Hjemmeside design – Kan jeg lave hjemmesiden selv?

Hjemmeside designEngang var der kun to muligheder for at få lavet en hjemmeside. Enten at bruge tiden på at lære hjemmeside design selv eller at betale en stor sum penge og få hjemmesiden lavet hos et webbureau.

I dag kan du nemt selv lave en professionel hjemmeside. Teknologien er kommet så langt at du ikke behøver kende det mindste til hjemmeside design før du går i gang.

Kan jeg virkelig lave en hjemmeside uden at vide noget om hjemmeside design?

Ja, ved at følge guiden her på webdesigner.dk får du din egen hjemmeside der ligger på dit eget domænenavn, er nem at redigere i, er optimeret til søgemaskinerne og har et professionelt design.

Har du et mindre firma eller er du blevet ansvarlig for at lave hjemmesiden, er en side bygget på WordPress en ideel løsning. WordPress er gratis, så det eneste der skal betales for er plads på et webhotel samt registreringen af et domænenavn.

Nu tænker du måske at det er besværligt at købe et domæne, installere WordPress og få det hele til at fungere, men det er det på ingen måde. Jeg har nemlig lavet tre videoer der viser dig præcis hvordan du gør.

Hvorfor laver alle ikke selv deres hjemmeside?

Jeg har igennem en årrække arbejdet som freelance webdesigner hvor jeg solgte skræddersyede hjemmeside løsninger. Dengang var der ikke nogle gratis, brugervenlige og professionelle hjemmeside systemer.

Ville man lave sin egen hjemmeside var det et kæmpe arbejde at sætte sig ind i programmering, design og databaser. I dag bliver alt dette håndteret automatisk og spørg folk mig om jeg vil lave en hjemmeside for dem, anbefaler jeg ganske enkelt at lave hjemmesiden selv ved hjælp af WordPress.

Dette er meget billigere end et webureau og resultatet er en professionelt og yderst fleksibel hjemmeside.

Jeg tror at grunden til at mange vælger at betale sig fra hjemmeside design er, at de ganske enkelt ikke er klar over hvor let det er at gøre selv. De tror at webdesign er en meget kompliceret affære og derfor vælger de at betale sig fra det.

Er du villig til at bruge lidt tid på at lave din egen hjemmeside, kan du spare mange penge . Samtidig er du ikke afhængig af at skulle betale webbureauet, hver gang du ønsker at lave ændringer på din hjemmeside eller dit hjemmeside design.

Hvad koster det at lave en hjemmeside?

Følger du de guides jeg har lavet her på webdesigner.dk får du plads på et webhotel (der hvor din hjemmeside kommer til at ligge) koster det 350,- for første års webhotel leje. Efterfølgende koster webhotellet under 18,- om måneden. At have et .dk domæne koster 50,- om året.

De fleste ønsker så også at få et professionelt design til deres hjemmesid. De WordPress temaer  (Genesis) jeg anbefaler koster $99. Disse temaer / designs vises korrekt på alle de mobile enheder (responsive webdesign), er hurtige, optimeret til søgemaskiner, oversat til dansk og er professionelt designet.

Vælger du at få designet en tilsvarende hjemmeside hos et webbureau, løber prisen hurtigt op over 5.000,-. Det lyder måske ekstremt, men fakta er at mange webbureauer faktisk sælger hjemmesider lavet i WordPress – de tager så bare en meget høj pris for at sætte det op, og at lave et design.

Ud over det du spare ved at lave hjemmesiden selv, er det også en stor fordel at du ved hvordan det hele er sat op. Derved kan du / I kan nemt holde hjemmesiden opdateret, oprette nye artikler, indsætte billeder eller tilføje helt nye elementer.

Kan jeg selv lave et unikt design til min hjemmeside?

Er det vigtigt for dig at din designet på din hjemmeside ikke kan findes andre steder på nettet, har du mulighed for at ændrer på farver, skrifttyper, placeringen af elementer, margin, billeder etc. direkte fra din browser med det plugin som hedder Design Palette Pro.

Dette WordPress plugin fungerer sammen med de temaer jeg anbefaler her på siden. Der er selvfølgelig begrænsninger for hvor meget du kan ændre, men min erfaring er at WordPress, et tema fra Elegantthemes er nok til langt de flestes behov.

Med WordPress er det selvfølgelig også muligt at indsætte dit eget logo og ændre hvad der står i footeren af din hjemmeside osv.

Hvor lang tid tager det og hvordan kommer jeg i gang?

Det tager ikke ret lang tid at få en hjemmeside online. Den reelle arbejdstid er 15-20 minutter, men da der er noget ventetid i forbindelse med aktiveringen af et .dk domæne tager det typisk 4-5 timer. Bemærk dog at der kan gå op til 24 timer før dit .dk domæne bliver aktiveret og DNS bliver opdateret.

Du kan læse mere om hvordan du nemt kommer i gang under lav en hjemmeside med WordPress. Her finder du ud over installationsvideoen også en video der viser dig hvordan du bruger WordPress og meget andet.

7 kommentarer til “Hjemmeside design – Kan jeg lave hjemmesiden selv?”

  1. Hej Winnie. Herlig du er kommet så langt. Hvad mener du med at “hver gang jeg prøver at komme ind på min side for at se, om den er ude i verden, kommer jeg til min redaktionsside”? Prøver du at søge på Google eller? Taster jeg http://winniesommer.dk/ vises din hjemmeside.

    Jeg kan dog se din side endnu ikke er indexeret at af Google. Dette betyder at den heller ikke optræder i Googles søgeresultater. Det du skal gøre er at oprette nogle indgående links til hjemmeside. Dette kan være som du lige har gjort her, på alle dine online profiler på diverse sider, via link kataloger, forum signaturer, etc.

    Jeg vil iøvrigt anbefale dig at læse artiklen Søgeordsoptimering af tekster. Følger du rådende der vil du med tiden kunne få masser af gratis besøgende fra Google. :-)

    Svar
    • Dejligt med hurtigt svar, tak. Jeg forstår det ikke, fordi når jeg bruger det link, du har skrevet, kommer jeg til min redigeringsside. Altså via min pc kommer jeg kun dertil.
      Hvis jeg skal gøre som du foreslår, er det så via facebook fex ? og mail? Kan du skære det ud i pap, sådan 1 – 2 -3?

      Svar
      • Kære Anders – Nu virker det, når jeg bare går ind på min hjemmeside. Det er helt fint. Jeg har så skrevet lidt om det på min FB-side winnie sommer og bedt folk om at linke til siden fra deres fb og skrive opslag på min kontaktside.
        Det er vel en start, og så må jeg – eller en anden – kunne finde ud af at bygge det ud, som mangler.
        Fandt du ud af, om du kan give en håndsrækning (betalt) i et tilfælde som mit? Eller har du en henvisning til en du kender? Jeg synes det er svært med de mange ord, som jo ikke er en del af min almindelige verden. Undervisning ville være en god ting, hvorfor er der ikke et AOF kursus eller lign. som slår det op?
        Mange hilsner – håber at høre fra dig
        Winnie

        Svar
        • Hej Winnie. Vises /wp-admin/ kan du blot logge ud eller bruge “Ny inkognito-vindue” i Chrome. Med inkognito vil du ikke være logget ind på nogle hjemmesider. At bruge inkognito er iøvrigt en god ide når man tjekker Google rankings, da søgeresultaterne ellers vil afspejle dine tidligere søgninger.

          Jeg tager desværre ikke freelance webdesigner opgaver, da jeg ganske enkelt ikke har tiden til det. Sidder du med spørgsmål du ikke kan finde svar på under WordPress hjælp, er du selvfølgelig mere end velkommen til at spørge her.

          Hvad er du er mest i tvivl om? :-)

          Svar
  2. Hej Anders
    Jeg har stort set fulgt din anvisning på wordpress hjemmeside til punkt og prikke. Mildelst talt, – det har foreløbig taget 3 dage. http//winniesommer.dk
    hver gang jeg prøver at komme ind på min side for at se, om den er ude i verden, kommer jeg til min redaktionsside. Hvad gør jeg forkert? Eller snarere, mangler jeg en endelig opdate. ?????? Please answer. Jeg har jo kun lige lavet det basale, men mangler vist en hel del af al det, som jeg ikke ved noget om.
    Mange hilsner og tak hvis du lige rækker en hånd ud.
    Winnie

    Svar
  3. Hej Hans. Rigtig mange af jer har spurgt om jeg kan hjælpe med at lave hjemmesiden. Jeg kan afsløre at det snarest vil være muligt at få lavet din hjemmeside af webdesigner.dk.

    Jeg er p.t. ved at udarbejde webdesign tilbudet og få defineret præcist hvad det kommer til at indeholde. Men du og andre skal være mere end velkommen til at skrive til mig, så kan vi sagtens finde ud af noget nu! :-D

    Svar

Skriv en kommentar