I bund og grund er WordPress navnet på et stykke software, der sørger for at du som hjemmesideejer nemt kan administrere og tilføje nyt indhold til din hjemmeside. Samtidig sørger WordPress også for at de besøgende rent faktisk kan se din hjemmeside.
WordPress består altså både af det bagvedliggende administrationssystem og den “front-end”, dine besøgende bliver præsenteret for når dit taster www.ditdomæne.dk.
Oprindeligt var WordPress udelukkende tænkt som en blogging platform, men i dag bliver WordPress også brugt til andre hjemmesidetyper.
Hvad er forskellen på en blog og en hjemmeside?
Faktisk er der ikke den store forskel på en hjemmeside og en blog. Den primære forskel er den måde hvorpå indholdet bliver præsenteret. Opbygningen på en blog var oprindeligt således, at hver gang du skrev en ny artikel blev artiklen vist øverst på forsiden.
Sådan præsenterer nogle WordPress temaer stadig indholdet, men WordPress gør det praktisk talt, muligt at opbygge din hjemmeside som du ønsker.
WordPress er Open Source og derved gratis at bruge
WordPress er baseret på det der hedder Open Source. Dette betyder at alle har adgang og lov til at tilføje og rette i den bagvedliggende kode som WordPress bygger på. Der er altså reelt ikke nogen der ejer WordPress og alle har lov til at bruge softwaren. Dette betyder også at WordPress er helt gratis for dig at bruge.
WordPress – et godt valg for nybegyndere
Mange anerkendte sider bruger i dag WordPress som platform til deres hjemmeside. Dette skyldes i høj grad den fleksibilitet WordPress giver, i form af de mange plugins (udvidelser) der findes. Samtidig bliver der løbende arbejdet på at forbedre den basale kode som WordPress er baseret på.
En anden grund til WordPresses store udbredelse er at WordPress er nemt at installere og meget brugervenligt. Der findes mange andre Open Source hjemmesideløsninger, men ofte er de besværlige at installere og kræver en lang række ændringer, før de reelt kan bruges og er optimeret til søgemaskinerne.
Et par ord om WordPress.com
Bemærk at du også kan oprette en WordPress blog på wordpress.com. Dette kan på ingen måde anbefales, da den bedste og mest sikre løsning er at installere WordPress på dit eget domænenavn.
Vælger du at oprette en blog på wordpress.com ejer du reelt ikke dit eget indhold, det gør wordpress.com. Fuld kontrol over indhold og blog er vejen frem, hvilket du opnår ved at følge WordPress guiden her på webdesigner.dk.
En WordPress installation på eget domænenavn og webhotel, er den bedste måde at lave en WordPress hjemmeside på, både for nybegyndere og mere øvede brugere. Dette er derfor også den løsning jeg anbefaler på webdesigner.dk.
Giv os eksempler lavet i WordPress
Det er både private og firmaer der bruger WordPress. Det mest oplagte eksempel er selvfølgelig webdesigner.dk der er lavet i WordPress, men der er mange store brands der også bruger WordPress f.eks.:
https://techcrunch.com/
http://www.nationalgeographic.nl/
https://thewaltdisneycompany.com/
http://blogs.reuters.com/
http://www.newyorker.com/
http://dolegetupandgrow.com/
Jeg mener faktisk at det nu er over 25% af alle hjemmesider der er lavet i WordPress… :-)
Men ingen danske med .dk?
Jeg fandt lige hurtigt et par danske hjemmesider der bruger WordPress :-)
http://ucl.dk/
http://www.7-eleven.dk/
http://globaltours.dk/
http://kirppu.dk/
Det ser fint ud med disse hjemmesider, jeg har bare lidt svært ved at tro at det er noget de selv har lavet, med mindre de har haft en designermand til rådighed
Mange større firmaer har enten selv en web-mand ansat eller kontakt til et bureau som hjælper dem med hele deres online del. Dette ændre dog ikke på at du godt selv kan lave en professionel WordPress hjemmeside. Vil du have et helt unikt design, kræver det selvfølge en hel del mere af dig.
Hvis du tager et kig på Genesis temaerne (som er de temaer jeg primært anbefaler her på siden), kan du i demo’erne se præcis hvordan din hjemmeside kommer til at se ud, hvis du køber et af temaerne og følger de guides der ligger i deres support del.
Jeg kommer i den nærmeste fremtid også til tage et kig på elegantthemes, da de har en ganske anden stil end Genesis temaerne. Hvilket en del af brugeren her på sitet efterspørger.
Uanset kan du godt selv lave en professionel hjemmeside med WordPress. Det kræver blot at du er villig til at bruge noget tid på, at sætte dig ind i det hele :-)