPress?
Din hjemmeside bør kunne indlæses på under et sekund. Jo længere du kan komme ned jo bedre. Alle mine WordPress hjemmesider indlæses på 300ms-700ms. Selv om mange siger WordPress er langsom, skyldes det ofte at de ikke har sat WordPress ordenligt op og har installeret dårlige plugins.

Skriv en kommentar