Har du lyst til at arbejde på en hjemmeside og samtidig tjene penge online, er en blog en glimrende mulighed. I denne artikel kan du lære hvordan du vælger det rette emne, opretter en blog og tjener penge på at blogge.
Når det kommer til at lave en god blog og tjene penge på den, er der rigtig mange dele der skal spille sammen. Herunder finder du svar på de spørgsmål der oftest bliver stillet, når det kommer til lave en blog og herved få en ekstra indkomst online.
Du får bl.a. svar på:
Indhold
Tjen penge på at blogge, så kan du få en ekstra indkomst og arbejder samtidig med noget du godt kan lide. Alt du lære ved at lave din egen blog (hjemmeside) er værdifuld viden, der kan bruges i mange sammenhænge – også job relaterede.
Hvor meget tjener en blogger?
Der er stor forskel på hvor meget en blogger tjener. Nogle kan leve af de besøgende de har på deres blog, mens langt de fleste har en anden indkomst ved siden af.
De fleste tjener fra et par hundrede og op til nogle tusind kroner om måneden. Nu har du sikkert læst om dem der blogger på fuldtid, men her er det værd at kigge på hvor længe de har haft deres egen blog.
Dem der tjener en god månedsløn på deres blog har alle arbejdet på bloggen rigtig længe. Oftest har de skrevet på deres blog i en lang årrække, og det uden at se nogle nævneværdige resultater det første lange stykke tid. Fælles for dem der har succes er det typisk at:
- De skriver om noget de har en stor passion for.
- De er meget konsekvente med at udgive nyt indhold.
- De er gode til at få omtale på andre medier.
- De skriver primært indlæg inden for en bestemt niche.
- De ville arbejde på deres blog uanset om de fik penge ud af det.
Jeg skriver på ingen måde dette for at du skal miste lysten til at lave din egen blog. Faktisk forholder det sig lige omvendt. Det er dog vigtigt at du forholder dig realistisk til projektet.
At lave en blog er ikke en hurtig måde at tjene penge online. Du skal tænke langsigtet, da det kan tage mange måneder før du begynder at se resultater. Har du tålmodigheden kan du dog skabe en god ekstra indkomst på din blog.
At kunne leve af en blog kræver dog en stor selvdisciplin og dedikation. Der er ingen chef der fortæller dig at nu skal tingene være færdige. I starten er det intet problem at få skrevet det du skal, men det bliver hurtigt svært at være herre i eget hus.
Jeg kan på det varmeste anbefale at du melder dig ind i et kontorfællesskab eller selv skaber en gruppe med samme interesser. Ved at du fast mødes med andre, vil du blive holdt til ilden, blive inspireret og i kan lære af hinandens erfaringer.
Følger du rådet med at være i en netværksgruppe vil du langt hurtigere skabe resultater, og opnå ting du aldrig vil kunne gøre alene. Ud af alle råd i denne artikel ser jeg netværksgruppen som det absolut vigtigste.
Hvordan vælger jeg et godt emne at skrive om?
I og med at du kommer til at arbejde på din blog i mange år, er det vigtigt at du vælger at skrive om noget du har en passion for. Gør du ikke dette vil du miste interessen og din blog vil løbe ud i sandet – og her taler jeg af bitter erfaring.
Jeg har lavet utallige blogs og hjemmesider der nu blot ligger og samler støv. Fælles for dem alle er jeg ikke havde en reel interesse for emnerne. Vælg derfor aldrig et emne ud fra indtjeningspotentialet.
Vælg i stedet et emne som du brænder for og let kan finde på nye artikler til. Er du oprigtigt passioneret for emnet, vil det skinne igennem på alle dine indlæg. Skriver du om noget du brænder for, vil pengene på sigt følge helt naturligt.
Nu vil du måske gerne skrive om en masse forskellige emner, og dette er der på ingen måde noget i vejen for. Jeg vil dog anbefale dig at du med tiden skyder dig ind på et primært emne.
Herved får du opbygget en klar målgruppe, hvilket gør det lettere for dig at tjene penge din blog. Samtidig vil du opbygge et stærkere community, hvilket vil føre til flere anbefalinger af din blog.
Laver du på sigt dit eget produkt vil dine trofaste læsere gerne købe det af dig. Faktisk vil mange sætte stor pris på at kunne give dig noget tilbage. At opbygge dette forhold til dine læsere tager dog tid – og her er det igen passionen og et primært emne som spiller den væsentligste rolle.
At lave en blog er en fantastisk måde at udtrykke dig online, få feedback fra dine brugere, hjælpe dem og på langt sigt at skabe en ekstra (eller fuldtids) indkomst online.
Hvordan skriver man et godt blogindlæg?
Der er mange elementer der skal spille sammen, når det kommer til at skrive et godt blogindlæg. Her finder du nogle af de vigtigste punkter:
- Skriv som du snakker med en ven eller familiemedlem. Talesprog er let tilgængeligt og samtidig gør det dine tekster mere personlige. Skriv altid “du” i dine blog indlæg. Herved er brugeren klar over at du tager udgangspunkt i dem.
- Sørg for at lave en god overskrift. Har dine indlæg ikke en god overskrift vil mange brugere ganske enkelt ikke læse dit indlæg. Du kan læse mere om hvordan du laver overskrifter under sådan skriver du til nettet.
- Lav rigeligt med afsnit, brug punktform og mange overskrifter. På nettet skanner vi oftest teksterne, gør det let for dine brugere at finde det de søger.
- Brug meget gerne billeder i dine blog indlæg. Herved indbyder dine indlæg til at blive læst og samtidig kan du blive fundet i Googles billedsøgning.
- Læs gerne dit indlæg højt for dig selv eller få fat i et program der kan læse din tekst op for dig. Denne løsning bruger jeg selv og en computer oplæser fanger rigtig mange af mine tastefejl.
- Opbyg meget gerne dine indlæg, så du giver svar på brugerenes spørgsmål. Gør du dette vil du både blive belønnet af Google og blive anbefalet af dine brugere.
Hvordan tjener man penge som blogger?
Der er mange forskellige måder hvorpå du kan tjene penge på din blog. Oftest vil en blog have en kombination af flere forskellige indtjeningsmuligheder.
De fleste starter med at sætte AdSense annoncer på deres blog. AdSense er annoncer fra Google der automatisk tilpasses indholdet på din blog. Det kræver altså blot at du tilføjer en kode på din hjemmeside, herefter klarer Googles system resten.
Fordelen ved AdSense er du stort set ikke skal foretage dig noget, når det først er sat op. Ulempen er så at indtjeningen ikke er ret stor. Du bliver afregnet hver gang der er en af dine brugere der klikker på en af annoncerne. Betalingen er dog ganske lille, og at tjene gode penge på AdSense kræver derfor meget stor volumen.
En anden oplagt mulighed er affiliate marketing. Her indsætter du links på din hjemmeside der f.eks. henviser til et produkt på en webshop. Går brugeren så ind på webshoppen (via dit link) og køber et produkt, bliver du betalt en procentdel af salget. Mange webshops tilbyder også en fast kommission ved et salg.
Med affiliate marketing er avancen langt større en på AdSense, men du bliver så kun betalt ved et salg. Overordnet er der langt flere penge at hente på affiliate links, end AdSense. Det kræver dog at du har målrettede brugere, som er interesseret i at købe et givent produkt.
Mange succesfulde bloggere laver og sælger deres egne produkter, gennem trafikken på deres blog. Det mest typiske produkt er en bog eller eBog, men der er frit slag på alle hylder.
Kan du f.eks. tilbyde kurser inden for dit emne, lave en medlemsside, et fysisk magasin, lydbøger, eller noget helt andet, er det oplagt at sælge produktet til dine brugere.
Fordelen ved at sælge til læserne af din blog er at du kender målgruppen helt præcist. Gennem dine blog indlæg har du lært hvad de sætter pris på, gerne vil have hjælp til og lære mere om.
Samtidig kender de dig og du er herved rigtig godt stillet, hvis du tilbyder dem et produkt som de selv efterspørger. Du kan med stor fordel sælge dit produkt igennem dit nyhedsbrev. Det er også oplagt at tilbyde din brugere kurser i det din blog handler om.
Har du et større antal besøgende på din blog, vil du også kunne få sponsorater fra firmaer. Firmaerne vil så oftest gøre krav på en bestemt eksponering på din blog. Om dette er noget du vil kaste dig ud i, er helt op til dig. Men vær varsom og anbefal kun produkter du selv kan stå 100% inde for. Ellers vil dine læsere hurtigt miste tilliden til dig.
Stort set alle bloggere har flere forskellige indkomstkanaler. Hvilken kombination der er den bedste, er der ikke et endegyldigt svar på. Det afhænger udelukkende af hvordan du ønsker at fremstå, hvilke emner du skriver om, og kvaliteten af trafikken på din blog.
Hvad koster det at lave en blog?
Nu tænker du måske at det er dyrt at lave en professionel blog, men dette er på ingen måde tilfældet. Faktisk koster det hos Simply kun 18 kr. at have din egen blog, og dette er vel og mærke med en professionel blog på eget domænenavn.
Den bedste løsning til din blog er WordPress, da du her får en brugervenlig og stabil løsning. Med WordPress på dit eget webhotel og domænenavn har du fuld kontrol over indholdet på din blog. Du vælger selv et design (tema) og kan let tilføje nye features, indsætte billeder, svare på kommentarer osv.
Bemærk at du ikke skal oprette din blog på WordPress.com. Dette er både en dyr og fastlåst WordPress løsning. Følg i stedet guiden under lav din egen blog, så har du min personlige garanti for at du får en professionel blog.
Når folk så spørg hvad kostede det at lave din blog? kan du svare at du giver under 5 kr. om måneden for webhotel, og 60 kr. om året for dit domænenavn.
Hvordan får jeg flere besøgende på min blog?
Når det komme til at få besøgende på din blog, er der et utal af muligheder. I stedet for at kigge på dem alle, er min anbefaling at du starter med Søgemaskineoptimering.
Noget af den bedste trafik du kan få til din blog, kommer nemlig fra søgeresultaterne i Google. Ved at optimere din blogindlæg, vil du med tiden få tusindvis af gratis besøgende fra Google.
Dette er ikke noget der sker natten over, men ved at opbygge dine indlæg til søgemaskinerne, vil du med tiden få nye læsere hver eneste dag, året rundt.
Når du først har fået styr på din søgemaskineoptimering, er min anbefaling at du fokusere på én anden form for markedsføring. Dette kunne være Facebook, AdWords, LinkedIn, Gæsteindlæg, Pinterest, YouTube eller noget helt andet.
Vælg den platform du synes er mest interessant og relevant for dit emne. Brug så din tid og energi på mestre denne platform. Det er yderst vigtigt at holder dit fokus, spreder du dig ud på for mange platforme, får du ganske enkelt ikke de ønskede resultater.
Det kræver meget tid at sætte sig ind i tingene og lære præcis hvordan du opnår resultater. Er du på for mange platforme på en gang, spilder du ganske enkelt din tid.
Kan man leve af at blogge? – Tjen penge på en blog
Ja, du kan godt leve af at blogge, men det er langt de færreste det lykkes for. Fælles for dem der lever af at blogge er, som nævnt, at de alle har flere forskellige kanaler de tjener penge på.
For at skabe en fuldtids indkomst på at blogge skal du være yderst professionel. Du skal altså regne med at du kommer til at bruge stort set alt din tid på din blog, og at du derfor må vælge mange andre ting fra.
Dette gør sig især gældende i starten, da du ikke har nogen brugerbase at trække på. Når du først har fået etableret dig inden for din niche, vil du med tiden kunne skrue ned for hvor meget tid du bruger.
Forvent også at arbejde på ting vedrørende din blog selvom ikke har lyst. Som lønmodtager møder du på arbejde alle dage, også de dage hvor du ikke har lyst. Sådan bør du også se på din blog, men tro mig, der vil være meget længere mellem disse dage.
Fordelen med dit eget projekt er at du helt selv kan bestemme hvornår du arbejder, og hvad din dag skal indeholde.
Bemærk: Mange vil sikkert fortælle dig at det ikke kan betale sig at lave en blog, og at det er spild at tid. Lad ikke dette stoppe dig! Rigtig mange vil af den ene eller anden grund, forsøge at tale dig fra det. Især hvis du nævner at du gerne vil kunne leve af det.
Dette bunder typisk i deres egen usikkerhed og at din succes vil vise dem, alt det de selv kunne opnå, hvis de tog sig sammen. Du kan tjene penge på at blogge, det kræver dog at du ikke giver op. Kæmp og du kommer i mål. Vil du vide mere om at tjene penge på en hjemmeside kan du med fordel også læse 10 sandheder om at tjene penge online.
Er det overhovedet tiden værd at lave en blog?
Ja, absolut. Det er virkeligt fedt at arbejde på ens egne projekter, i stedet for at modtage en løncheck. Alle de timer du ligger i lave en god blog giver du 100% til dig selv. Du tjener altså ikke blot penge til din arbejdsgiver, men ligger værdien af dit arbejde i egen lomme.
Samtidig bestemmer du selv hvilken retning du vil tage din blog i, og hvilke projekter du vil sætte i søen. Og så kan jeg love dig at det er så cool, når folk vælge at købe et af de produkter du selv har skabt. Samtidig er det rigtig fedt at kunne arbejde hjemmefra, på en cafe eller stranden.
Ud over dette kan du se din blog som en investering i dig selv. Du vil lære en masse nyt på denne rejse og disse egenskaber kan vise sig at være uvurderlige i fremtiden. Kan du skabe resultater online, ja så er du sikker på at kunne skabe en indkomst – uanset hvor i verden du befinder dig. Tjen dine egne penge ved at blogge.
Det eneste der kræves er din viden, en laptop og en internetforbindelse. Så det er bare med at komme i gang, jo før jo bedre. Start i dag, ellers vil du helt sikkert fortryde at du ikke gik i gang noget før.
Klik her for at følge installationsvideoerne – Tag dit første skridt i dag!
Kommer du til at sidde med spørgsmål der ikke er besvaret her på siden, er du mere end velkommen til at spørge mig. Jeg skal så gøre mit ypperste for at hjælpe dig videre i dit online projekt.
Hej Anders
Spændende læsning og læring:)
Jeg går og pønser på at lave en blog og er gået i gang med at læse om hvordan. Jeg er helt grøn🤣
Jeg havde forestillet mig at den skulle handle om flere forskellige ting – præcis som jeg nu har læst jeg ikke skal!
Alle emnerne er dog noget jeg går op i og faktisk gerne vil skrive om.
Spørgsmålet til dig er nu, om det overhovedet giver mening at prøve at gøre det alligevel? Og hvis om du så har nogle gode input til faconen på sådan en? Jeg har overvejet at dele den meget struktureret op med tydelige “faner” om de tre emner.
Jeg kan mærke jeg bliver ærgerlig hvis jeg skal droppe nogle af emnerne. Kan jeg lave flere blogge end en og som så på en eller anden måde har link til hinanden? Og er det en god idé? Det må jo give ekstra arbejde med det, men er det meget mere end hvis jeg lagde det samme op på én blog?
Hvor til skal man lægge noget op?
Og lige sidste spørgsmål:
Hvor lang tid skal man se an om det man laver er noget folk vil have?
Mvh Dorte
Hej Dorte. Du kan gøre lige præcis som du har lyst, men jo mere fokus du har på en niche jo lettere vil det være for dit at få flere og mere engagerede besøgende.
Findes der succesfulde blogs hvor der skrives om alle mulige emner, ja det gør der, men min erfaring er: jo flere og jo bredere emner der skrives om, jo sværere er det at få succes og jo længere tid vil det tage.
Min anbefaling vil derfor være at starte ud med skrive om et emne på din blog. Se om det er noget for dig, lær om markedsføring, linkbuilding, at skrive til nettet osv.
Efterfølgende kan du så overveje om du har tiden og lysten til at køre flere blogs på samme tid..
Hvor lang tid det tager at få gang i besøgende, kommentarer osv. af afhænger mange faktorer, men jeg ville give det et halvt til et helt år, med fokuseret arbejde (en post og ugen alt efter længden) og løbende linkbuilding.
Har andre sucess med nichen, ja så kan du også få det, hvis du villig til at lave arbejdet :-D
Hej Anders
Har ligelæst dit indlæg, meget interessant og tankevækkende. Jeg hararbejdet som headhunter hele mit arbejdsliv. Jeg var ejer og senior partner i Lisberg i 21 år, Jeg mistede dette job, da jeg livsstilsproblemer. Disse fik jeg løst i 2017 gennem en radikal livsstilsforandring, vægt, motion og søvn. Nu vil jeg gerne lave en blog om disse processer.
Jeg vendertilbsve senere.
Hej Nick. Det er bare med at kaste dig ud i det. I dag er det heldigvis meget lettere at lave en blog eller hjemmeside, end det var for 10 år siden. :-)
….når bloggen så er online handler det om at få lavet noget hver dag, så vil du med tiden begynde at se resultater.
Og godt for dig at du har fundet en bedre livsstil, det kræver ganske meget at gå sin egen vej, i stedet for at følge strømmen.
Hej Anders
Jeg har en blog og domæne på WordPress.com, og vil gerne over på .org med eget webhotel. Vil total rebrande og gøre en større indsats ud af bloggen.
Har du styr på hvordan det gøres og måske vil kunne hjælpe? :)
Min blog er: sundvane.com
Tak og god aften :)
// Pernille Andersen
Goddag Pernille :-) Du kan med fordel læse under flytning fra blog fra wordpress.com. Der finder du nemlig en guide til netop dette :-D
Tusind tak for svaret ????
God ide med Google adwords keyword planner… Det vil jeg prøve! Ja, i bund og grund finder man jo ikke ud af det, før man prøver ????
Det er med at teste det af ja. Så længe det er noget du er passionret omkring (ville lave uden at kunne tjene penge på det), er dine chancer for succes størst.
Jeg har mange gange prøvet at starte nogle hjemmesider, uden at have reel interesse i emnet. De ligger nu alle stort set døde hen – at arbejde på noget kun for pengene kræver simpelthen for meget selvdisciplin, især som enkelt person.
Så ja, undersøg det danske marked, se på om andre skriver om det samme – og om der er en efterspørgsel. Ellers hop direkte på engelsk, der er markedet i hvert fald stort nok. Du skal så tænke at du vil være den absolut bedste inden for din niche, og ikke give op – unset om du ikke ser nogle resultater i den første lange tid.
Jeg kan i øvrigt anbefale “Crush IT” af Gary Vaynerchuk. Den fortæller hvad det kræver at gøre din passion til din levevej og giver samtidig masser af inspiration. :-)
Hej Anders!
Jeg går med et (i mit hoved) kæmpe dilemma! Jeg vil lave en blog tilknyttet en YouTube kanal, som skal indeholde alt om papercrafts (bujo, penpal letters, junk journals… You name it). Men jo mere jeg læser om dansk- kontra engelsksproget, jo mere i tvivl bliver jeg… Jeg vil gerne på sigt kunne genere en indtjening, der er stor nok til at leve af. Jeg har styr på, hvilke produkter og andre indtægtskilder, jeg vil arbejde med, men jeg har SÅ svært ved at vælge sproget. Vil der være stor nok mulighed for at leve af det “på dansk”. Der er ikke mange, der youtube om emnet på dansk, så er det et marked eller et signal til mig om at vælge engelsk? Hvad siger din erfaring, Anders?
Mvh. Tina
Hejsa. Nu kender jeg slet ikke nichen, men mit gæt er at der ikke er den store efterspørgsel i danmark (jeg kan dog tage helt fejl). Det første jeg ville gøre var at kigge på hvor mange søgninger der er på dine primære keywords på dansk. Til dette kan du med fordel bruge Google AdWords keyword planner.
Jeg vil mene der mindst skal være samlet 3-4000 søgninger pr. måned på dine 5-10 primære søgeord. Ellers er der for lidt efterspørgsel til at det kan betale sig (i hvert fald i forhold til søgemaskineoptimering).
Ud over dette ville jeg danne mig et overblik over hvor meget der er skrevet om emnet i danmark. Findes der f.eks. bøger, andre hjemmesider der handler om det, er det muligt at få affiliate aftaler etc. Såfremt det er meget sparsomt med interessen på diverse foraer og blogs, ville jeg nok gå efter at skrive og lave videoer på engelsk i stedet for :-)
Fordelen ved at lave det på dansk er så at konkurrencen er meget lavere, hvilket har meget stor betydning for hvor svært det er at få placeringer i Google. Samtidig vil annoncering osv. være meget billigere. Dette ændre dog ikke på at der stadigvæk skal være en marked for det du tilbyder.
Men vigtigt af alt, ville jeg bare se at komme i gang. Du kan altid skifte til andet sprog hen af vejen.
Hej, jeg har en blog og vil gerne have flere læsere, men måske er mine indlæg ikke interessante nok! Måske du vil prøve at se ind på leohaugaard.blogspot.com og om muligt give mig et vink herom. Små 90.000 har til dato læst den, men burde være langt større antal, da jeg har haft den i flere år! Så hvad er der galt?
Mvh. LH
Hejsa. Først og fremmest ville jeg flytte over og ligge på eget domænenavn. Dette ser både mere professionalt ud, giver bedre resultater i Google og sikre rettighederne til dit indhold.
– Skift over til at bruge WordPress på eget webhotel, der er rigtig mange tekniske problemer med din søgemaskineoptimering på din nuværende blog. Både med titler der ikke er unikke, din url struktur og de interne links.
– Mere fokus på søgemaskineoptimering. Det vil sige at få flere gode links ude fra. Gode unikke titler og description tags med dine nøgleord for hver enkel artikel.
– Sørg også for kun at have en del af indlægget på forsiden af din blog, det er ikke så smart for søgemaskinerne når du har hele indlæg liggende på forsiden.
– Et øget fokus på at holde indlæggene inden for sammen niche. Blogs der handler om lidt af hvert er i dag svære at få til at ranke.
– At skrive indlæg / artikler hvor målsætningen er at de skal være de absolut bedste inde for emnet. Brugerne skal holdes på din hjemmeside så lang tid som muligt.
– Et nyt og moderne design helt klart også hjælpe din hjemmeside på vej. :-)
Gør du alt det ovenstående er vil det give et gevaldigt løft til din hjemmeside og du vil se langt flere besøgende. Det er lidt af et projekt, men hvis du ønsker flere besøgende er dette vejen frem. :-D
Tak for dit svar og mail.
Jeg vil lige tænke over om det er en mulighed. Ser svært ud!