I denne guide lærer du hvordan, du let og hurtigt, flytter WordPress til et nyt webhotel. Der findes mange guides til flytning af WordPress på nettet, men de er ofte ganske besværlige at følge. At bruge et plugin er langt den bedste løsning.

Hvordan flytter jeg lettest WordPress?
I stedet for manuelt at flytte alle filer og databaser, er det meget lettere at bruge et plugin. Herved kan du gøre det hele fra WordPress admin og det kan klares på kort tid. Ud og over dette vil du ikke skulle rode med opsætning af databaser og passwords.
Vil du f.eks. gerne flytte din WordPress hjemmeside over på Simply, kan dette gøres let og hurtigt med guiden her. Fremgangsmåden er dog den samme, uanset hvor du ønsker at flytte din WordPress hjemmeside hen.
Det bedste plugin til at flytte til en ny server / webhotel hedder WPvivid Backup Plugin. Det er ganske simpelt at bruge, og såfremt dit nuværende -og nye webhotel har styr på serverindstillingerne, forløber det oftest uden problemer.
Guide til gratis flytning af WordPress
Det første du skal gøre er at installere den gratis version af WPvivid Backup Plugin i din nuværende WordPress installation.
1) I WordPress kontrolpanelet, under Plugins → Tilføj nyt –> søger du efter “WPvivid Backup”. Installer og aktivèr efterfølgende pluginnet.
2) Gå nu ind under WPvivid Backup → Sikkerhedskopiering og gendannelse → klik nu på knappen sikkerhedskopiering.

3) WPvivid Backup går nu i gang med at lave en sikkerhedskopi af hele din WordPress installation, herunder database og alle filer (det tager typisk et par minutter).
4) Gå nu ned i bunden af siden og klik på “Download”. Gem herefter alle de genererede .zip filer på din computer.

Installer WordPress på dit nye webhotel
For at kunne importere din backup, skal du først installere WordPress på dit nye webhotel.
Log derfor ind på kontrolpanelet på dit nye webhotel. Lav herefter en 1-klik-installation af WordPress. Sørg for at huske brugernavn og adgangskode til admin.
Opdatering af navneserver på dit domænenavn
Du skal nu opdatere den navneserver der er tilknyttet dit domænenavn. Har du et .dk domænenavn gøres dette på dk-hostmasters hjemmeside.
Log derfor ind på dk-hostmaster med NemID og opdatér navneserveren for domænet, så den peger på dit nye webhotel.
Tip: Navnet på din nye navneserver, har du modtaget på mail da du bestilte webhotellet. Ellers kan navneserveren typisk findes i kontrolpanelet på dit nye webhotel.
Efter du har opdateret navneserveren gennem dk-hostmasters selvbetjening, går der typisk et par timer før dit domæne henviser til dit nye webhotel.
Importering af din WordPress backup
Når DNS ændringen er slået igennem, vil du se den nye (og tomme) WordPress installation på dit domænenavn.
1) Log nu ind i WordPress admin
2) Installer nu WPvivid Backup
3) Gå herefter ind under WPvivid Backup → Sikkerhedskopiering og gendannelse → klik på fanebladet “Upload” og vælg backup filerne du tidligere gemte.

4) Under “Sikkerhedskopiering og gendannelse” vil du nu se din sikkerhedskopiering og kan så klikke på “Genskab”
5) WPvivid Backup genskaber nu hele din WordPress installation.
Opdatèr dine Permanente links
Det sidste du skal gøre er at opdatere din Permanente links. Gør du ikke dette vil du typisk få en 404 fejl, når du bevæger dig rundt på din hjemmeside.
- Efter at WPvivid Backup er færdig, går du derfor ind under Indstillinger –> Permanente links. (i WordPress admin).
- Klik nu på Knappen “Gem ændringer” – dette er det eneste der skal til.
- Du har nu flyttet din WordPress hjemmeside til et nyt webhotel.
Tip: Sker der fejl under importeringen, kan du tager et kig under “Indstillinger” ->> “Avancerede indstillinger” i WPvivid pluginnet. Her kan du f.eks. øge din “PHP Memory Limit” (hvilket godt kan give problemer ved nogle importeringer).