I dag kan du selv lave en professionel hjemmeside og derved spare et betydeligt beløb. Med de værktøjer der stilles til rådighed kan du nemt selv registrere og installere det hele. Dette gør sig gældende uanset om hjemmesiden skal bruges til firmaet eller privat.
Hvad koster en ny hjemmeside?
Der er meget stor forskel på hvor meget koster at få lavet en hjemmeside. Det afhænger i høj grad af hvor mange funktioner der skal være på din hjemmeside og hvilket system den skal skal laves i. Prisen på en hjemmeside afhænger bl.a.:
- Skal designet laves fra bunden og være helt unikt for din side
- Skal det være muligt at købe ting fra din hjemmeside
- Vil du selv skrive teksterne eller skal du have hjælp til dette
- Skal hjemmesiden markedsføres af webureauet
- Ønsker du specielle features som skal kodes fra bunden
- Skal der laves søgemaskineoptimering herunder optimering af titler og tekster?
Når det kommer til hjemmesider er der altså et rigtig stort spænd, og som nybegynder kan det være mere svært at finde ud af, hvad du får for pengene.
Mit råd er derfor: Start med at lave en hjemmeside selv.
Herved får du en forståelse af hvad det indebærer, hvad du får brug for hjælp til, hvad du kan kræve af dit webureau, og om du reelt har brug for andre til at lave hjemmesiden for dig.
Denne viden får du kun ved selv at sætte dig ind i tingene og bruge tiden på at lære alt det basale.
Hvor meget koster det at få lavet en hjemmeside hos et webureau?
Der er meget stor forskel på kvaliteten af det arbejde de forskellig webbureauer leverer. Har du ikke selv arbejdet med hjemmesider, er det stort set umuligt at bedømme hvad du reelt får noget for pengene.
- Skal et webureau lave en standart WordPress hjemmeside for dig, starter priserne ved typisk ved 4000 og går så op til 15.000,-
- Skal du have lavet et unikt design, programmeret specielle features, logodesign etc. skal du regne med priser fra 30.000 ,- og op.
- Laver du selv hjemmesiden, kan du gøre det for 400-1200,- så får du en professionel løsning, på eget domæne med selvvalgt design.
Med WordPress kan du altså selv lave en professionel hjemmeside, for under 1500 kroner.
Vælger du få det samme lavet hos et webbureau, kan du som sagt forvente priser fra 4000,- og op efter. Og så er du ikke engang sikker på det at det hele bliver sat rigtigt op.
Der findes desværre en hel del brodne kar, når det kommer til webdesign. Disse lukrere på dig som nybegynder og tager en alt for høj pris, for en dårlig eller direkte forkert opsætning af WordPress.
Starter du med at lave en hjemmeside i WordPress, kan du nemt senere tilknytte et webureau, uden at hele siden skal laves om. WordPress er i dag det mest populære system til hjemmesider og stort set alle webbureauer, kan derfor tilbyde support og hjælp.
Jeg har allerede en hjemmeside, bør jeg stadigvæk selv sætte en hjemmeside op?
Ja, hvis ikke selv har erfaring med hvordan det hele er sat op, er min anbefaling at du sætter dig ned og selv laver en hjemmeside.
Dette virker måske som lidt af en opgave, men med tiden vil du sætte meget stor pris på at du brugte tiden på det. Hjemmesiden er i dag kernen i de fleste forretninger, og at du som hjememmeside ejer ikke ved hvad der sker i maskinrummet, er i min optik en stor fejl.
Lav en ny hjemmeside på et helt nyt domæne til dine eksperimenter. Dette kunne f.eks. være en blog som supplement til din firmahjemmeside. Måske bliver du så hooked, at du beslutter dig for selv at stå for det meste fremadrettet.
Derfor kan du selv lave en ny hjemmeside
Før i tiden var det et større projekt at lave en ny hjemmeside. Der skulle du først sætte dig ind i HTML, PHP, MySql og andre teknologier.
I dag behøver du ikke beskæftige dig med dette, da systemerne er kommet så langt at hele hjemmesiden kan sættes op via din browser. Hjemmesiden du kigger på lige nu er lavet uden at skrive én eneste linje kode.
Men er det ikke at strække den at sige at man selv kan lave en professionel hjemmeside?
Absolut ikke. Denne hjemmeside er baseret på WordPress, og WordPress er faktisk præcis det system som mange webbureauer bruger til deres kunder. WordPress er gratis, let at installere, brugervenligt og optimeret til søgemaskinerne.
Samtidig findes der masser af gratis plugins og tusindvis af flotte temaer der nemt installeres med et par klik fra admin-delen i WordPress. Vælger du det rette WordPress tema vil din hjemmeside også være responsive, hvilket betyder at den også vises korrekt på at de mobile enheder.
Ønsker du at lave en webshop, et bookingsystem, et billedgalleri eller noget helt andet, kan det alt sammen lade sig gøre i WordPress
Hvad kræver det at lave min nye hjemmeside i WordPress?
Følger du videoerne her på siden, vil du hurtigt have din egen hjemmeside, liggende på dit eget domænenavn. Det eneste der kræves er at du er villig til at bruge lidt tid på at følge videoerne og at sætte dig ind i WordPress.
Ud over at du spare mange penge ved selv at lave din nye hjemmeside, vil du også have styr på hvordan det hele er sat op. Dette giver dig stor fordel, da du let selv kan lave ændringer og tilføje nyt indhold. Du skal altså ikke have fat i webbureauet hver gang du får en ny ide eller vil teste et koncept.
Samtidig er der masser af hjælp at finde online. Over 15 millioner hjemmesider er lavet i WordPress, hvilket betyder at stort set alle spørgsmål du måtte sidde med, er blevet stillet og besvaret. Du finder også svar på de typiske WordPress spørgsmål her på siden.
Hvordan finder man et godt Webbureau?
Efter du selv har givet dig i kast med at lave en hjemmeside, lært om WordPress, søgemaskineoptimering, opbygning af tekster og måske lidt markedsføring – giver det mere mening at se dig om efter et webbureau.
Et webbureau kan tilføre dig noget ekspertviden, som ellers kan tage mange år at opbygge. Men i og med du ved hvordan det hele hænger sammen, vil du også kunne sortere skidt fra kanel.
Et godt webbureauet vil hurtigt kunne finde de vigtigste steder du skal sætte ind, og hjælpe dig med løsning af opgaver du måske ikke selv har tid til. Dette kunne f.eks. være din eksterne link-building eller annoncering på Facebook.
Husk altid at kigge på webbureauets referencer og tag evt. kontakt til nogle af dem. Ud over dette bør du selvfølgelig også kigge på bureauets anmelderser. Det er også en rigtig god idé at søge på Google efter firmanavnet og se hvad der dukker op.
Hvad skal jeg være opmærksom på når jeg skal have en ny hjemmeside?
Din hjemmeside skal ligge på eget domænenavn og webhotel (der hvor din hjemmeside rent fysisk ligger). Dette er med til at sikre at har du fuldstændig kontrol over hvad der sker med din hjemmeside. Du skal altså have adgang til webhotellets kontrolpanel og kontaktoplysningerne skal ligeledes være dine.
Sørg for at vælge et brugervenligt system til din hjemmeside. WordPress får, som sagt min varmeste anbefaling, og er det system jeg bruger til samtlige af mine egne hjemmesider. Sørg også for at det tema du vælger er optimeret til søgemaskinerne og til de mobile enheder.
Gode billeder kan også anbefales, da de kan give en ny hjemmeside et væsentligt løft. Du kan billeder online hos 123rf, her får du mest for pengene.
Til slut kan jeg anbefale at du sætter dig søgemaskineoptimering. Ved du ikke hvad det er kan du læse mere under hvad er søgemaskineoptimering, og herved får det tænkt ind i din hjemmeside fra starten. Med den rette optimering vil du hurtigt begynde at se målrettede besøgende komme direkte fra Googles søgeresultater.
Vil du hurtigt have din nye hjemmeside online så gå ind og følg guiden under lav en hjemmeside. Alle kan være med – også dig der aldrig har lavet en hjemmeside før. Resultatet er ny professionel hjemmeside til pris hvor webbureauet, på ingen måde kan konkurrere.