CMS står for Content Management System og er det administrationssystem der ligger bagved en hjemmeside. Et CMS sørger både for at ejerne af en hjemmeside kan opdatere hjemmesiden nemt og hurtigt via nettet og at brugerne kan se indholdet, når de besøger hjemmesiden.
For omkring 10 år siden var mange hjemmesider statiske, dvs. at hver eneste side lå som et separat HTML dokument på web-serveren. For at opdatere noget information skulle man altså direkte ind og rette i HTML koden.
Hvis man f.eks. skulle rette i en menu skulle man derfor åbne samtlige dokumenter og herefter tilpasse koden. Dette kunne hurtigt blive meget omsonst på større hjemmesider og i dag bliver praktisk talt alle hjemmesider derfor generet dynamisk.
Hvad er en dynamisk hjemmeside?
Når man snakker om dynamiske hjemmesider betyder det at alle informationer bliver hentet fra og indtastet i databaser. Til at håndtere dette kræves noget software og det er her CMS systemerne kommer ind i billedet. For at kunne få lagt nye informationer ind i databaserne og at få dem hentet igen på en nem måde installeres et CMS. Dette kunne f.eks. være WordPress, Joomla, Umbraco etc.
Et CMS system gør det nemt at holde hjemmesider opdateret
Med et godt CMS lægger brugeren slet ikke mærke til alt det tekniske der sker bagved. De går bare ind og opdaterer informationer eller tilføjer nye sider – næsten som de arbejde i Word. Med et klik på “ok” er bliver informationer tilfaøjet i databaserne.
CMS systemet sørger så efterfølgende for at præsentere det nye indhold med det samme i form af en hjemmeside som vi alle kender dem i dag.
er det det at en hjemmeside er dynamisk der gør at print ser forskellig ud fra gang til gang selv om man bruger samme printer samme browster mm?
Hmmm, nej det har ikke noget med dynamiske hjemmesider at gøre, da brugeren vil se den samme side hver gang. Det skyldes nok nærmere en opdatering af enten hjemmeside, browser eller printerdriver.
Det kan dog være problematisk at få et godt resultat hvis man blot vælger “Print” i en browser. At printe et screenshot siden vil oftest være den bedste løsning.
Alternativt skal dem der laver siden lave en knap til printervenlige versioner af deres artikler. Dette findes dog sjældent, da det kræver lidt tid at sætte op.